Faktaboks

Ulla Dahlerup
Født
21. marts 1942, Testrup Højskole, Mårslet sogn
Arbejdsliv
Forfatter og foredragsholder
Familie

Forældre: højskoleforstander Erik D. (født 1909) og lektor, politiker Elin Høgsbro Appel (1913-80).

Gift 28. august 1965 med programsekretær Jens Schoustrup Thomsen, født 18. april 1930, s. af læge Emil S. T. og Jenny Jensen. Ægteskabet opløst 1978.

Bofælle 1978-89: overlæge Jes Olesen, født 9. september 1941 i Hobro, s. af læge Knud Sørensen O. og tandlæge Ingrid Kalhave.

Børn: Jonas (1975), Sigrid, (1980).

Ulla Dahlerup
Ulla Dahlerup har haft en enestående evne til at provokere og bringe sig i offentlighedens søgelys. Først som rødstrømpe og siden som kritiker af intellektuelle og magthavere, som hun har beskyldt for at have mistet forbindelsen til det danske folk og sælge ud af Danmark. Hendes holdninger har ofte gået på kryds og tværs af de grænser, der normalt sættes mellem det progressive og det reaktionære. Foto fra 1998.
Ulla Dahlerup
Af /Ritzau Scanpix.

Sammen med sine to søstre Pil Dahlerup og Drude Dahlerup tilbragte Ulla Dahlerup sin tidlige barndom på Testrup Højskole, hvor forældrene var lærere. Hun stortrivedes i højskolemiljøet, og kimen blev lagt til hendes livslange interesse for folkelighed, danskhed og det levende ord.

Opvækst og uddannelse

Moderen Elin Appel, der nedstammede fra en familie af markante Venstrepolitikere, var 1945-50 medlem af Folketinget. Da Ulla Dahlerup var syv år, blev forældrene skilt, og moderen brød radikalt med sit miljø og flyttede med døtrene til Allerød, hvor hun ernærede sig som lærer.

Ulla Dahlerup gik først i kommuneskole, men på grund af moderens interesse for tidens nye pædagogiske principper kom hun i Bernadotteskolen, hvor hun aldrig faldt til. Hendes kærlighed til højskolemiljøet blev holdt i live, idet hun tilbragte alle ferier på de højskoler, hvor faderen var forstander.

I 1958 tog hun realeksamen på kursus, hvorefter hun kom på kostskole i Schweiz. Hun valgte imidlertid at forlade skolen efter ca. et år, og gennem de følgende mange år klarede hun sig økonomisk ved hjælp af en lang række jobs som ufaglært, hvor hun lærte samfundets bund at kende. Samtidig indledte hun den karriere som freelancejournalist, foredragsholder, oversætter og forfatter, som er fortsat gennem alle årene.

Forfatteren

Ulla Dahlerup debuterede som romanforfatter i 1961 med Gløder i asken, efterfulgt året efter af Jagt efter vinden, der fik meget dårlige anmeldelser og blev betegnet som årets fiasko. Hun måtte sande, at bøgerne var for dårlige, og der skulle gå syv år, før den næste bog, novellesamlingen Sankt Jørgens gård, hvortil hun fik Statens Kunstfonds produktionspræmie på 5.000 kr., udkom til pæne anmeldelser.

Rødstrømpen

I mellemtiden var Ulla Dahlerup med ét slag blevet landskendt som Pessar-Ulla, da hun i 1963 i tv-programmet Focus argumenterede for unge pigers ret til at få pessar uden forældrenes samtykke. Ifølge loven kunne dette dengang først ske, når pigerne var fyldt 18, og det var med til at forklare, at 75% af de ca. 20.000 årlige aborter i Danmark var udført illegalt. Udsendelsen satte landet på den anden ende, og i et helt år derefter turnerede Ulla Dahlerup som foredragsholder.

I 1970 kom hun igen i søgelyset. Individ og Samfund, der var udspaltet af Dansk Kvindesamfund 1968 i protest mod organisationens modstand mod fri abort, og nystartede rødstrømpegrupper arrangerede på Mors Dag et antistævne i Fælledparken, hvor hun var taler.

