Rachel Rastenni

Med sange som Heksedansen, Hele ugen alene og Her i vores hus sang Rachel Rastenni sig ind i de danske hjerter og var gennem årtier en af landets populæreste refrænsangerinder. Hun formidlede de lyse, humørfyldte sange med en menneskelighed og varme, der gav hende tilnavnet Danmarks glade stemme. Rachel Rastennis forældre, der begge var russiske jøder, flygtede uafhængigt af hinanden til Danmark i 1906. Her blev faderen skræddermester, mens moderen blev ansat som syerske på hans systue. Rachel Rastenni voksede op sammen med storebroderen Adolf Rastén, der senere blev journalist, og sin tvillingesøster Lea, der slog sig ned i Sverige.

Som ung kom Rachel Rastenni i lære som handskesyerske, men scenen trak, og i midten af 1930’erne begyndte hun at optræde som danser. 1936-37 optrådte hun som akrobatisk danserinde i Nykøbing-F-revyen og kom efter engagementer i Helsingørrevyen og på restaurant Prater til Zigeunerhallen, hvor hun optrådte med både dans og sang. I 1938 havde hun sin radiodebut i programmet Lettere Sange. Samme år fik den danske swingkonge Kai Ewans øre for hendes sangstemme, og i begyndelsen af 1940’erne medvirkede hun på en række Ewansindspilninger og optrådte desuden som jazzsangerinde med Bruno Henriksens orkester, Harlem Kiddies og sin egen swingtrio. I 1942 medvirkede hun i Lulu Ziegler-kabaretten og to år efter i Dagmarrevyen. Da den tyske besættelsesmagt i 1943 indledte jagten på de danske jøder flygtede hun til Sverige, hvor hun samarbejdede med T. Ehrlings orkestre og sang på kabaret og varieté.

Efter Anden Verdenskrig vendte Rachel Rastenni tilbage til Danmark, hvor hun indsang en lang række plader og optrådte i talrige radioudsendelser med populære viser og refrænsange. Ugebladet Se og Hør kårede hende som Danmarks populæreste sangerinde, og i 1958 modtog hun, som den første dansker nogensinde, en guldplade for en mio. solgte grammofonplader. Samme år vandt hun det danske Melodi Grand Prix med Jeg rev et blad ud af min dagbog. Hun modtog Ekstra Bladets humørmedalje og blev i 1981 tildelt Gramexprisen for sin indsats i dansk musikliv. I 1970’erne udvidede Rachel Rastenni sit repertoire med en række jødiske sange. Under Yom Kippur-krigen i Mellemøsten i 1973 indsang hun en støtteplade for Israel med jiddische og hebræiske sange; hun besøgte ofte landet og blev i 1975 indskrevet i Jerusalems såkaldte Gyldne Bog.

Rachel Rastenni var gift to gange, men levede alene, da hun i 1963 fik datteren Charlotte. Gennem hele sin karriere holdt hun en forsigtig distance til medierne, hun betragtede sit privatliv som helligt og forholdt sig ydmygt til den hyldest, hun var genstand for.