Signe Lehmann fik en stimulerende opvækst takket være både skolegangen på N. Zahles Skole og den intellektuelle københavnerslægt, hun tilhørte. Faderen var en fremtrædende læge, broder til politikeren Orla L., og flere af Signe Lehmanns otte søskende kom på forskellig vis til at gøre sig gældende i samfundslivet. 1870-72, dvs. først da hun var i midten af 20’erne, gennemgik hun den toårige uddannelse på Musikkonservatoriet, som hendes yngre søster komponisten og sanglæreren Nanna Liebmann havde gennemgået før hende. Signe Lehmann var en flittig elev og havde bl.a. orgelspil som fag. Midt i 1870’erne foretog hun flere udenlandsrejser sammen med en veninde. I 1875 overtog hun ledelsen af musikskolen på N. Zahles Skole, det første år sammen med veninden og studiekammeraten Alexia Claudi, herefter alene. Signe Lehmann omfattede Natalie Zahle med venskab og hengivenhed, men tilhørte tilsyneladende ikke den snævre kreds af ansatte på skolen, der omgikkedes Zahle privat. Musikskolen var oprettet i 1869 af organisten Emil Hartmann på Zahles egen foranledning. Oprindelig tog den sigte på de lærerindestuderende, men da den først var etableret, kom også musikundervisningen i barneskolen i høj grad til at foregå i dens regi. Musikskolen havde god søgning i mange år og fortsatte efter Signe Lehmanns død. Hun stod selv for timerne i klaverspil, mens skolens øvrige lærerkræfter underviste i violin og solosang.
Signe Lehmann udgav i 1889 samlingen 60 Fædrelandssange og Folkeviser til brug ved skolelærerindeeksamen. Med henblik på klaverundervisning i almindelighed udgav hun foruden en dansk bearbejdelse af Zweigles Klaverskole, 1898, i 1915 også Smaa 5-tonige Klaverstykker og Smaa 6-tonige Klaverstykker, som hun havde samlet og frit bearbejdet. Ligesom søsteren Nanna var hun aktiv i Musikpædagogisk Forening (MF) som bestyrelsesmedlem. Ved MFs første ordinære generalforsamling blev hun valgt som sekretær og fungerede som sådan i to længere perioder, 1899-1905 og igen fra 1915 og indtil kort før sin død 1920. Sideløbende med sit engagement i musikpædagogikken var hun oversætter af omkring ti bøger. Fx oversatte hun fra fransk to tidlige værker af R. Rolland, Over Kamp og Kiv, 1916, en samling polemiske artikler, og Tolstoi, 1919, en biografi om den store russiske digter. Fra tysk oversatte hun seks romaner af hjemstavnsforfatteren fra Ditmarsken, G. Frenssen. Den alsidige Signe Lehmann gjorde også en betydelig indsats ved at katalogisere bogsamlingerne i Dansk Tonekunstnerforening, på Musikkonservatoriet og i Kvindelig Læseforening, hvor hun desuden var bestyrelsesmedlem i en årrække. Signe Lehmann delte i en periode hjem med veninden Claudi. I 1875 adopterede hun en lille pige.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.