Anne Rosenkrantz

Anne Rosenkrantz tilhørte ved sin fødsel adelens øverste lag. Hun mistede som treårig begge sine forældre under en pest og blev derfor opdraget hos sin faster Sophie Holgersdatter R. og hendes mand Axel Brahe på Krageholm i Skåne. Som tiårig blev Anne Rosenkrantz trolovet med Albert Gøye, søn af rigshofmester Mogens Gøye, og de blev gift, da hun var 16-17 år. I ægteskabet var der fem børn, hvoraf en datter døde som spæd, og den ældste søn ganske ung faldt i Syvårskrigen 1563-70. Som de fleste af tidens adelsfruer fremstod Anne Rosenkrantz ret anonymt, så længe ægtemanden levede og varetog familiens interesser udadtil. Således var det ham, der førte sag mod hendes brødre om arven efter deres norske farmoder og dennes søster.

Da Albert Gøye døde 1558, overtog Anne Rosenkrantz imidlertid ansvaret for hans godser på børnenes vegne. Hun var ikke noget særsyn i tiden; faktisk bestyrede enker 20-25% af alle landets godser. Familiens besiddelser var meget store, men også spredte som følge af arvedelingen efter Mogens Gøye i 1544. Hovedbesiddelserne var Krenkerup på Lolland og halvdelen af Clausholm på Djursland. Albert Gøye havde fået samlet Krenkerup hovedgård på sin hånd, og Anne Rosenkrantz fulgte op ved at samle det meget spredte fæstegods ved en række mageskifter, dvs. byttehandler, dels med kongen, dels med slægtninge. Det gav klare administrative fordele. Hun opnåede birkeret over en del af godset, der derved blev en egen retskreds, hvor hun selv udnævnte dommeren. I 1567 mageskiftede hun sig til halvparten af Torbenfeld på Sjælland fra en af sine slægtninge, og hun synes også at have erhvervet den anden halvdel. Her opførte hun den nuværende hovedfløj, der bærer hendes navn og årstallet 1577. Anne Rosenkrantz var indviklet i mange stridigheder med sin mands slægtninge, bl.a. svigerinden Elline Gøye og svogeren Christoffer Gøye. De udsprang af de komplicerede arve- og besiddelsesforhold i slægten efter 1544 og gjaldt fx skelforhold og udnyttelse af fælles ejendom. Særlig bitter var striden med svigerinden om Clausholm hovedbygning, der var delt mellem de to. I disse processer optrådte Anne Rosenkrantz som en utrættelig og kompromisløs forsvarer af sine og børnenes godsinteresser. Ved ægtefællens død måtte hun som normalt afstå hans len Skanderborg. I 1561 fik hun imidlertid Skjoldenæsholm len i pant. Der er kun få eksempler på, at en kvinde på den måde direkte fik overladt et len. Noget af forklaringen ligger i, at der var tale om en pantsætning. I 1566 blev hun dog beordret til atter at afstå lenet og modtage sin pantesum igen. Hun vægrede sig i første omgang og bøjede sig først efter en kgl. ordre til den nye lensmand om at tage lenet i besiddelse under alle omstændigheder.

Anne Rosenkrantz havde i sin enkestand gode forbindelser til hoffet. Således var hun blandt de seks adelsdamer, der blev tilsagt til at stå dronning Sophie bi ved hendes første fødsel i 1573. Hun deltog også i to af prinsessernes dåb og var i 1588 med til føre Frederik 2.s lig til Roskilde. Som mange andre adelskvinder i tiden havde Anne Rosenkrantz nogen genealogisk interesse og førte slægtebog. Hun skænkede penge til legater ved Køge Skole og til fordel for fattige i Roskilde. Intet af dette går dog ud over det tidstypiske. Det er som godsbestyrer, hun har sat sig spor.