Tania Ørum

Tania Ørum fødtes i Tårbæk af en russisk moder og en dansk fader. Barndom og ungdom blev tilbragt flere steder i Danmark, bl.a. på Mors, hvorfra hun som 16-årig flyttede alene til Århus. Efter studentereksamen i 1964 fra Århus Katedralskole opholdt hun sig i England i et år. Hjemkommet påbegyndte hun studier i engelsk ved Københavns Universitet. I studieårene var hun engageret i såvel studenter- som kvindebevægelse. Det mest prægnante udslag af dette engagement blev Engelsk Alternativ Projekt, etableret i tilknytning til Engelsk Institut. Tania Ørum var medstifter af og underviser på projektet i årene 1972-73. 1974-76 var hun ansat som undervisningsassistent ved instituttet sideløbende med en karriere som ivrig skribent, oversætter og anmelder af især engelsk litteratur.

1976 blev Tania Ørum cand.mag. i engelsk og dansk og ansat ved Virum Gymnasium. Tilværelsen som gymnasielærer var imidlertid ikke tiltrækkende nok, så hun blev redaktør ved forlaget Tiderne Skifter. Men universitetet trak fortsat. Allerede efter et år vendte hun tilbage til ansættelser som undervisningsassistent, og i 1979 fik hun kandidatstipendium ved Engelsk Institut. Hendes universitetskarriere har taget afsæt i kvindeforskningen, og hun er en af denne forsknings- og undervisningstraditions pionerer. Således var hun sammen med Lene Koch blandt hovedkræfterne bag oprettelsen af kvindetværfagskurser og senere Center for Kvindeforskning, som hun var tilknyttet 1981-90. Her har hun såvel været underviser som studienævnsformand og institutbestyrer i skiftende perioder og stod også bag etableringen af den etårige suppleringsuddannelse i kvindeforskning i 1985.

Tania Ørums forskningskarriere har været præget af en primært litterær og teoretisk interesse for kønnets udtryksformer og betydning. Således var det hende, der gennem udgivelsen af antologien Kvindelighed i 1980 introducerede og oversatte psykoanalytikere som Janine Chasseguet-Smirgel til et dansk publikum. Hun har desuden været banebrydende i formidlingen af kvindeforskningens resultater, idet hun på trods af det etablerede akademiske miljøs traditioner har bestræbt sig for at gøre sine forskningsresultater let tilgængelige. Mest tydeligt blev dette i forbindelse med udgivelsen af det foreløbige hovedværk Pamelas døtre i 1985, en undersøgelse af forholdet mellem romanen og kønnet indleveret til forsvar for den filosofiske doktorgrad. Værket blev imidlertid forkastet på grund af afstanden til den traditionelle akademiske skrivestil. Om dette udtalte Tania Ørum, da hun fik Georg Brandes-Prisen i 1986 for bogen: “Jeg forsøgte at gøre som Brandes, “stryge studierynkerne af panden” for at få flere i tale. Og det har kostet mig en doktorgrad.”

Doktorgrad eller ej, Tania Ørum er en anerkendt forsker og underviser, og hun blev også i 1991 ansat som lektor ved Institut for Litteraturvidenskab. Her har hun arbejdet inden for feltet æstetik og køn, og hun har alene og sammen med andre bl.a. udgivet Køn og moderne tider, 1991, og Tæt på teksten, 1994. Hun har endvidere været medredaktør af tidsskrifterne Language and Literature og Kontext. Ønsket om at formidle det svært tilgængelige for et bredere publikum har også fået udtryk gennem en mangeårig tilknytning som klummeskriver ved dagbladet Information, som medredaktør af tidsskriftet Politisk Revy og som ivrig debattør i den øvrige presse, hvad der også resulterede i en post som redaktør af Radio Ørsted, et litterært magasin ved Danmarks Radio, i 1988. I slutningen af 1990’erne påbegyndte Tania Ørum et større forskningsprojekt De eksperimenterende tressere, finansieret af Statens Humanistiske Forskningsråd og Novo Nordisk Fonden. Projektet er den første større afdækning af de tværæstetiske eksperimenter, som forskellige grupper af kunstnere udførte i 1960’erne og er dermed også en afdækning af de miljøer, Tania Ørum tilbragte en del af sin egen ungdom i. Hun er medlem af Sonningprisudvalget og blev i 1996 medlem af og næstformand i det nye Litteraturråd under Kulturministeriet.