Anna Boje

Fra 1870 og fremefter blev der gjort forskellige forsøg på at holde højskole i København De mislykkedes. Hvad der glippede for andre, lykkedes imidlertid for Anna Boje. I 1898 fik hun etableret begyndelsen til en livsduelig grundtvigsk pigehøjskole i hovedstaden.

Anna Boje bestemte allerede som helt ung, at hun ville være lærer. Hun tog i 1882 privatlærerindeeksamen, som hun supplerede med et langvarigt ophold i Paris, hvor hun kom under indflydelse af jesuitterne. Sidst i 1880’erne blev hun imidlertid privatlærer for sognepræst Fr. Jungersens børn, og i dette hjem blev hun stærkt grebet af N.F.S. Grundtvigs tanker. Da Fr. Jungersen med familien flyttede fra Vig til København for at blive præst for den i 1890 nystiftede Københavns Valgmenighed, flyttede Anna Boje med. I 1893 tog hun lærerindeeksamen fra N. Zahles Seminarium og blev senere ansat ved Frbg. kommunale skolevæsen. Sideløbende med sit skolearbejde var hun et meget aktivt medlem både af Københavns Valgmenighed og af Københavns Højskoleforening. I nogle år arbejdede hun ulønnet som bogholder for valgmenigheden og var samtidig medlem af bestyrelsen i højskoleforeningen. Det var fra disse to foreninger, især fra Fr. Jungersen og højskoleforeningens første formand, folketingsmedlem Harald Holm, at Anna Boje fik tilskyndelse og støtte til sit fremtidige skolearbejde. I første omgang samlede hun unge piger mellem 14 og 18 år på sit værelse til samtaler og oplæsning og erfarede, dels at der i ungdommen var grobund for en menneskeligt dannende oplysning, dels at der skulle en grundig undervisning til, hvis pigerne skulle klare sig senere i livet og gøre brug af nogle af de muligheder, der i disse år åbnedes for kvinder. Tilskyndet af Fr. Jungersen stiftede hun Ungdomsforeningen af 1898, der bragte dette arbejde ind i faste rammer. I bestyrelsen sad bl.a. Natalie Zahle og Th. Moltke. På dette tidspunkt var der kun lidt foreningsarbejde for unge i gang, og den kommunale fortsættelsesundervisning var knap begyndt. Det var fra dette ungdomsarbejde, Anna Bojes højskole fik sit udspring. Københavns Valgmenigheds nye bygning på Forhåbningsholms Allé stod færdig i 1905, og her fik hun lokaler til sin pigehøjskole. To år senere åbnedes i forbindelse med højskolen et hjem, hvor der var kost og logi ikke alene til eleverne, men også til unge piger, der kom til byen for at arbejde. Med det bofællesskab, der her etableredes, blev Anna Bojes højskole mere lig de grundtvigske højskoler på landet end de senere byhøjskoler.

Det var især unge piger fra den lavere middelklasse og fra arbejderklassen, som ikke havde råd til at besøge landets højskoler, Anna Boje gerne ville tilbyde undervisning. Og hun indså, at skulle forældrene fra jævne hjem lade deres døtre gå på højskolen i et halvt eller helt år, skulle der også tilbydes undervisning i fag, der senere kunne føre til et erhverv. Hun optog derfor efter mange overvejelser handelsfag på skoleplanen, således at de, der ønskede det, efter højskoleopholdet kunne gå videre på en handelsskole. Undervisningen i handelsfagene var valgfri. De egentlige fag var som på landets øvrige højskoler historie og litteratur, der betragtedes som mest velegnede til at udvikle elevernes evner til selvstændig tænkning. Derudover undervistes bl.a. i dansk stil, engelsk, geologi, fysik, sundhedslære, religionshistorie og syning. Skolen startede med 24 timer ugentlig i syv måneder, senere udvidedes til 36 timer i ni til ti måneder. Skolepengene var meget lave, idet det var Anna Bojes ønske, at betalingen ikke skulle overstige, hvad den kommunale aftenundervisning kostede. Hun fik knyttet en stab af meget dygtige lærere til skolen, bl.a. litteraturhistoriker Axel Olrik, højskoleforstander Hans Rosendal og statsgeolog V. Milthers, der alle i de første år, indtil skolen fik statsstøtte fra 1908, underviste gratis. Selv arbejdede hun ulønnet på højskolen hele sin forstandertid, idet hun for ikke at belaste skolens økonomi unødvendigt og for at kunne uddele flest mulige fripladser beholdt sit arbejde som kommunelærer. Først når dette hver dag var slut, tog hun fat på højskoletimerne. Undervisningen i de forskellige fag fik hurtigt ry for at være fuldt på højde med, hvad der blev tilbudt på byens bedste skoler. Især berømmedes Anna Bojes litteraturundervisning.

Da Anna Boje i 1921, 60 år gammel, blev syg, var der som frygtet af både hende selv, lærerne og eleverne ingen til at føre arbejdet videre. Hun døde efter et års sygdom. De unge lejede for egen regning skolelokalerne en tid i håb om, at der ville komme en arvtager til hendes arbejde. Således som skolen var organiseret, baseret på et ulønnet forstanderembede, måtte den imidlertid stå og falde med hendes person. Anna Boje var en højt begavet, varmhjertet og handlekraftig personlighed med en stærk nationalfølelse. Hun vandt ikke alene sine elevers respekt, men også deres tillid i en sådan grad, at mange af dem også i årene efter skoleopholdet søgte råd og vejledning hos hende.