Agnes Gjørling

I 1867 debuterede Agnes Gjørling som Hanne i Henrik Hertz’ Indkvarteringen. Valget var ikke det bedste, for hun havde ikke flair for det pikante og livlige. Hendes anden optræden som Regisse i Hertz’ Svend Dyrings Hus viste derimod, at teatret havde fået en virkelig heltindefremstiller. Hele hendes fremtoning, plastiske skønhed, temperament og stemme gav hende en naturlig plads i det klassiske repertoire, hvor hun mestrede det dæmoniske såvel som det lyriske, hvilket på den tid var en usædvanlig kombination. Det store gennembrud kom i 1871 med Imogen i Cymbeline og to år senere fulgte Grevinden af Gray i Ernst v. der Reckes ridderdrama Bertran de Born. Og med Valborg og Gudrun i Adam Oehlenschlägers Axel og Valborg og Kjartan og Gudrun lå karrieren som teatrets og tidens store tragedienne overbevisende for hendes fødder. Men det skulle komme til at gå anderledes, efter at hun i 1880 giftede sig. Herefter prægedes hendes liv af hyppige sygdomsforfald. Hendes svage fysik led under de mange graviditeter, hun fik i alt otte børn. Hendes før så ideale, plastiske ungpigeskikkelse stod heller ikke længere mål med forventningerne, og ved udgangen af sæsonen 1887-88 modtog hun sin afsked. Hendes sidste nye rolle på Det Kgl. Teater blev dronningen i Shakespeares Hamlet.

Dagmarteatret stod imidlertid på spring. Direktør C. Riis-Knudsen kunne bruge Agnes Gjørlings dramatiske talent i sit repertoire af historisk-realistiske opsætninger, fx som Lady Milford i Schillers Kabale og Kærlighed og Thusnelda i Oehlenschlägers Stærkodder. Den nye naturalistiske dramatik nåede lige at nyde godt af hendes talent i stykker som Alphonse Daudets Kampen for Tilværelsen og titelrollen i Franz Grillparzers psykiske drama Sappho, inden en uoverensstemmelse mellem direktør og skuespiller bragte samarbejdet til en brat afslutning i 1893. Herefter blev det dog til et par enkelte gæsteoptrædener, bl.a. på Dagmarteatret i titelrollen i Henrik Ibsens Fru Inger til Østråt. Men nye sygdomsperioder fik hende i 1895 til definitivt at opgive teatret og hellige sig privatlivets mange gøremål.