Anne Marie Bo

Da Anne Marie Bo i 1931 tiltrådte som rektor ved Rysensteen Gymnasium, faldt det sammen med, at hendes mand Alf B. udnævntes til lektor ved Lyngby Statsskole. Dette sammentræf og det forhold, at den nye rektor var moder til fem børn, påkaldte sig stor interesse i offentligheden. Hun var den første gifte kvinde, der blev udnævnt til rektor for et offentligt gymnasium. Ydermere skete udnævnelsen på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden blandt yngre lærere og akademikere var tårnhøj og genstand for stor utilfredshed. Anne Marie Bo blev i denne situation ufrivillig skydeskive for arbejdsløse læreres rasende angreb. I lærernes blad Folkeskolen bølgede i ugevis en ophidset debat mellem tilhængere og modstandere af hendes udnævnelse. Modstandernes argument var, at alle gifte lærerinder burde afskediges for at give plads til yngre mandlige lærere, og at en gift lærerinde ikke kunne overkomme at passe både skole og hjem. Tilhængernes synspunkt var, at alene kvalifikationer burde tælle ved ansættelser. Anne Marie Bo tog ikke selv til orde i debatten. Mens kvindebevægelsen hilste hendes ansættelse velkommen, passede hun sit arbejde.

Anne Marie Bo var blevet cand.mag. i historie, engelsk og tysk i 1911, og 1912-30 var hun ansat ved Lyngby højere Almenskole, senere Lyngby Statsskole. På Rysensteen Gymnasium afløste hun den respekterede historiker og skoleleder Maria Nielsen, der var død kun 49 år gammel kort før Anne Marie Bos tiltræden. Med Maria Nielsens mønstergyldige ledelse af Rysensteen var der skabt en tradition for kvindelig ledelse af denne pigeskole, og Anne Marie Bo, en personlig ven af Maria Nielsen, førte på flere måder skolen videre i dennes ånd. Demokratiseringen af skolen blev fortsat, dvs. forsøgene på at tiltrække ubemidlede unge piger fra jævne hjem, men også indpodningen i eleverne af uddannelsens vigtighed: at læsningen burde føre til egentlige studier og en samfundsnyttig indsats. Også som historielærer fortsatte Anne Marie Bo sin forgængers fornyende indsats. Lærebogsstoffet blev søgt indskrænket og undervisningen i stedet baseret på studier af kildetekster og billeder. Hun var blandt de første herhjemme, som eksperimenterede med at flytte undervisningen fra klasselokalet til mere naturlige omgivelser, fx lejrskoleophold, historiske ekskursioner og specialestudier i Nationalmuseets middelaldersamling. Fra Lyngby Statsskole medbragte hun erfaringer med fællesundervisning af drenge og piger, og hendes behandling af Rysensteenpigerne var lidt mere robust, præget af usentimental moderlighed, end det var sædvanligt på pigeskoler. Den piberygende, vinterbadende Anne Marie Bo tog afslappet på tingene og gjorde Rysensteen til et rart sted for elever og lærere. Skolens sommerhus i Kulhuse, opført 1934 for indsamlede midler, blev et særligt fristed for ferierende elever, og via Rysensteenersamfundet fastholdtes kontakten til tidligere elever. Også til forældrekredsen opnåede Anne Marie Bo et usædvanlig godt forhold.

På det ydre, bygningsmæssige plan blev Anne Marie Bos rektortid præget af flere omvæltninger. En af de første opgaver, hun måtte påtage sig, var skolens flytning i 1932 fra Rysensteensgade til en rummelig, nyistandsat kommuneskole i Tietgensgade. Den vanskeligste opgave af alle blev dog at føre skolen frelst gennem Anden Verdenskrig. Flere gange måtte skolen flytte til andre lokaler, først til Den Classenske Legatskole og senere til Christianshavns Gymnasium, hvor befrielsesdagene blev fejret i maj 1945. Med fast hånd og holdning styrede Anne Marie Bo skolen gennem trængslerne og bidrog til skabelsen af et stærkt fællesskab blandt elever og lærere. Inden hun forlod skolen i 1950, sørgede hun for, sammen med lektor Hedevig Gnudtzmann, at gennemføre en undersøgelse af, hvordan de ca. 1.000 elever, der havde forladt skolen siden 1921, havde brugt deres eksamen. For den afgående rektor var det et påtrængende anliggende at føre bevis for pigernes alvorlige studiehensigter. Hun havde gennem årene med flid indsamlet oplysninger om gamle elever til sit kartotek og kunne nu dokumentere, at mindst 60% af de unge piger havde valgt at studere videre. Disse resultater, der blev publiceret i Gymnasieskolen og i dagspressen, blev tungtvejende argumenter mod de røster, som hævdede, at gymnasieuddannelse var spildt på piger, fordi de alligevel ville vælge ægteskab frem for studier.

Anne Marie Bo lod sig aldrig anfægte af den blæst, der stod om hendes udnævnelse i 1931. Hun var en varm og harmonisk personlighed, der havde gode forudsætninger for at forene skolens krav med et hjemmeliv præget af mange børn og kulturelle interesser. Med ægtefællen førte hun inspirerende samtaler om bl.a. undervisningens udformning. Hun blev dermed et symbol for de gifte, erhvervsaktive kvinder, der søgte at efterleve Mellemkrigstidens ideal om et jævnbyrdigt “Kammeratægteskab”. På Rysensteen Gymnasium befæstede hun traditionen for kvindelig ledelse og gav arven videre til sin efterfølger Aagot Lading, der blev den tredje historiker på posten.