Søster Lerches fader blev adlet i 1660 og gjorde karriere som amtmand og ambassadør i Enevældens første år, ligesom han begyndte at samle gods på Lolland. 19 år gammel ægtede hun Eggert Christopher Knuth, en mecklenburgsk adelsmand, der var kommet til landet, efter at hans yngre broder Adam Levin Knuth var trådt i tjeneste hos den senere kong Christian 5. Ægteparret nød kongelig bevågenhed. Knuth fik høje poster og udmærkelser og erhvervede 1681 godserne Årsmarke og Bandholmgård på Lolland efter svigerfaderen. Senere udvidede han besiddelserne med bl.a. hovedgården Binnitse og den senere Maribo Ladegård samt med flere kirker og tilhørende landgildegods. Ved hans død i 1697 var Søster Lerche 39 år. Hun overtog nu styrelsen af de lollandske godser og opdragelse og anbringelse af de otte levende af i alt ti børn, syv døtre og tre sønner, der var født mellem 1678 og 1691.
Søster Lerche viste sig som en effektiv godsadministrator, der efter en længevarende proces blev medejer og i 1701 eneejer af Havløkkegård, et mindre gods i nabolaget. Hun erhvervede videre pakhuse i ladepladsen Bandholm og tiende fra Hillested sogn. I ansøgninger til kongen og i retssager forsvarede hun effektivt sine fæsteres interesser samtidig med, at hun håndhævede sine rettigheder over for bønder og ridefoged. Året efter ægtefællens død førte hun hans plan om oprettelse af en skole ud i livet, og da skolegangen efterhånden svigtede, forbedrede hun i en ny fundats fra 1723 det økonomiske grundlag for undervisningen. 1715 oprettede hun et hospital i Hunseby for otte fattige, og hun skænkede altersølvet til den stedlige kirke. Med tilsvarende effektivitet og held varetog hun sine børns interesser, bl.a. i en indviklet arvesag efter deres farbroder. Hun fik døtrene gift ind i rigets førende familier, mens de to levende sønner fik tidens bedste uddannelser først på Sorø Ridderlige Akademi, derefter ved studieophold i Holland og England. 1714 fik hun oprettet grevskabet Knuthenborg til den da eneste levende søn Adam Christopher Knuth. Hun opholdt sig fortrinsvis på Årsmarke, nu kaldet Knuthenborg, og i København I den lokalhistoriske tradition fra sidste del af 1700-tallet levede erindringen om “denne Dames Fornuft i sin Husholdning, Gavmildhed mod de trængende og Gudsfrygt”. Den virksomhed, hun udøvede i sin enkestand, viser klart en både dygtig og målbevidst adelskvinde, der forstod at udnytte familiens tætte forbindelser til kongehuset til at sikre børnenes velfærd og fæstne slægten Knuths lokale position som besidder af et af landsdelens største godskomplekser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.