Forældre: fabrikant Jens Peder Damgaard (1899-1996) og Agda Frederikie Gudrid Børlund (1897-1979).
Gift 7. juni 1958 med fabrikant Ib D., født 13. august 1931 i Århus, død 5. november 1997 i Middelfart, s. af forvalter Christian D. og konfektionshandler Clemance Rosita Thomsen.
Adoptivbørn: Charlotte (1961), Louise (1964), Caroline (1974), Mathilde (1974).
Søs Drasbæk stod sammen med ægtefællen Ib Drasbæk bag tøjvirksomheden Dranella. Søs Drasbæk designede tøjet, mens Ib var ansvarlig for økonomi og reklame. Dranella blev op gennem 1960’erne og de tidlige 1970’ere synonym med samfundsbevisthed og god smag i bedste unikatradition, til trods for at tøjet var masseproduceret. Her ses ægteparret sammen med datteren Caroline i 1997.
Søs Drasbæk blev født som det tredje barn efter en søster og en broder. Hendes fader var broder til Aage og Mads Eg Damgaard af den kendte tekstilslægt, en forbindelse, der siden blev til stor hjælp og inspiration for hende.
Selv har hun husket sin barndom som fantastisk varm og fyldt med børn, der legede på vejen og fandt på alle former for kreative sysler. Tidligt tog hendes forældre børnene med på rejser, der i de år foregik med bil rundt i Europa.
I 1954 tog Søs Drasbæk realeksamen og søgte derfra direkte ind på beklædningslinien ved Kunsthåndværkerskolen. Undervejs tog hun et år med forskellige former for praktik og afsluttede med afgang i 1958.
På det tidspunkt havde Ib D., som hun giftede sig med samme år, allerede startet sin første virksomhed i en baggård i Fredericia sammen med sin moder, og snart efter blev den unge Søs Drasbæk involveret i projektet.
Parret oplevede i de følgende år en stigende interesse for deres markante stil, der byggede på lige dele respekt for kropsvenligt design og rene naturmaterialer. Hun stod for design og udformning af modeller, mens han var ansvarlig for det mere økonomiske og udadvendte.
Sidst i 1960’erne arbejdede hun bl.a. for den danske konfektionsvirksomhed Moresco-Elbi, der som målgruppe havde de noget forsømte “fruestørrelser”. Her kom det unge pars idéer på en kontant prøve, men de viste sig at kunne bære, skønt det arbejdsmæssigt blev utrolig hårdt både at tegne for andre og samtidig passe egne kollektioner.
Ægteparret Drasbæk blev i de år et begreb, der var synonymt med samfundsbevidsthed og det at turde stille krav som forbruger. Deres tøj blev op gennem 1960’erne og de tidlige 1970’ere forbundet med god smag i bedste unikatradition, til trods for at det var masseproduceret. Samtidig var tøjet et kvalificeret bud på, hvordan man kunne være modebevidst uden at være bevidstløs medløber.
Søs Drasbæk havde formået at overskride den usynlige tærskel mellem de kontante tekstilfabrikanter på den ene side og kunsthåndværkerens mere sanselige arbejdsform på den anden.
Sommerstrik i Søs Drasbæks streg, 1971. Pigen til venstre har træsko på, en af firmaets store salgssucceser på den tid. I 1980 designede hun det tøj, som de danske atleter havde på til OL i Moskva.
I 1980 tegnede Søs Drasbæk dragter til det danske olympiadehold. Fire år senere vandt hun stærk genklang med bl.a. X-tase kollektionen, der var en kropsnær undertøjsserie, enkel og præcis i forhold til det ungdomsbillede, der i de år prægede det købedygtige publikum.
Undervejs blev det også til en del design for virksomheder i udlandet, bl.a. gummistøvler for Nokia i Finland og produktion af eget tøj på licens for Mitsubishi i Japan.
Sammen med ægtefællen drev hun fra 1958 Dranella Handel i Fredericia, der siden udvidedes til også at omfatte Dranella Produktion i Fjerritslev og Dranella Design i Middelfart.
Omkring 1994 blev firmaet ramt af nogle økonomiske problemer, og det blev nødvendigt med en rekonstruktion. Under dette forløb døde ægtefællen i en trafikulykke, og Søs Drasbæk måtte tage over i en uhyre vanskelig periode. Stærkt støttet af familien og dens tradition for sammenhold formåede hun at genrejse firmaet på de kvalitets- og handelsmæssige præmisser, der allerede i de tidlige år havde karakteriseret begrebet Dranella.
KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.
Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.