Tudlik Johansen

Tudlik Johansen blev allerede som barn stærkt præget af kunst og kultur og valgte som ung teatervejen. Hun blev optaget på Det Kgl. Teaters elevskole og var i 1930’erne engageret ved Århus Teater, hvor hun viste en ægte sødme og kvindelighed. I begyndelsen af 1940’erne vendte hun tilbage til de kbh.ske teatre, især Frbg. Teater, hvor hun bl.a. i 1943 var med i Stjernevognen af M. Anderson. Hun viste snart særlig interesse for de nyeste strømninger inden for teatret, og sammen med nogle skuespillerkammerater, bl.a. Sigfred Johansen, startede hun Kammerspilscenen i 1945. De åbnede med C.G. Chestertons drilske Magi, og Tudlik Johansen lagde her grunden til sit senere virke som instruktør og især som teaterleder. I sommeren 1945 ledede hun også sommerteatret på Skovriderkroen i Charlottenlund.

Da Tudlik Johansen i 1954 blev leder af Dansk Folkescene, et af Folkeligt Oplysnings Forbund (FOF) oprettet turnéteater, var hun foruden instruktør også en af teatrets hovedkræfter og spillede bl.a. Nora i Henrik Ibsens Et Dukkehjem. Senere fulgte titelrollerne i Shaws Candida og Noël Cowards Madame, men efterhånden koncentrerede hun sig udelukkende om instruktøropgaver og om den administrative og kunstneriske ledelse. På dette felt udviste hun overbevisende evner og ikke mindst intuition for, hvad der fængede hos et publikum, der ønskede et alsidigt repertoire med både tradition og fornyelse. Det var derfor naturligt, at hun blev leder af det nye turnéteater, der i 1963 blev resultatet af en sammenslutning af de tre turnerende teatre: Dansk Folkescene, Arte og Andelsteatret. Det nye teater fik det noget ambitiøse navn Det Danske Teater, men det skulle snart vise sig, at det under Tudlik Johansens ledelse formåede at leve op til det.

Tudlik Johansen lagde vægt på både et klassisk og et moderne repertoire, og det lykkedes hende at få nogle af landets førende skuespillere til at rejse land og rige rundt i spændende og populære roller i forestillinger af fx Shakespeare, Jean Anouilh, E. Albee og Arthur Miller. Hun lagde endvidere grunden til et fast samarbejde med Det Kgl. Teater. 1965 etablerede hun en mere direkte kontakt til publikum gennem oprettelsen af organisationen Teater og Publikum, som hun blev leder for. Hun engagerede sig også i Danske Teaterlederes Fællesråd, hvis næstformand hun var fra 1965. Desuden var hun fra 1967 formand for Provinsteaterdirektørforeningen og fra 1968 medlem af Teaterrådet. Midt i sit succesrige virke døde hun i 1969, kun 59 år gammel. Hun blev ridder af Dannebrogordenen 1966.