Agnes af Brandenburg blev i 1273 gift med den danske konge Erik Klipping. Han havde tidligere som fange opholdt sig hos markgreverne af Brandenburg i et par år efter slaget på Lohede 1261. Forbindelsen mellem de to fyrstehuse var imidlertid af ældre dato, da Agnes' fader havde været gift første gang med en datter af Valdemar Sejr, og hendes halvbroder markgrev Albrecht af Brandenburg var i 1269 blevet gift med Erik Klippings søster Mechtilde. En yngre, men næppe troværdig tradition vil vide, at Erik Klipping slap fri af fangenskabet ved at forpligte sig til at ægte Agnes uden medgift. Det er dog sandsynligt, at aftalen om giftermålet blev indgået under kongens fangenskab. I ægteskabet med kong Erik fødte Agnes syv børn: Sønnerne Erik og Christoffer, der begge blev konger i Danmark, samt Valdemar, der døde allerede 1304, og døtrene Margrete og Richiza, der blev gift med henholdsvis kong Birger af Sverige og Nicolaus 2. af Werle, mens to andre døtre begge døde 1283. De sidstnævnte blev begravet i kirken i Odense Gråbrødrekloster, som kong Erik og Agnes havde grundlagt. Børnene har uden tvivl haft meget stor betydning for dronning Agnes i disse år.
Efter drabet på Erik Klipping i 1286 blev Agnes som enkedronning formynder for sin ældste søn Erik Menved, der kun var 12 år. Hun træder nu frem i dokumenterne på en helt anderledes markant måde, men det er ikke muligt at skelne mellem hendes og de generelle rådsbeslutninger. Uden tvivl har drosten Peder Nielsen Hoseøl som rigets øverste embedsmand haft stor indflydelse på regeringsledelsen, og Agnes har også haft god støtte gennem sin slægt. Da Erik Menved i 1293 var 19 år gammel og myndig, giftede Agnes sig med grev Gerhard 2. af Holsten. Hun opholdt sig dog jævnligt i Danmark, hvor hun muligvis har fået tildelt Lolland og Falster som livgeding. Det betød, at hun som enkedronning her var sikret rettighederne til de kongelige ejendomme og indtægter. I det ny ægteskab fødte hun en søn Johan den Milde, der senere fik en vigtig magtposition i Danmark. Agnes døde i efteråret 1304 og blev begravet i Skt. Bendts Kirke i Ringsted. Her havde hun sandsynligvis bekostet et stort kalkmaleri, malet omkring 1290. I det store hvælv i kirkens korsskæring ses hun som tronende dronning i forbindelse med en billedserie om mordet på kong Erik 5. Plovpenning i 1250, formentlig som led i en legitimering af Christofferliniens krav på den danske trone. Dronningens centrale placering synes at indicere en helt anden politisk magtstilling end den, der ellers normalt tillægges hende.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.