Augusta Dohlmann

Augusta Dohlmann voksede op i landlige omgivelser, som nok kom til at påvirke hendes farvesyn og glæden ved frodige blomstermotiver. Til sin konfirmation ønskede hun sig lærred, farver og pensler og gik uden vejledning i gang med at male motiver fra Store Svanemosegård. Som ganske ung fik Augusta Dohlmann tegne- og maleundervisning hos professor O.D. Ottesen og blomstermaler Oluf August Hermansen. Men hun måtte efter nogle år arbejde som privatlærerinde på landet, da hjemmet blev opløst. I 1878 under et besøg i Paris for at studere fransk følte hun, at hun skulle videreuddanne sig som maler, og genoptog den afbrudte undervisning, nu hos maleren T. Robert-Fleury. Ved hjemkomsten i 1880 debuterede hun på Charlottenborgs Forårsudstilling med to nature morte malerier. Men kort efter rejste hun tilbage til Paris for at modtage undervisning hos malerne G. Courtois og R. Collin. Da hun 1885 fik Det Anckerske Legat og året efter ministeriel understøttelse, blev det igen muligt at foretage studierejser, nu til Holland, Belgien og Paris, hvor hun blev undervist af A. Stevens, H. Courtois og J.P. Laurens, afbrudt af en mindre rejse til Rom og Firenze. Under et senere ophold i Paris havde hun lejlighed til at tegne efter nøgenmodel på Académie Julien, den eneste skole, hvor noget sådant var tilladt kvinder. Hun malede også efter levende model i F. Humberts atelier. Augusta Dohlmann har malet en del portrætter og landskaber, men det var især blomsterbillederne, som gjorde hende kendt også i udlandet. Hun blev flere gange indbudt til at deltage i internationale udstillinger, og de impressionistiske maleres kendte parisiske kunsthandler Durand-Ruel tog hendes billeder i kommission. Siden sin debut på Charlottenborgs Forårsudstilling deltog hun hvert år her, ligesom hun også deltog på Charlottenborgs Efterårsudstilling 1908-09 og 1911. I Gothersgade underviste hun fra midten af 1890’erne i tegning og maling.

Augusta Dohlmann var aktivt med i en komité for oprettelsen af Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder, og da skolen åbnede i 1888, blev hun selv elev i en kortere periode. Hun og hendes kvindelige malerkolleger var klar over, at det var et vigtigt led i kampen for at blive accepteret som kunstnere på lige fod med mændene, at kvinderne kunne optages på Kunstakademiet og få deres uddannelse der. Hun var medlem af komitéen bag Kvindernes Udstilling 1895 og blev i 1897 det første kvindelige medlem af bestyrelsen for Kunstnerforeningen af 18. November indtil 1901. Desuden kæmpede hun for, at hendes yngre kvindelige kolleger lettere kunne få tildelt midler fra legater og fonde. Som en af de få kvinder i sin generation, der kunne leve af sit arbejde som maler, indstiftede hun selv et legat for kvindelige blomstermalere. I september 1901 anmodede hun sammen med kollegerne Johanne Krebs, Anne Marie (Carl) Nielsen og Agnes Lunn skriftligt Kulturministeriet om at få et kvindeligt medlem i det udvalg, som uddelte statsstøtte til kunstnere. Ønsket blev afvist med den begrundelse, at ingen af Akademirådets medlemmer, hvorfra en repræsentant til udvalget skulle vælges, var kvinder.

Augusta Dohlmann havde mere mod på rejselivet end de fleste ugifte kvindelige malere i slutningen af 1800-tallet. I begyndelsen af 1890’erne opholdt hun sig flere år i Italien. Påvirkninger fra udenlandsk kunst ses da også tydeligt i hendes billeder, som er friskt malet med markante og kraftige strøg. Med sit kendskab til den franske realisme og impressionisme var hun med til at påvirke den danske malerkunst i retning af en ny og mindre pedantisk stil. Dette ses både i hendes portrætter og i hendes blomstermalerier. Af blomstermalerier kan fremhæves Gule Roser i Muslingeskal, 1884, som, skønt motivet er omhyggeligt arrangeret, ikke virker fortænkt, men har bevaret et indtryk af umiddelbar sanselighed. Asters, 1891, viser hendes fine farvesans samt evne og mod til at sætte stærke farver sammen i en harmonisk komposition.