Rigmor Schou

Rigmor Schou blev student i 1939 fra Marie Kruses Skole og begyndte herefter at læse engelsk på universitetet i København Sideløbende med studierne havde hun i besættelsesårene ansættelse i prisudvalget under Handelsministeriet. Allerede fra ungdomsårene bakkede hun op omkring den kommunistiske ideologi og meldte sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Denne politiske orientering delte hun med sin kæreste og senere ægtefælle Max Kaplan. Da en del af de danske kommunister blev arresteret i juni 1941 som følge af det tyske angreb på Sovjetunionen, var han iblandt, og han blev senere interneret i Horserødlejren. Rigmor Schou kom første gang i kontakt med de illegale miljøer, efter at han var undsluppet fra lejren i august 1943 og herefter blev aktiv i modstandsbevægelsen. Da han senere flygtede til Sverige, fortsatte hun arbejdet, hvor han slap. På denne måde blev hun tilknyttet det illegale blad Ungdommens Røst, hvor hun fra begyndelsen af 1944 selv skrev artikler.

I efteråret 1944 blev Rigmor Schou involveret i Det kæmpende Danmarks Radiostudie og Film. Projektet var i udgangspunktet selvstændigt, men i hverdagen tilknyttet den kommunistiske sabotageorganisation BOPA, og havde til hensigt at give omverdenen et mere realistisk billede af aktørerne i frihedskampen ved at optage grammofonplader og film og udsende dem via den engelske statsradio BBC. Pladerne indeholdt fx samtaler med folk i modstandsbevægelsen og lydoptagelser fra sabotageaktioner og blev brugt i BBCs danske udsendelser. Rigmor Schou blev leder af projektet, selvom hun ikke havde nogen særlig teknisk erfaring, men hun havde til gengæld de forbindelser og kontakter, der var nødvendige for arbejdet. Hermed fik hun en central placering, der gav hende en langt større indsigt, end arbejdsfordelingen i modstandskampen ellers bibragte kvinder. Gennem daglige samtaler med Børge Thing, en af de centrale skikkelser i BOPA, blev hun underrettet om de planlagte aktioner, hun lagde ofte hus til møder og havde tæt kontakt til sabotører, bladfolk og sømænd, der var involveret i det illegale arbejde. Rigmor Schou og hendes gruppe nåede at optage 21 udsendelser inden Befrielsen i maj 1945. Reportagen fra BOPAs sabotage af radiofabrikken Always på Vesterbro blev den mest berømte, og den vakte stor begejstring hos BBC i London. Men også et interview med en mand, der var flygtet fra koncentrationslejren Buchenwald, gav genlyd og skabte debat om, hvorvidt man af hensyn til fangernes pårørende burde undlade at offentliggøre oplysninger om de rystende forhold.

Selvom Rigmor Schou ofte befandt sig i frontlinien, bl.a. som smalfilmsfotograf ved sabotager, lykkedes det hende at leve sit vanlige civile liv parallelt med det illegale. Krigen igennem fortsatte hun sine studier og sit erhvervsarbejde, og hun blev ikke på noget tidspunkt nødt til at gå under jorden. Efter Befrielsen var hun flere gange på studieophold i London, hvor hun tog en Master of Arts 1958. Samme år blev hun ansat som adjunkt på Akademisk Kursus, og 1959 aflagde hun kandidateksamen i engelsk og dansk på Københavns Universitet. Hun har desuden været medredaktør af Politikens Engelsk-dansk ordbog.