Valborg Dahl

Valborg Dahl har i erindringsbøgerne Da Mormor gik i Skole, 1933, og De unge Dage, 1940, skildret sin barndom og her givet en udmærket beskrivelse af, hvordan kvindeliv i middelklassen formede sig i sidste del af 1800-tallet. Hun beretter om sin moders syarbejde, de lange og mange sømme, og opsynet med tjenestepiger og alt det, en lille, “pæn” pige ikke måtte. Disse træk fra hendes opvækst i provinsen går igen i mange af de bøger, hun med stor flid udsendte gennem årene. Hendes eget liv blev meget anderledes end moderens. Valborg Dahl blev gift med en bladmand Hans Kristian Hansen, der blev redaktør af Aarhus Amtstidende, og hun kom selv til at arbejde som journalist ved avisen. Inden da havde hun været elev på Handelsskolen for Kvinder, men havde ellers ingen uddannelse bag sig. Foruden sin sans for journalistik ejede Valborg Dahl også et vist skuespillertalent. Hun havde sin scenedebut som 22-årig på Södra Teatern i Stockholm, og efter sit giftermål var hun i årene 1900-04 tilknyttet Århus Teater som skuespiller. Hun skrev selv et enkelt skuespil Kærlighedens Ret, der blev opført på teatret i 1915. Også ægtefællen interesserede sig for scenen og fik et par dramatiske værker opført, ligeledes på Århus Teater.

Valborg Dahl skrev mest for børn eller rettere for piger, og hun har oplyst, at hun begyndte at skrive for at glæde sin lille datter og hendes veninder. Bøgerne opnåede et stort salg og udkom i mange oplag. På et tidspunkt var hendes bøger blevet trykt i mere end 200.000 eksemplarer, hvilket var et umådeligt højt tal i mellemkrigsårene. I sit forfatterskab anvendte hun ofte hændelser, hun selv havde oplevet. Et genkommende træk er den nye, fine pige, der flytter til en lille by og vender op og ned på alting, l’enfant terrible, der er ustyrlig og kommer på gale veje, men dog altid har hjertet på rette sted og til sidst også vinder de andres. Typiske figurer er også den snobbede skolebestyrerinde, som formår at sætte ondt blod i en pigeklasse, den fattige pige med det gode hjerte, modstillet den rige, tomhjernede og forkælede pige osv. Valborg Dahl havde som ung pige fået offentliggjort en novelle i Sorø Amtstidende i 1887, men der skulle gå en lille snes år efter denne beskedne debut, før hun udsendte sin første bog, novellesamlingen Skolepiger, 1908. En historie fra denne samling Skumpelskud i Klasse blev, hvilket er enestående for ældre børnelitteratur, optaget i et læsebogsudvalg, Læsebog for Mellemskolen, 1 Kl., 1915, ligesom bogen i sin helhed blev genoptrykt et stort antal gange. Andre titler er Eneste Barn, 1910, To smaa Jyder, 1915, Liv og Lisa, 1923, og Den lille Prins, 1925. Sidstnævnte handler om en prins, som undviger sit gyldne bur og kommer til et cirkus, hvor han både sulter og bliver slået og på alle punkter har det ondt; heldigvis kommer han tilbage igen, modnet og kærligere. Modsætningen rig og fattig, adel og borger behandles i flere bøger; mest markant i ungpigebogen De to Komtesser, 1928, hvor en adelig familie er fattig, mens den borgerlige familie er velstående, og hvor forskellige livsmåder sættes op over for hinanden.

Mange af Valborg Dahls børnebøger adskiller sig ikke fra den store strøm af bøger for børn, som udkom i første del af 1900-tallet, men hun har dog skrevet en serie, som var anderledes end hovedstrømmen af pigebøger. Det drejer sig om de såkaldte Agnete-bøger, der var en opfølgning på To smaa Jyder: Agnetes store Oplevelse, 1916, Fruen paa sytten Aar, 1918, Lille Fru Agnete, 1920, og Fritze, 1922. De handler om den kunstnerisk begavede Agnete, der som ung pige får et smukt gennembrud på scenen, men som ikke ejer den styrke og de åndelige ressourcer, der skal til for at overvinde vanskeligheder, bagtalelse, og hvad der ellers hører med til et sceneliv. Agnete bliver både gift og skilt og vælger til sidst en mand som forlanger, at hun endeligt skal fravælge sin kunst til fordel for deres fælles hjem og fælles liv. Det gør hun, mens veninden vælger modsat og derfor går ud i en utryg og ubeskyttet verden. Disse bøger var nok sentimentale i deres tone og konservative i deres konklusion, men de handlede om noget, som ikke tidligere var blevet tematiseret i ungdomslitteraturen. Denne del af hendes forfatterskab mødte derfor også udtalt kritik, flere anmeldere fandt det uheldigt, at bøger for unge piger kom ind på emner som skilsmisse, forelskelse i “den forkerte” osv. Til gengæld blev hendes andre bøger for det meste rost i høje toner af børnebogskritikken, selvom flere af dem læst i dag både virker snobbede og stærkt sentimentale.