Faktaboks

Therese Keyper
Therese Johanne Josepha Keyper
Født
14. februar 1847, Haslev sogn
Død
2. januar 1929, København
Familie

Forældre: sognepræst Otto Mandrup Schjøtz (1806-80) og Josepha Seraphine Angelika K. (1806-77).

Gift 15. juni 1869 med oberst Anton Joseph Christian K., født 30. maj 1833 i København, død 26. november 1922 samme sted, s. af sekondkaptajn Anton Pauli Wilhelm Nicolai K. og Josephine Jacobine Bernhardine Dreyer.

Børn: Rudolf Jacob Poul (1880).

Therese Keyper voksede op på Midtsjælland i Haslev-Freerslev præstegård. Hjemmet var præget af et rigt kulturliv, og flere i slægten var professionelle musikere. Hun fik ingen formel uddannelse, men fra sine helt unge år var hun tænksom og vidende og udtrykte sig klart og skarpt. Siden skulle hun vise, at hun også forstod at fængsle sine medmennesker fra en talerstol, påvirke dem og omsætte sine tanker til handling. 22 år gammel blev Therese Keyper gift med sin 14 år ældre fætter Christian K., der da var kaptajn i ingeniørkorpset. Ægteparret, der boede på Frbg., sluttede sig til menigheden ved Skt. Johannes Kirke på Nørrebro, hvor Rudolph Frimodt var præst. Den var i 1861 blevet indviet som den første sognekirke uden for Københavns volde, hvor en stor del af byens voksende arbejderbefolkning fik deres hjem i nyopførte boligkarreer. 1865 oprettedes Københavns Indre Mission (IM) med Frimodt som den første formand. Therese Keyper arbejdede i sin nye sognekirkes menighedspleje, mens hendes mand var økonomisk og teknisk rådgiver for pastor Frimodt ved opførelsen af Skt. Stefans Kirke og Skt. Jakobs Kirke. I 1873 udsendtes den lille bog Om Præster og Kirker i Kjøbenhavn under pseudonymet A..... D.., dvs. Asinus Dei, Guds Æsel. Heri beskrives den mangelfulde kirkelige betjening i de overvældende store sogne som fx netop Skt. Johannes, der i 1872 havde 40.000 indbyggere. Forfatteren hævdede, at menigheden nu svigtede kirken, fordi kirken havde forsømt menigheden. Ingen tænkte på, at skribenten kunne være en kvinde. Først mange år senere afsløredes det, at Therese Keyper var forfatter til bogen, som ridsede et program op for det private initiativ, der fra 1880’erne og frem blev kendt som den kbh.ske kirkesag.

En helt særlig betydning fik Therese Keyper som initiativtager til en ny form for danske søndagsskoler for børn. Foruden metodistkirkens søndagsskoler kendtes i forvejen en søndagsskolebevægelse, grundlagt af skoleinspektør Axel V. Jacobsen i 1869. Inden for IM havde man næret uvilje mod idéen om søndagsskoler for børn, men 1875 oprettede Therese Keyper i samarbejde med IM en søndagsskole efter engelsk forbillede. Inspirationskilden var en længerevarende rejse i Storbritannien, hvor hun bl.a. havde stiftet bekendtskab med de engelske søndagsskoler. Herhjemme arbejdede hun sammen med fire andre kvinder, hvoraf de to en tid havde medvirket i Københavns metodistiske søndagsskoler. Antallet af såvel Axel V. Jacobsens som IMs søndagsskoler voksede hurtigt i de følgende år. I 1882 stod de to søndagsskolebevægelser omtrent lige og repræsenterede hver ca. 3.000 børn og 200 lærere. Flere forsøg på samarbejde mellem dem mislykkedes, og efterhånden dominerede IMs. Allerede i 1876 udkom en særlig Søndagsskolesalmebog, der både indeholdt gamle danske salmer og en række religiøse sange, oversatte eller nydigtede. På titelbladet angives fire navne, men efterladte breve tyder på, at Therese Keyper var den egentlige redaktør, formodentlig i et samarbejde med præsten F.V. Andersen, som hun havde kendt fra sin tidlige ungdom. Også i forbindelse med et nodehefte til sangbogen var hun den drivende kraft, ligesom hun stod for udgivelsen af pjecerne Vejledende Vink for Søndagsskolelærere efter A. Rowland, 1883, og Forberedelsestimer for Søndagsskolelærere og Ledere af Børnegudstjenester, 1888. Therese Keyper var desuden primus motor i indførelsen af ugentlige møder for de mange nye søndagsskolelærere. IM opgav kun nølende forestillingen om, at kvinder ikke burde tale ved kirkelige møder, og i første omgang kunne man kun godkende, at kvinder tog ordet i mindre kredse, eller når der ikke var mænd til stede. Stilfærdigt forsvandt modstanden over for Therese Keyper, der formåede at samle flere hundrede søndagsskolelærere. IMs landsformand Vilhelm Beck afviste betænkelighederne ved at sige, at hun prædikede bedre end de fleste præster. Therese Keyper var sammen med sin mand medlem af bestyrelsen for IM i København fra 1876 til 1889, da hun gik ud, formentlig på grund af sygdom. Begge sad de i det søndagsskoleudvalg, foreningen nedsatte i 1879, og i de første år fungerede Therese Keyper som sekretær og varetog bl.a. forbindelsen til England.

1878 deltog ægtefællerne i KFUMs (Kristelig Forening for Unge Mænd) verdenskonference i Genève. De blev grebet af, hvad de mødte, og ønskede, at der blev dannet en tilsvarende forening herhjemme. På deres anbefaling imødekom Frimodt, der tidligere havde været skeptisk over for tanken, et ønske fra en forening af unge mænd om at stifte KFUM i Danmark. Foreningen fik pastor Vilhelm Schousboe som den første formand. Therese Keyper og hendes mand forblev knyttet til Skt. Johannes Kirke til omkring århundredskiftet, men efter at være flyttet til Valby sluttede de sig til menigheden ved Jesuskirken, hvor Henry Ussing var præst. Han var en af de mange teologiske studenter, der havde været søndagsskolelærer under Therese Keypers ledelse. Støttet af sin mand formåede den iderige, energiske Therese Keyper at skabe røre og fornyelse i væsentlige dele af det kbh.ske kirkeliv, bl.a. ved at knytte forbindelse til den engelsktalende verden. Mange inden for IM accepterede kun tøvende at give hende ansvar, men så fremtrædende personligheder som Frimodt og Beck anerkendte fordomsfrit hendes evner og gav hende mulighed for en arbejdsindsats, som var ganske ekstraordinær for hendes tid og kirkelige miljø.

Kamma Struwe: Kirkerevolution i 1890’erne, 1995. Paul Holt: Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark gennem 100 år, 1961. Orla Møller: Søndagsskolen, 1951. Julius Steen: Et Liv under Guds Naade, 1931.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig