Vibeke Stybe voksede op i et borgerligt og trygt provinsmiljø i Slagelse. I sin barndom og ungdom viste hun stor interesse for fugle og blomster, hvilket kom til udtryk i en række digte, som hun fik offentliggjort i Sorø Amts-Tidende og senere i samlingen af naturlyrik Fandens mælkebøtte, 1981. Ikke alene den digteriske udtryksform stod hende nær, hun spillede også teater, bl.a. Portia i Shakespeares Købmanden fra Venedig, og det med så stort talent, at hun drømte om en karriere som skuespiller. Det frarådede hendes myndige fader dog, da han havde planer om, at hun skulle have, hvad han betragtede som en passende uddannelse. Over for kravet om at komme i apotekerlære ligesom søsteren protesterede Vibeke Stybe dog, og hun valgte i stedet en uddannelse som bibliotekar efter at have taget studentereksamen 1940 fra Slagelse kommunale højere Almenskole. I 1945 afsluttede hun sin uddannelse ved Statens Biblioteksskole, hvorefter hun i en periode havde ansættelse på forskellige biblioteker. Dette var med til at udvikle hendes interesse for børnelitteratur, ikke mindst da hun kørte rundt med den lokale bogbus, dengang en overdækket lastvogn.
Efter at have mødt sin kommende mand filosoffen Svend Erik S. flyttede hun i 1948 til København, hvor hun fik ansættelse på Statens pædagogiske Studiesamling, det senere Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Både i denne periode og senere i livet arbejdede hun og ægtefællen tæt sammen. Hun renskrev således hans speciale og doktordisputats, mens han indkøbte ældre børnelitteratur til hende og hjalp hende med udarbejdelse af de historiske afsnit i hendes bøger om børnelitteratur. Hendes arbejde for at få oprettet en særlig børnebogssamling ved Statens pædagogiske Studiesamling bar frugt i 1954, og hun blev den reelle leder af samlingen frem til 1990, hvor hun gik på pension, men uden på noget tidspunkt at få formel status som leder. Som forklaring herpå har Vibeke Stybe selv angivet, at hun “manglede albuer” og ikke var forsker, et forhold, som hun i andre sammenhænge også har angivet som årsag til, at børnebogssamlingen ikke blev til et egentligt institut for børnelitteratur, sådan som man fik det i andre lande. Vibeke Stybe formåede i denne periode at opbygge en af Europas største nationale samlinger af børnelitteratur med i alt 80.000 bind.
På trods af Vibeke Stybes store ydmyghed over for sin gerning fremstår hendes indsats inden for både forskningen i og formidlingen af børnelitteratur som helt enestående. I 1962 udkom som resultatet af flere års indsamlingsarbejde Fra Askepot til Anders And (svensk udg. 1970), en gennemgang af børnelitteraturens historie. Den blev i 1983 fulgt op af hovedværket Fra billedark til billedbog om den internationale og især den danske billedbogs historie frem til 1950. I sine skrifter har hun med et stort overskud formidlet sin viden og indsigt i et stringent og letlæst sprog. Siden 1990 har hun redigeret flere samlinger af fortællinger for børn. I sine erhvervsaktive år deltog Vibeke Stybe i opbygningen af International Research Society for Children’s Literature, hvor hun 1970-90 var medlem, og Selskabet for Børnelitteratur, den danske afdeling af International Board on Books for Young People, som hun var formand for 1979-84. Hun har modtaget en række priser, bl.a. Selskabet for Børnelitteraturs Klods Hans-Pris i 1987 og Krebs’ Skoles Pris 1993.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.