Faktaboks

Astrid Villaume
Født
3. november 1923, Ålestrup sogn
Død
12. februar 1995, København
Arbejdsliv
Skuespiller
Familie

Forældre: apoteker Carl Christian V. (1890-1960) og Astrid Leonie Brøns (1897-1980).

Gift 11. februar 1947 med sælger Carl Magnus von Staffeldt, født 4. april 1906 i København, død 6. august 1959 på Frbg., s. af mekaniker Carl Magnus v. S. og Sidse Marie Mortensen,

Børn: Carl Michael (1950), Astrid (1953), Carl (1960).

Astrid Villaume og Justus Larsen i "Qivitoq"

Astrid Villaume gav liv til en mangfoldighed af kvindeskikkelser på både teater og film. Længe spillede hun de pæne unge piger og godlidende hustruer og mødre. Senere fik hun mulighed for at vise flere facetter. På billedet ses hun sammen med Justus Larsen i Erik Ballings film Qivitoq fra 1956, der foregår i Grønland.

Astrid Villaume og Justus Larsen i "Qivitoq"
Af /Ritzau Scanpix.

Astrid Villaume fik sin uddannelse på ikke mindre end tre teaterskoler. Hun startede i Odense 1938-41, hvorefter hun kom til elevskolen ved Århus Teater, hvor hun i 1945 debuterede som Henning Kehlers Ullabella.

I 1945 kom hun til Frbg. Teater, men på skuespilleren Holger Gabrielsens opfordring begyndte hun i 1947 forfra som elev på Det Kgl. Teater, som hun med få afbrydelser var knyttet til fra 1949 og gennem hele karrieren. Når hun i modsætning til mange af kollegerne ved teatret tøvede med at søge udfordringer på andre scener, var en af årsagerne måske det ansvar, hun følte, da hun som kun 36-årig blev enke og eneforsørger for tre mindre børn.

Astrid Villaumes roller

Med sin blide kvindelighed, sit stilfærdige lune og sin sympatiske, lidt kølige udstråling var Astrid Villaume anvendelig i både det klassiske og det moderne repertoire, men hendes rollefag var længe begrænset til de pæne unge piger og godlidende hustruer og mødre. Hun har selv i et interview fortalt, hvordan hun gik rundt som en tidsindstillet, tikkende bombe af frustration over at blive sat i bås og altid få tildelt de forudsigelige roller.

I 1968 fik hun et sent, men overbevisende kunstnerisk gennembrud som den fordrukne Claire i E. Albees En hårfin balance, og i 1972 skabte hun som Kate i H. Pinters beske komedie Gamle dage en rolle med kun ganske få replikker, en foruroligende sceneskikkelse. Astrid Villaume havde omsider fået mod og lejlighed til at lægge sit tidligere image bag sig og vise de mange facetter, hendes talent rummede, men som hidtil havde ligget skjult bag den blide og rolige facade.

På teatret

Astrid Villaume har givet liv til en mangfoldighed af kvindeskikkelser: havarerede og bittert desillusionerede kvinder som moderen i L. Noréns Natten ler, 1982, den kræftsyge Elin i samme forfatters Natten er dagens mor, 1986, og den gigtplagede narkoman mrs. Tyrone i Eugene O’Neills Lang dags rejse mod nat, 1973; men også stærke kvinder som den loyale, men helt usentimentalt fremstillede fru Loman i Arthur Millers En sælgers død eller den uafhængige Marie David i P.O. Enquists Tribadernes nat, 1975.

Hun har fremstillet tyranniske hustruer, der poserer i offerrollen, som i C. Anderssons Blindebuk, 1971, dominerende mødre som i Tennessee Williams’ Glasmenageriet, 1978, og ensomme ubrugte kvinder som den ældste elev på holdet i Astrid Saalbachs Dansetime, 1986, et på én gang grotesk-patetisk og rørende kvindeportræt. Og hun ydede en imponerende solopræstation i S. Becketts Ikke-jeg, 1973, med sin fremstilling af et fortættet kvindeliv, med mund og stemme som eneste virkemiddel.

På film og tv

I 1950 debuterede Astrid Villaume på det hvide lærred i titelrollen i Torben Anton Svendsens Susanne, der indbragte hende en Bodil-pris for bedste kvindelige hovedrolle. I 1966 spillede hun moderen i Palle Kjærulff-Schmidt og Klaus Rifbjergs meget roste Der var engang en krig.

Hun har spillet et meget stort antal roller på film, i radio og fjernsyn. Fra tv huskes bl.a. hendes Anna Sophie Hedvig i Kjeld Abells skuespil af samme navn fra 1975, titelpersonen i Leif Panduros Rundt om Selma, 1971, og svigermoderen i Rifbjergs Sangen om sengen, 1983.

Priser og hædersbevisninger

Astrid Villaume har modtaget en række hædersbevisninger, således Poul Reumerts Studielegat og Henkel-Prisen 1972, Tagea Brandts Rejselegat 1975 og Johanne Luise Heibergs Mindelegat 1983.

Beskrivelser og portrætter af Astrid Villaume

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig