Agnes Wieths forældre var begge provinsskuespillere, moderen havde tidligere været gift med skuespilleren Hans Orlamundt og var en søster til skuespilleren Josephine Eckardt. Det var derfor ikke mærkeligt, at den unge pige valgte teatergerningen. Heri blev hun stærkt støttet af sin moster, der læste med hende og førte hende frem til debut på Folketeatret i 1904 som Suzanne i E. Paillerons Hvor man keder sig. Eckardt gæstespillede endda selv som Hertuginden i samme forestilling og gav dermed niecen den bedste start.
Agnes Wieth var den fødte ingenue, unge pige, hun havde et ægte talent med fine udtryk for den lidt vege kvindelighed, en væver skikkelse og en lys sarthed, der gjorde god fyldest i roller som Vibeke i L.C. Nielsens Willemoes, Helga i Bjørnsons Geografi og Kærlighed og titelrollen i Olga Otts Lille Eva. Hun var tilknyttet Folketeatret frem til 1925. I denne periode gennemgik hun en naturlig udvikling frem mod det mere “voksne” rollefag, og hun spillede bl.a. Bedstemoderen i Høsten og Gina Ekdal i Henrik Ibsens Vildanden, en rolle, hun atter spillede i 1937, efter at hun i 1935 havde haft come back til sin gamle scene som hustruen i folkekomedien Hansen-Bramslev, Medlem af Folketinget. Det var et tab for Folketeatret, da hun i 1925 valgte at forlade teatret. Hun havde været en stabil og afholdt kunstner. Et par år forinden havde ægtefællen Carlo W. forladt samme teater, hvor parret bl.a. i 1921 havde stået sammen i skuespillet Amerikabåden. Sønnen Mogens W. debuterede som skuespiller i 1939. Agnes Wieth selv valgte, som så mange kvinder, at støtte sin mand og sin søn i deres karrierer. Hun lod sig dog overtale til at medvirke i nogle film på sine ældre dage. Hun spillede bl.a. den døende mor i filminstruktøren Ole Palsbos film fra 1947 Ta’, hvad du vil ha’.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.