Bagefter steg hun og omkring 25 andre demonstranter op i en bus, men nægtede at betale mere end 80% af billetprisen for at markere kvinders lønefterslæb. Politiet blev tilkaldt, og et pressefoto af en smilende Ulla Dahlerup i favnen på en politibetjent er siden blevet landskendt.

Ifølge det populære quiz-spil Trivial Pursuit gik hun også forrest i rødstrømpernes strøgdemonstration en måned tidligere. Faktisk deltog hun slet ikke; men påstanden om, at hun stod i spidsen, afspejler den næsten mytologiske plads, rødstrømpen Ulla Dahlerup har fået i den offentlige bevidsthed.

Hun var kun aktiv det første år, hvor hendes personlige stil, anti-intellektualisme og ikke-marxistiske holdninger hurtigt kom på kollisionskurs med den mere marxistisk inspirerede og akademiske del af bevægelsen. Hun forlod kvindebevægelsen, fordi “marxisterne kuppede den”, og hendes personlige fortolkning af udviklingen kan læses i romanen Søstrene, 1979.

Journalisten

Som freelancejournalist i dagspressen, især B.T. og Ekstra Bladet, har Ulla Dahlerups journalistiske speciale altid været reportager om mennesker i samfundets randområder. På tv debuterede hun som producer i 1972 med De nøjsomme, en dokumentarreportage om fattigdom i Danmark, men i de senere år har hun valgt mediet fra, fordi det ikke længere prioriterer den lange, grundige samtale.

Hendes journalistik har altid haft bred, folkelig appel, mens hun fra mere professionelt hold er blevet tæppebombet med beskyldninger for ublu selvpromovering og ensidig fokusering på enkeltpersoner og -sager. Til dette er hendes svar, at “det handler om liv, ikke om idéer”.

Dramatikeren

I 1972 debuterede hun som dramatiker med debatstykket Bare jeg var som de andre, og det er siden blevet til flere teaterstykker. Størst succes fik hun med det Gustav Wiedske familiedrama Katten op at stege, der blev opført på Folketeatret i 1985.

Siden har forfatterskabet været præget af hendes historiske interesse. Sammen med sin grandfætter Bent D. redigerede hun oldemoderen Ursula D.s efterladte papirer, udgivet 1989 under titlen Ursula Dahlerup. I 1993 udkom Smedens søn og andre historier, første bind af en trilogi om henholdvis by- og landarbejdere, små og halvstore virksomheder og overklasse, baseret på interviews med ældre mennesker. Andet bind Dengang familien var alt fulgte 1995.

Foredragsholderen og debattøren

Ulla Dahlerup er en flittig og populær foredragsholder, som sætter en ære i at nå ud til almindelige jævne danskere overalt i landet. Hendes foredrag tager for det meste afsæt i samme emner som hendes bøger, dvs. en nostalgisk tilbageskuen mod det danske samfund, som det var engang. For hende udgør Bibelen, folkeeventyrene, salmebogen og Højskolesangbogen selve danskhedens grundsten, og hun kritiserer magthaverne for at have mistet forbindelsen til det danske folk og de intellektuelle for at sælge ud af Danmark.

Gennem hele sit voksenliv har hun gang på gang vist en enestående evne til at provokere og bringe sig i offentlighedens søgelys. Man kan ikke frakende hende et stort personligt mod, og hun søger bevidst ud, “hvor det blæser og stormer”, hvilket har skabt hende mange fjender.

Hun er et uhyre kompliceret menneske, hvis holdninger ofte går på kryds og tværs af de grænser, der normalt sættes mellem det progressive og det reaktionære. Derfor kan man heller ikke sætte en bestemt mærkat på fænomenet Ulla Dahlerup.

Beskrivelser og portrætter af Ulla Dahlerup

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Drude Dahlerup: Rødstrømperne, 1998.

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig