Vera Brock

Vera Brock tog 1920 mellemskoleeksamen fra Kapelvejens Skole i København Efter en periode som stenograf på et kontor opholdt hun sig i Frankrig og England en årrække, hvor hun var beskæftiget med sygepleje og lærte sprog. Hjemvendt gennemgik hun sygeplejerskeuddannelsen på Diakonissestiftelsen 1934-38. Efter to år som sygeplejeassistent tog hun 1942-43 Kursus for Sundhedsplejersker og for ledende og undervisende Sygeplejersker ved Århus Universitet. Herefter var hun oversygeplejerske på Horsens Sygehus til 1945, forstanderinde på Børkop Højskole 1945-46 og sygeplejelærer på Bispebjerg Hospital 1946-47.

I 1947 blev Vera Brock kursusleder i Dansk Sygeplejeråd (DSR) og allerede få måneder efter redaktør af Tidsskrift for Sygepleje. Stillingen fik hun, fordi man blev opmærksom på, at hun havde særlige evner for formidling. Dertil kom, at hun også havde en holdning til, hvordan tidsskriftet skulle profilere sig. Hun udtalte, tre år før hun blev redaktør, at bladet var konservativt, tørt og ikke formåede at videregive sygeplejen som et levende og alsidigt fag. Dertil påpegede hun, at alt for få artikler var skrevet af sygeplejersker, mens det var stopfodret med lægeartikler. I sine første år som redaktør var det på grund af papirrestriktioner efter Anden Verdenskrig begrænset, hvilke forbedringer hun kunne tilføje tidsskriftet. Men da disse blev ophævet i 1950, påbegyndte hun en kontinuerlig ændringsproces. Først fik bladet nyt format på bedre papir og et nyt navn Tidsskrift for Sygeplejersker. Langsommere gik det med at få sygeplejerskerne til at skrive i deres eget fagblad. I arbejdet med omlægningen havde hun både opbakning fra DSR og et fortrinligt samarbejde med rådets redaktions- og presseudvalg, hvis møder hun altid deltog i. Udvalget hjalp bl.a. med at skaffe artikler skrevet af sygeplejersker. DSR var tilfreds med Vera Brocks indsats, men selv savnede hun i stigende grad en journalistisk uddannelse. Hun tog kurser på Den Grafiske Højskole og Handelshøjskolen og søgte 1955 optagelse på Journalistkursus ved Århus Universitet, men fik afslag, fordi hun ikke havde uddannelse fra en dagbladsredaktion. I stedet tog hun til USA i et halvt år 1956-57, hvor hun studerede journalistik og public relations, bl.a. ved New York University og The American Journal of Nursing. Fra den tid blev fagpressens uddannelse en mærkesag for Vera Brock, og hun gjorde en stor indsats for at øge uddannelsesmulighederne inden for området, fordi hun mente, at der var et misforhold mellem det, der blev investeret i fagbladene, og den uddannelse, redaktørerne fik.

Vera Brock fik i 1950’erne også ansvaret for DSRs pr-virksomhed, og hun opnåede megen anerkendelse for sin indsats, fx i forbindelse med Sygeplejerskernes Samarbejde i Nordens (SSN) kongres i København 1958. Dertil kom en betydelig rejsevirksomhed og adskillige tillidshverv. Hun var bl.a. styrelsesmedlem i Danske Kvinders Nationalråd 1953-69, redaktionskonsulent for International Nursing Review 1959-64, formand i fire år og efterfølgende bestyrelsesmedlem i SSNs pressekomité 1959-69. Desuden blev hun fra 1951 det første kvindelige bestyrelsesmedlem i Foreningen af Danske Ugeblade, Fagblade og Tidsskrifter. I 1969 fratrådte hun som redaktør af Tidsskrift for Sygeplejersker. Gennem årene havde bladet nået en sådan standard, at hun i 1967 fik Anders Bording-Prisen for sit arbejde. Vera Brocks værk kom i stand, fordi hun evnede at få idéerne, havde sans for det stilistiske og fastholdt, at en artikel skulle skrives i et klart og enkelt sprog. Selv havde hun også et stort talent for at skrive, hvilket ses i en lang række artikler og interviews. Hun var desuden i 1970 redaktør og medforfatter af jubilæumsskriftet SSN 50 år.