Tina Kiberg

Tina Kiberg “ved til mindste detalje, hvad hun vil med partiet og er vokalt helt på toppen. Fra Tonehal-ariens stormende ungdommelige jubel og den forvirrede lykke ved gensynet med Tannhäuser mejsler hun figuren ud, scenisk såvel som vokalt, gennem rystelse, håb og smerte. Hendes sidste toner, bønnen i 3. akt, er ingen ophøjet sakral handling, men en sønderknust elskendes fortvivlede bøn om befrielse.” Sådan beskrev kritikeren Jan Jacoby i 1999 Tina Kibergs præstation som Elisabeth i Wagners Tannhäuser på Det Kgl. Teater.

Operasangeren Claus Lembek, som er Tina Kibergs biologiske fader, lærte hun først at kende som 20-årig. I det hjem, hvor hun voksede op, stod musikken i centrum. Hendes moder, der er sangpædagog, giftede sig med regnskabschef Erling K., da Tina Kiberg var tre år gammel. Både han og moderen deltog som professionelle korsangere og solister i forskellige musikdramatiske forestillinger. Da Tina Kiberg gik i 2. klasse, flyttede familien fra København til Birkerød. Hun havde nu tre halvsøskende og erindrer, at det var vanskeligt at vokse op under relativt beskedne kår, seks mennesker i en lille lejlighed, i et område, der var præget af velstand og snobberi. Hun var et indadvendt barn. Først i gymnasiet foldede hun sig ud. Hun havde spillet violin i en årrække, og nu begyndte hun også at interessere sig for sang. Ansporet af sin moder søgte hun som 16-årig ind på Musikkonservatoriet og blev optaget på forskolen. Samtidig med at hun passede sin undervisning her, gennemførte hun gymnasiet og blev 1977 musiksproglig student fra Birkerød Statsskole.

På Musikkonservatoriet havde Tina Kiberg flere sanglærere på samme tid, hvad der mere forvirrede end gavnede hende. Hun gennemgik Opera-Akademiet 1981-85, og her blev det Vagn Thordal, der bibragte hende den sikre vokalteknik, som har været fundamentet under hendes operakarriere. Allerede mens hun var elev, debuterede hun i 1983 som Leonora i Carl Nielsens Maskarade på Det Kgl. Teater, hvortil hun siden har været knyttet. Året efter sin scenedebut vandt hun 2. pris og en guldmedalje i liedsang ved Benson and Hedges’ sangkonkurrence i London. I 1988 kom det første udenlandske gæstespil i Genève, Agathe i C.M. v. Webers Jægerbruden. Da Tina Kiberg i 1986 sang Elsa i Lohengrin i København, hørte instruktøren W. Wagner hende. I 1992 inviterede han hende til Bayreuth, hvor hun, selvom hun var gravid, med held gennemførte sin første Wagnerrolle. Tina Kiberg har sunget et stort repertoire på scener i bl.a. Tyskland, Østrig, Frankrig og Japan. I 1995 sang hun partiet som Pamina i Tryllefløjten på Metropolitan i New York. Blandt hendes mange roller står Richard Strauss’ og Wagners kvindeskikkelser som de centrale. I Den Jyske Operas opførelser af Niebelungens ring var hun Sieglinde, og 1999 stod hun i centrum på samme scene i titelrollen i Strauss’ Salome. Hendes stemme, en lyrisk-dramatisk sopran med en glansfuld højde, har i 1990’erne udviklet sig hen imod det højdramatiske repertoire.

Tina Kiberg har medvirket i cd-optagelser af Frederik Kuhlaus Lulu og Carl Nielsens Saul og David. Blandt de mange hædersbevisninger, hun har modtaget, er Musikanmelderringens Kunstnerpris 1990, Aksel Schiøtz-Prisen 1991 og Tagea Brandts Rejselegat 1993. Hun blev ridder af Dannebrogordenen 1993.