Vilhelmine Møller

I 1880 blev hun ansat som plejemoder på børnehjemmet Godthaab på Frbg., fra 1881 ledede hun det nyoprettede drengehjem Kana på Østerbro. Hun var nu kommet på sin rette hylde og følte sig lykkelig over at kunne give de forsømte drenge et godt hjem.

I 1889 blev hun valgt ind i den første bestyrelse for Kvindevalgretsforeningen og sad her til 1890. Både i foreningens blad Hvad vi vil og i tidsskrifter for børnesagen skrev hun om sin gerning. Hun lagde vægt på at knytte kærlighedsbånd til de forsømte drenge ved at blive som et barn med dem og ved at virkeliggøre så mange af deres idealer som muligt. Hvis drengene ville lege soldater, hjalp hun og hendes medhjælperinder dem med selv at fremstille udstyret, og så drog de i skoven som et lille regiment.

Vilhelmine Møller var modstander af brutale straffe over for børn, og hun gav udtryk for meget moderne opdragelsesprincipper, idet hun nok søgte at lære drengene disciplin, men også at give dem glæder under deres ophold på hjemmet. Hun var derfor en agtet person i børnehjemskredse på et tidspunkt, hvor børneforsorg væsentligt blev udført som privat velgørenhed.

Stor var derfor forfærdelsen, da Vilhelmine Møller i 1893 tilstod at have myrdet en af børnehjemmets drenge for at skjule, at hun havde stået i seksuelt forhold til ham.

Politiken og Social-Demokraten skrev om sagen hver dag og benyttede sig her af den nye opsøgende journalistik med interview med den myrdedes moder og med ansatte på børnehjemmet. Pressen skrev også, at Vilhelmine Møller var blevet fordærvet af sin medhjælperinde enkefru Mackwitz, som blev benævnt “den intime Veninde”, og sagen blev brugt til at påpege det skadelige i, at ugifte kvinder, der ikke ligesom gifte kvinder havde et kønsligt forhold til en voksen mand, bestyrede børnehjem.

Han blev løsladt 1905 og giftede sig umiddelbart efter, 1907 tog han navnet Frederik Vilhelm Schmidt. En erindringsskitse, Vilhelmine Møller skrev i fængslet, blev i 1896 offentliggjort i tidsskriftet Naturen og Mennesket, men ellers tabte sagen hurtigt offentlighedens interesse.

Børnehjemsfolkenes frygt for, at mordet ville skade sagen, viste sig ubegrundet. Børnehjemmet Kana bestod mange år fremover, men omtalte aldrig siden i sine jubilæumsskrifter Vilhelmine Møller. I medicinhistorien har hun derimod overlevet som den første i Danmark, der ændrede køn.

• Foto i Politihistorisk Mus.
• Karin Lützen: Byen tæmmes, 1998.

• Kana
• Kvindevalgretsforeningen

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.