Faktaboks

Agnes Gjørling
Agnes Nathalie Gjørling
Født
28. september 1851, København
Død
24. marts 1920, Frederiksberg
Arbejdsliv
Skuespiller
Familie

Forældre: hoboist, dirigent August Otto Dehn (1815-86) og Anna Louise Fjeldsted (1816-77).

Gift 3. juni 1880 med assistent Thorvald Alexis Skeel G., født 30. januar 1846 i København, død 1. oktober 1902 samme sted, s. af løjtnant, prokurator Hans Ferdinand G. og Charlotte Amalie Skeel.

Børn: Charlotte (1882), August (1883), Herbert (1885), Imogen (1886), Thorvald (1888), Ludvig (1889), Laura (1891), Eigil (1896).

Den lille frk. Dehn havde alle muligheder for at få musikalitet i vuggegave, idet hendes fader var hoboist og dirigent ved garden. Det var derfor naturligt, at moderens søster Caroline Kellermann, der var en af Bournonvilletidens betydelige solodansere, introducerede den yndefulde niece til balletten og fik hende ind på Det Kgl. Teaters balletskole, hvor hun blev en flittig elev under danselærer Georg Brodersens kyndige vejledning. I 1860 stod den niårige pige for første gang på Det Kgl. Teaters scene i J.L. Heibergs romantiske komedie Alferne. Men allerede som balletbarn mærkede hun til en svagelig fysik, og en balletkarriere måtte opgives. Den unge pige viste dog andre talenter, bl.a. havde hun en smuk, sonor talestemme. En af familiens venner, generalmajor C.F. Holten, anbefalede hende til skuespilleren Johanne Luise Heiberg og fik den store skuespillerinde til at påtage sig at føre hende frem til debut i skuespillet.

I 1867 debuterede Agnes Gjørling som Hanne i Henrik Hertz’ Indkvarteringen. Valget var ikke det bedste, for hun havde ikke flair for det pikante og livlige. Hendes anden optræden som Regisse i Hertz’ Svend Dyrings Hus viste derimod, at teatret havde fået en virkelig heltindefremstiller. Hele hendes fremtoning, plastiske skønhed, temperament og stemme gav hende en naturlig plads i det klassiske repertoire, hvor hun mestrede det dæmoniske såvel som det lyriske, hvilket på den tid var en usædvanlig kombination. Det store gennembrud kom i 1871 med Imogen i Cymbeline og to år senere fulgte Grevinden af Gray i Ernst v. der Reckes ridderdrama Bertran de Born. Og med Valborg og Gudrun i Adam Oehlenschlägers Axel og Valborg og Kjartan og Gudrun lå karrieren som teatrets og tidens store tragedienne overbevisende for hendes fødder. Men det skulle komme til at gå anderledes, efter at hun i 1880 giftede sig. Herefter prægedes hendes liv af hyppige sygdomsforfald. Hendes svage fysik led under de mange graviditeter, hun fik i alt otte børn. Hendes før så ideale, plastiske ungpigeskikkelse stod heller ikke længere mål med forventningerne, og ved udgangen af sæsonen 1887-88 modtog hun sin afsked. Hendes sidste nye rolle på Det Kgl. Teater blev dronningen i Shakespeares Hamlet.

Dagmarteatret stod imidlertid på spring. Direktør C. Riis-Knudsen kunne bruge Agnes Gjørlings dramatiske talent i sit repertoire af historisk-realistiske opsætninger, fx som Lady Milford i Schillers Kabale og Kærlighed og Thusnelda i Oehlenschlägers Stærkodder. Den nye naturalistiske dramatik nåede lige at nyde godt af hendes talent i stykker som Alphonse Daudets Kampen for Tilværelsen og titelrollen i Franz Grillparzers psykiske drama Sappho, inden en uoverensstemmelse mellem direktør og skuespiller bragte samarbejdet til en brat afslutning i 1893. Herefter blev det dog til et par enkelte gæsteoptrædener, bl.a. på Dagmarteatret i titelrollen i Henrik Ibsens Fru Inger til Østråt. Men nye sygdomsperioder fik hende i 1895 til definitivt at opgive teatret og hellige sig privatlivets mange gøremål.

Beskrivelser og portrætter af Agnes Gjørling

  • Radering fra 1871 af C.C. Andersen. Tegn. fra 1874 af C. Bayer i Fr.borgmus. Tegn. af Cilius Andersen i Teatermus. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • P. Hansen: Den danske Skueplads, 1889-96. Fra danske Skuespillerinder, 1896. Teatret 19/1920. Før og Nu, 1917.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig