Anna Sophie Schack

Anna Sophie Schack, hvis forældre begge tilhørte Rantzauslægten, hertugdømmernes mest fremtrædende adelsslægt, voksede op hos fasteren Anna Pogwisch til Weissenhaus i Holsten og blev i 1711 gift med Hans S., lensgreve på Schackenborg og tillige besidder af det store gods Gram i Nordslesvig. Han var blevet enkemand året forinden og havde fra sit første ægteskab sønnen Otto Didrik S. Selv fødte Anna Sophie Schack en datter. Hans S. blev 1712 optaget i det slesvig-holstenske ridderskab og fik hermed bekræftelse på den nære forbindelse med hertugdømmernes ledende familier, som ægteskabet med Anna Sophie Schack medførte. Han døde allerede i 1719, og Anna Sophie Schack stod nu i spidsen for grevskabet Schackenborg og Gram gods som formynder for den knap tiårige stedsøn. Det følgende år døde hendes datter af børnekopper, der også ramte stedsønnen, men Anna Sophie Schack rejste med ham til Berlin, hvor han blev behandlet og overlevede.

I 1726 lånte Anna Sophie Schack 50.000 rigsdaler til vennen overkrigssekretær Carl Christian Gabel mod pant i Giesegård, Spanager og Ottestrup på Midtsjælland. Venskabet holdt imidlertid ikke, et frieri fra hans side blev afvist. I 1734 opsagde hun lånet og fik i 1736 skøde på de tre godser. Af stedsønnen, der nu som myndig havde overtaget Schackenborg og Gram, købte hun samme år Gram. 1733-36 forpagtede hun godset Seekamp i Holsten, der blev lagt ind under Schackenborg.

I 1741 døde stedsønnen kun 31 år gammel. Arvingen var hans ældste søn, der også hed Hans S. Han var født 1735, endnu kun et barn, og hans moder måtte styre godserne for ham. Ved hendes tidlige død i 1748 trådte Anna Sophie Schack til og overtog endnu en gang ledelsen af grevskabet. Hendes foretagsomhed var usvækket. På sine egne besiddelser gik hun i gang med omfattende byggearbejder. På Giesegård opførte hun således en ny hovedbygning, og på Gram ombyggede hun slottet. På Sjælland øgede hun 1752 sit godskompleks med Juellund, og i Nordslesvig erhvervede hun 1754 godset Nybøl. Året forinden havde hun købt det nuværende Thotts Palæ på Kongens Nytorv, og i 1754 købte hun det af palæerne på Amalienborg, der var under opførelse ved Severin Leopoldus Løvenskiold. Til gengæld overtog Løvenskiold en gård, Anna Sophie Schack ejede på Amagertorv. Efter en brand stod Schacks Palæ, det nuværende Christian 9.s Palæ, endelig færdigt i 1757. I forbindelse med alle disse foretagender oparbejdede hun en betydelig gæld, der kom til at hæfte på Giesegård lige til 1818.

Anna Sophie Schack var en energisk godssamler og administrator, der ofte blev indviklet i processer med sine bønder. På Schackenborg blev hun husket som “den onde Grevinde”. Forholdet til stedsønnen, hvis uddannelse og karriere hun tilrettelagde, blev anspændt med årene. Det samme gjaldt forholdet til dennes søn og arvtager. I 1758 måtte der nedsættes en kommission for at udjævne tvistighederne, og kort før sin død opsatte Anna Sophie Schack et testamente, hvori hun ganske forbigik Hans S. og bestemte, at Giesegård med Juellund, Ottestrup og Spanager samt Gram og Nybøl skulle oprettes til et stamhus for hans yngre broder Frederik Christian S. Anna Sophie Schack hørte til den åndsinteresserede kreds omkring brødrene Christian Ludvig og Carl Adolph von Plessen, og hun brevvekslede med den lærde historiker Hans Gram, som Plessenbrødrene protegerede. I 1751 modtog hun den af dronning Sophie Magdalene i 1732 indstiftede orden L’union parfaite.