Ragnhild Toft

Ragnhild Toft udformede som privatlærer sin egen metode til klaverundervisning af små børn. Hun modtog børnene, når de var fire-fem år, samlede dem i hold og gav dem basisundervisning i hørelære og rytmik. Først når de blev seks-syv år, indledte hun den egentlige og individuelle klaverundervisning, samtidig med at hun stadig gav børnene supplerende hørelæreundervisning i grupper. Denne tætte forbindelse af klaver- og hørelæreundervisning fremmer børnenes evner til at høre musikken indvendigt, orientere sig på klaveret og transponere, endvidere styrker den deres lyst til at øve sig og eksperimentere musikalsk.

Ragnhild Toft kom fra Lolland til København i 1934 efter at have taget studentereksamen året før på Katedralskolen i Nykøbing F. I gymnasietiden havde hun været med i en operaklub sammen med den senere komponist Svend S. Schultz, og hun ønskede selv at uddanne sin stemme. Hun tog sangundervisning hos Holger Bruusgaard og klaver- og teoriundervisning hos sin farbroder, komponisten Ludolf Nielsen. På grund af en kronisk bihulebetændelse måtte hun imidlertid sadle om, og i 1938 begyndte hun at uddanne sig som klaverpædagog på Musikkonservatoriet. Her blev Finn Høffdings undervisning i tonika-do-hørelære, harmoni- og formlære skelsættende for hende. Sammenhænge, funktioner og former i musikken gik op for hende på en helt ny måde. Sideløbende supplerede hun konservatorieundervisningen med rytmikerfaringer, indhøstet som elev af Gerda von Bülow, der bl.a. senere skabte Nordisk Rytmik i København Umiddelbart efter sin musikpædagogiske eksamen i 1941 blev Ragnhild Toft ansat som lærer i hørelære på Københavns Folkemusikskole. Samtidig udviklede hun sin basisundervisningsmetode og kom senere til at lave et utal af kurser i Norden, hvor hun præsenterede sine idéer.

Ragnhild Toft havde flere jern i ilden. Under Anden Verdenskrig var hun sammen med bratschisten Ejvin Andersen og dirigenten Lavard Friisholm med til at starte foreningen Frit Forum for Musik i 1944. Den var uden censur og hermed et alternativ til Det Unge Tonekunstnerselskab (DUT). Foreningens koncerter med ny musik blev afholdt i kunsthandlen ved siden af den nyåbnede restaurant Tokanten, som blev koncertarrangørernes tilholdssted. En stor del af kunstnerne, bl.a. Ragnhild Toft, var kommunister, og det samme var hendes senere mand, der blev arresteret og sad i koncentrationslejr en stor del af krigen. Foreningen Frit Forum for Musik samarbejdede med bildende kunstnere, og Ragnhild Toft var den, der stod for det praktiske. Da foreningen blev nedlagt i 1947, havde Ragnhild Toft bevist sine organisatoriske evner, og Valdemar Wolsing fik hende til som den første kvinde at gå ind i DUTs bestyrelse, hvor hun sad i ca. ti år og specielt stod for arrangementet af koncerterne under titlen Unge Aftener. Det blev kutyme, at bestyrelsen og DUTs udenlandske gæster kom hjem til hende privat og spiste; en tradition, der holdt sig helt frem til 1986, da Ragnhild Toft for længst var trådt ud af bestyrelsen.

Ragnhild Toft kom i bestyrelsen for Dansk Musikpædagogisk Forening (DMPF) i 1972, men allerede året før begyndte hun at arrangere faglige medlemsmøder, hvor komponister eller pædagoger kom og præsenterede deres værker og idéer. Hun har deltaget i alle Nordisk Musikpædagogisk Unions (NMPU) kongresser, og fra 1970 arrangerede hun grupperejserne for medlemmerne, bl.a. til Sovjetunionen, Norge, Canada og Australien. Ragnhild Toft sad i DMPFs bestyrelse i 12 år, og som en udløber af bestyrelsesarbejdet fungerede hun i 20 år i bedømmelseskomitéen ved Berlingske Tidendes musikkonkurrencer. Ragnhild Toft blev udnævnt til æresmedlem af DMPF i 1989 og af NMPU i 1991.