Sara Rasmussen

Sara Rasmussen voksede op i det dansk-jødiske miljø i København, hvor hendes fader ernærede sig som silke- og klædehandler. Hun fik sin uddannelse på Bendixens Skole for jødiske piger, og her viste hun særlige evner for håndarbejde og tegning. Hendes anlæg var så gode, at hun i de sidste skoleår vikarierede for sine lærerinder. Kniplehåndværket skal hun efter egne oplysninger have lært sig selv ved at studere og pille gamle kniplinger op. Også dette fag var hun særdeles dygtig til at lære fra sig, og hun var på et tidspunkt kniplelærer for 72 kvindelige fængselsfanger.

I 1866 giftede Sara Rasmussen sig med den protestantiske jurist Peter R. Det var hendes første brud med den jødiske baggrund. I løbet af de næste ti år fik hun tre børn, der alle blev døbt, dog måtte ægtemanden køre alene til kirken med dem. I 1882 blev det ældste barn, sønnen Sven Aage, sendt i katolsk skole, senere konverterede hele familien til katolicismen. Dette blev en medvirkende årsag til, at Sara Rasmussen efterhånden fik status som Europas førende ekspert inden for knipling. Som katolik var det muligt for hende at besøge de klosterskoler i fx Belgien, hvor håndværket stadig udførtes, og hvor man tilbød undervisning. Hendes internationale karriere blev imponerende. Hun virkede som rådgiver ved skolerne i Wien, Budapest og i Reutlingen i Württemberg. I et halvt år studerede hun i Paris med ministeriel støtte. På sine rejser indkøbte hun til Musées Royaux d’Art et d’Histoire i Bruxelles og til Kunstindustrimuseet, hvor hun desuden medvirkede ved museumsdirektør Emil Hannovers store knipleudstilling i 1908.

Lige så bemærkelsesværdig var Sara Rasmussens indflydelse i Danmark. 1877 åbnede hun en forretning i Frederiksberggade 10 med finere håndarbejder. Da kvinder ikke kunne få selvstændigt næringsbrev, blev borgerbrevet udstedt til ægtemanden. I forretningen underviste hun i både hedebosyning og knipling. Samtidig var hun også lærer i Den gensidige Hjælpeforening for kvindelige Haandarbejdere og stod for etableringen af Magasin du Nords broderiafdeling. Året efter udgav hun Haandgjerningsbog for den Kvindelige Ungdom og i 1879 Vejledning i finere Haandarbejder for den kvindelige Ungdom. 1880 skrev hun en lille kniplebog, der omarbejdet og udvidet blev til Kniplebog, 1884, og samme år oversat til tysk. Denne lærebog blev enerådende i næsten 75 år. Sideløbende leverede hun talrige artikler til såvel danske som udenlandske dameblade. Omkring århundredskiftet flyttede hun sin forretning til Amagertorv og lod den indrette efter sidste mode af arkitekt Martin Nyrop. Forretningen fik det moderne navn Nora efter hovedpersonen i Henrik Ibsens Et Dukkehjem, det samme fik en samling broderimønsterhæfter, hun udgav 1894-95. I en periode havde hun over 600 elever og måtte derfor have hjælp af datteren Ingeborg med såvel undervisning som ekspedition.

Ægtefællen flyttede 1909 til Skt. Hedevigsøstrenes hvilehjem på Dalum Kloster, men Sara Rasmussen fortsatte både undervisning, skribentvirksomhed og forretning, der dog i hendes sidste leveår flyttedes til hendes private bopæl. Hun døde 1920 på hvilehjemmet i Dalum. Sara Rasmussen forekommer at have været langt forud for sin tid. Hun brød med sin baggrund og formåede at være både hustru, moder, kunsthåndværker, skribent og forretningskvinde på en gang. Men uden hjælp og interesse fra familien var det ikke lykkedes. At det blev inden for de kvindelige færdigheder, hun fik sin betydning, er derimod helt typisk for den periode, hvori hun havde sit virke.