Wilhelmine Zahle

Wilhelmine Zahle kom fra en velstillet borgerfamilie i København og blev i 1870 venstrepolitikeren og bladudgiveren P.Chr. Z.s tredje hustru. Fra 1871 var parret bosat i hans valgkreds i Ringsted, og samme år grundlagde han Folketidende for Midtsjælland, som han frem til 1879 udgav og redigerede. Wilhelmine Zahle deltog aktivt i arbejdet på bladet og begyndte i 1875 at udgive og redigere et lille skrift Fredagen Ugeblad for Qvinder, Danmarks første kvindesaglige blad. Hun må have haft sin mands fulde opbakning til sin virksomhed og sin kvindepolitiske holdning, for han optræder med større indlæg i bladets spalter, ligesom dets mange underretninger om kvindesagens tilstand i udlandet må skyldes, at hun havde adgang til en dagbladsredaktion. Tilknytningen til det dengang unge Dansk Kvindesamfund var tydelig, blandt skribenterne ses fx Fredrik Bajer.

Wilhelmine Zahles hovedærinde var at støtte kvinders adgang til uddannelse. Hendes grundholdning var for sin tid radikal; hun ønskede fuld, altså også politisk, ligestilling. Der var ingen forbindelse mellem hende og svigerinden Natalie Z., tidens største autoritet på kvindeuddannelse. Forholdet mellem Natalie og P.Chr. Z. var dårligt, og svigerinderne har ikke været enige kvindepolitisk. I 1876 indkaldte Wilhelmine Zahle til et kvindemøde i Ringsted om et af tidens brændende spørgsmål, uddannelse af lærerinder til landsbyskolens børn. Mødet resulterede i stiftelse af Dagmarsamfundet, og året efter kunne hun begynde undervisningen af landets første hold forskolelærerinder i den del af sit hjem, hun indrettede til Dagmarsminde Quindehøiskole. Samtidig overtog P.Chr. Z. redaktionen af Fredagen, der blev videreført uden undertitel. Sammenligner man indholdet fra de første år med det senere, ses hans indsats mere at trække på rutine fra udvælgelse af dagbladsstof, mens Wilhelmine Zahle i højere grad fremskaffede originalartikler. Hun skrev selv ret sjældent, men netop fra 1877 findes et par artikelserier fra hendes hånd: Kvindens Samfundsstilling og Fordomme mod Kvindens Uddannelse. Bladet fik en vis udbredelse på landsplan, det talte bl.a. dronning Louise blandt sine holdere, og tilstrømningen af elever til kvindehøjskolen var stor. Allerede i 1879 opgav hun imidlertid sine projekter for at følge sin mand til præstekaldet i Rubjerg i Nordjylland, da han brat opgav det politiske arbejde, der ikke havde givet ham den forventede indflydelse.

I 1881 var præsteparret tilbage på Sjælland, i Vallensved ved Næstved, men Wilhelmine Zahle genoptog ikke forbindelsen til Dagmarsamfundet, der som det eneste af hendes tiltag endnu eksisterede. Hun brugte nu sin energi på filantropi og tog bl.a. såkaldt faldne kvinder fra Københavns slum i huset. I 1890 blev hun fejlagtigt forvekslet med sin steddatter, der også hed Vilhelmine, og som da udgav Vildsomme Veje, den første danske fortælling med lesbisk tema. Wilhelmine Zahle var idérig, dristig og med evne til at få vide kredse i tale, men hendes offentlige virke blev for kort til at sætte sig varige spor.