Vera Myhre

Allerede som barn tegnede Vera Myhre meget, og tidligt tænkte hun på at blive billedkunstner, selvom hun i en periode, mens hun stadig gik i skole, havde lyst til at blive lærer. Efter skolegangen på Amager gik hun til privat tegneundervisning som forberedelse til optagelse på Kunstakademiet. Hun tegnede på Statens Museum for Kunst og lærte også perspektivtegning. 1941-44 og 1947-49 gik hun på akademiets malerskole hos Aksel Jørgensen og Vilhelm Lundstrøm. I 1947 debuterede hun som maler på Kunstnernes Efterårsudstilling, men efterhånden interesserede hun sig mere for at arbejde med grafisk kunst. Sammen med Grafisk Kunstnersamfund udstillede hun første gang grafiske arbejder på Charlottenborgs Efterårsudstilling 1949, og 1951-55 fulgte hun Holger J. Jensens undervisning på Kunstakademiets grafiske skole. I årene derefter deltog hun flittigt i mange udstillinger i Danmark og i udlandet, bl.a. sammen med Grafisk Kunstnersamfund og Kvindelige Kunstneres Samfund. Siden 1959 har hun desuden haft mere end 30 separatudstillinger, bl.a. i Galleri Gammel Strand 1968, i Kunstnernes Hus, Oslo 1972, i Politikens Hus 1974 og i Kunstforeningen 1987. Hendes grafiske arbejder kan ses på flere danske og udenlandske museer. I 1964 blev hun medlem af kunstnersammenslutningen Kammeraterne. Her har hun, foruden at bidrage med værker til udstillingerne, også deltaget i arbejdsudvalget samt skrevet tekster til flere kataloger.

Ved siden af sit virke som kunstner har Vera Myhre ydet en stor indsats i det faglige arbejde for at forbedre kunstneres forhold i Danmark. 1966-68 var hun den første kvindelige formand for Malende Kunstneres Sammenslutning, og 1974-90 var hun medlem af Akademirådet. I 1975 blev hun som den første kvinde valgt til formand og præsident for Kunstakademiet. En post, hun varetog indtil 1977. Vera Myhre blev ikke valgt, fordi man mente, at det nu mere end 200 år efter akademiets oprettelse var på tide med en kvindelig præsident, men på grund af sine faglige kvalifikationer, sin store energi samt sin evne til at forhandle og arbejde vedholdende med en sag. Efter præsidentperioden blev hun formand for Kunstakademiets Malerfaggruppe 1977-79 og igen i 1985. I alle disse administrative stillinger arbejdede hun utrætteligt for, at kunstnerne skulle have bedre værksteds- og udstillingsforhold, og for at de som kunstsagkyndige selv skulle have indflydelse på beslutningerne i Statens Kunstfond. At få Akademirådet med i en åben debat om kunstens rolle i det moderne samfund var ligeledes vigtigt for hende. Vera Myhre fandt endvidere tid til at sidde i akademiets udvalg for kirkekunst 1968-81, i repræsentantskabet for Statens Kunstfond 1977-85 samt i bestyrelsen for Kunst på Arbejdspladsen 1987-93.

Vera Myhre har været en flittig formidler af sin store viden og erfaring med de forskellige grafiske teknikker. 1981-86 underviste hun på Konservatorskolen og i 1986 på Kunstakademiets grafiske skole. Desuden har hun skrevet flere artikler og holdt radioforedrag, hvor hun bl.a. har forklaret den tekniske fremgangsmåde ved grafiske tryk og påpeget forskellen mellem originalgrafik og det mekaniske offset-tryk. Hendes egne grafiske værker spænder vidt, da hun har arbejdet med flere forskellige teknikker såsom træsnit, litografi, serigrafi og forskellige blandingsteknikker, fx har hun kombineret film og papir med silketrykteknikken. Desuden har hun arbejdet med collager sammensat af papir, klippet og revet ud af tidsskrifter og aviser. I mange år har hun selv forestået trykningen af sine værker på en stor gammel trykpresse. Især stentrykket har interesseret hende. Processen er langsom og fysisk krævende, men hvert tryk er et originalværk. Siden 1952 har hun også skabt illustrationer og omslag til tidsskrifter, bøger og pjecer. Blandt hendes værker er det dog grafikmapperne, der fylder mest, fx Græsk suite, 1959, der rummer otte farvetræsnit, og de 12 stentryk Byen her og nu, 1980, hvormed hun vandt Kunstakademiets prisopgave for billedkunst. I 1984 kom de fem stentryk Jernbanehjul, og i 1992 de seks farveserigrafier Mor og barn. Desuden har hun haft flere udsmykningsopgaver, bl.a. til Frbg. Rådhus og for DSB.

De fleste af sine motiver har Vera Myhre fundet i byen og i det daglige liv omkring sig. Motiverne forenkler og beskærer hun, og undertiden i en grad, så de nærmer sig det helt abstrakte. Det der bliver tilbage er det væsentlige, der fremtræder stærkt og klart. Flere temaer, fx avislæsende mennesker, fodgængerovergange og romerske parasoller, gengives flere gange, set fra forskellige vinkler og i forskellige typer af tryk fra farvestentryk, over stentryk i sorte og grå nuancer til silketryk, hvor papir eller litfilm indgår. Arbejdet som grafiker og faglig repræsentant er det lykkedes Vera Myhre at kombinere med sit familieliv. I 1943 giftede hun sig med arkitekt Gert Roseler M., der vedvarende har støttet hende i karrieren og bl.a. sørget for indramning af de færdige tryk. Gennem årene er Vera Myhre blevet tildelt flere udmærkelser som påskønnelse af sin indsats i dansk kunstliv, både som en fin repræsentant for det ægte grafiske håndværk og som en ihærdig forkæmper for moderne kunst. Blandt priserne kan nævnes Eckersbergs Medaille 1981, Tagea Brandts Rejselegat 1983 samt Anne Marie Telmányis Legat 1996. I 1981 blev hun udnævnt til ridder af Dannebrogordenen og i 1984 tildelt den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond. Ved akademiets stiftelsesfest i 1998 blev hun som den første kvinde udnævnt til æresmedlem af Akademiet for de Skønne Kunster.