Rigmor Lillelund

Rigmor Lillelund fik ikke mulighed for at fortsætte sin skolegang efter de obligatoriske syv år, men kom i fortsættelse af slægtens traditioner sommeren 1944 på Vallekilde Højskole. Her fik hun en delingsføreruddannelse, der gav hende baggrund for at lede gymnastikken på sin hjemegn og derfra deltage i den store Lingiade i Stockholm i 1949. Hjemmefra var Rigmor Lillelund fortrolig med den folkelige fortælletradition. Det vakte interessen for historie, der førte hende videre til aftenskoleundervisning og selvstudier. Derved fik hun kompensation for den manglende boglige uddannelse, hun så gerne ville have haft. Hun ville i dybden med sin interesse og blev derfor en flittig arkivgæst. Ikke mindst efter at børnene er blevet voksne, har det resulteret i flere historiske artikler og bøger. Rækken af udgivelser startede med bogen om Hjerm-Ginding Herreders Landboforening 1820-1970, 1976. Samme år udkom Joachim Weller om en guldsmed i Holstebro i 1700-tallet, som Rigmor Lillelund skrev sammen med de professionelle museumsfolk Inge Mejer Antonsen, Torben Skov og Sven Fritz. Rigmor Lillelunds mest bemærkelsesværdige indsats er de to store sognehistorier Naur sogn 1600-1900, 1992, og Råsted sogn 1600-1900, 1998, hvor hun har haft museumsinspektør Esben Grauengaard som samarbejdspartner. Begge bøger har Rigmor Lillelunds hjemegn og dens mennesker som rum og genstand. Kendetegnende for hendes forskning er den store fortrolighed med det skriftlige kildemateriale både på lokal- og landsarkiver og på Rigsarkivet. Det er kildenære studier, der viser forståelse for sociale forhold. Hendes bøger indeholder et mylder af mennesker med hver deres krogede og sære skæbne set i slægtens, sognets og de givne naturforholds perspektiv. En østdansk anmelder har gjort opmærksom på, at slægten er en gennemgående struktur i disse sognebeskrivelser. En iagttagelse, der svarer både til de faktiske forhold i Vestjylland og Rigmor Lillelunds eget udgangspunkt. Hendes sognebeskrivelser er samtidig arbejdsredskaber for andre til at komme videre, fx med de fuldstændige lister over sognenes gårde og deres beboere.

Rigmor Lillelund er eksempel på en historiker, der ved egen hjælp har kunnet levere god lokalhistorisk forskning. Hun er heldigvis ikke den eneste, men hun er en af dem, der er kommet længst. Det har ført videre til en række poster i lokalhistorisk foreningsarbejde både lokalt og på landsplan. Fra 1967 har hun været medlem af Historisk Samfund for Ringkøbing amt og i redaktionen af Hardsyssels Årbog. 1988-92 var hun formand for Museumsforeningen for Holstebro og omegn. Hun har desuden i mange år været medlem af kursusudvalget i Dansk Lokalhistorisk Forening. Som en anerkendelse af hendes lokalhistoriske indsats blev Rigmor Lillelund i 1993 ridder af Dannebrogordenen.