Signe Engbæk

Signe Engbæk voksede op i et grundtvigsk miljø, præget af en positiv og accepterende holdning til livet. Moderen havde læst til læge, men opgav studiet, da faderen blev ingeniør og fik embede. Han var politisk aktiv og byrådsmedlem i Hjørring. Selvom moderen havde tuberkulose, forløb Signe Engbæks barndom lykkeligt, indtil faderen i 1928 pludselig døde. Hjemmet blev opløst, og Signe Engbæk kom til at bo hos nogle venner. Faderens død betød også, at hun ikke kunne få en længerevarende uddannelse, men måtte ernære sig selv. Efter at være blevet student fra Hjørring Gymnasium 1929 rejste hun til udlandet, dels som au pair-pige, dels som sprog- og økonomistuderende. 1933 tog hun korrespondenteksamen fra Handelshøjskolen i København og var året efter på studieophold på London University School of Economics. Kontorfaget interesserede hende imidlertid ikke, og i 1935 påbegyndte hun medicinstudiet ved Københavns Universitet, som hun afsluttede 1942. Hun havde giftet sig med en studiekammerat, og i 1944 flyttede familien med tre børn til Brønderslev, hvor ægtefællen Eyvind Jensen havde fået praksis med tilhørende bolig. Herfra havde de deres virke i 39 travle år til 1983.

Signe Engbæk var fagligt velfunderet fra sit uddannelsesforløb på forskellige hospitalsafdelinger i København Allerede i sine første ansættelser interesserede hun sig for børns helbredsforhold, og det blev inden for dette område, at hendes store arbejdsindsats kom til at udfolde sig. Hun arbejdede som praktiserende læge fra 1944, og da Lov om Skolelæger blev vedtaget i 1946, blev hun ansat i en halvtidsstilling som skolelæge i Brønderslev. I 1958 blev det til en heltidsstilling i Hjørring amt, og hun ophørte med at praktisere. Siden 1944 havde hun desuden været tilsynsførende på det lokale børnehjem. Signe Engbæk, der bevægede sig ud blandt mennesker og så den store fattigdom, mange levede under, udviklede tidligt en social indignation og arbejdede målrettet for at bedre børns helbredsforhold. Sideløbende videreuddannede hun sig og tog bl.a. embedslægeeksamen i 1962. I 1960’erne og 1970’erne blev hun en landskendt autoritet med stor gennemslagskraft i medierne. Fx gav en fjernsynsudsendelse fra 1963 om skolelægearbejdet og børns dårlige helbredstilstand genlyd, og arbejdet med at forbedre børnenes ernæringsforhold tog fart. Da hun i midten af 1960’erne udtalte, at landmændene ernærede deres dyr bedre end deres børn, havde hun i en periode et meget anspændt forhold til landboorganisationerne. De klagede over hende til amtet, men sagen løb ud i sandet. Sine iagttagelser af børn og undersøgelser af især skolebørns forhold formidlede hun i faglige publikationer, bl.a. Skolealderens sygdomme, 1982, og det lykkedes hende at rejse fondsmidler til et forskningsprojekt i samarbejde med Socialmedicinsk Institut på Århus Universitet.

Fagligt og politisk var Signe Engbæk bl.a. engageret som bestyrelsesmedlem i Dansk Skolelægeforening 1964-75, konservativt medlem af Brønderslev byråd 1966-70 og formand for skolekommissionen. Desuden var hun aktiv i Mødrehjælpen og i en lang række andre sammenhænge, hvor sundhedsforhold stod på dagsordenen. Af sin familie og den rolige, afbalancerede ægtefælle fik hun stor støtte og opbakning til sit arbejde. Under børnenes opvækst lagde hun vægt på at være hjemme hos dem om eftermiddagen, så ofte det lod sig gøre. Ferierne blev tilbragt i familiens sommerhus ud til Kattegat. Signe Engbæk blev udnævnt til æresmedlem af Dansk Skolelægeforening og fik 1974 Ålborg Tandlægeselskabs Fonds hæderspris.