Pia Gjellerup

Pia Gjellerup voksede op på Frbg. som den yngste af to søstre. Hun kommer fra en akademisk baggrund og blev student fra Metropolitanskolen 1978. Efter at have forsøgt sig som ingeniørstuderende på Danmarks Tekniske Højskole et par år fulgte hun i sin faders fodspor og blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1985 og advokat i 1990. Det blev dog ikke den juridiske løbebane, men den politiske karriere, hun forfulgte i de følgende år. Allerede som studerende var Pia Gjellerup politisk aktiv i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Med udgangspunkt i partiets ungdomsorganisation har hun skabt en politisk karriere, hvor hun har arbejdet sig op gennem partihierarkiet for hurtigt at ende på en vægtig ministerpost. Hun var formand for DSU på Frbg. 1982-84 og socialdemokratisk medlem af kommunalbestyrelsen fra 1982 til 1987. Her var hun politisk ordfører 1985-87 for den socialdemokratiske gruppe. I 1985 blev hun opstillet som folketingskandidat på Frbg., og i 1987 blev hun valgt ind i Folketinget. På trods af at hun var ung, hun var netop fyldt 28 år, da hun kom i Folketinget, blev hun ikke betragtet som uerfaren. Hun blev straks valgt til folketingsgruppens bestyrelse, tre år senere, i 1990, blev hun gruppesekretær og formand for skatteudvalget. Disse poster beholdt hun, til hun efter valget i 1993 udnævntes til justitsminister.

Denne lynkarriere syntes at skulle få en brat afslutning, da hun efter kun to måneder på justitsministerposten valgte at gå af, fordi der kom oplysninger frem om uregelmæssigheder i regnskabet på DSUs kursuscenter Solhavegården inden for perioden 1989-93, hvor hun havde været formand for kursuscentrets bestyrelse. Det var udslagsgivende for hendes beslutning, at en sådan sag ville være en belastning både for hende selv, for ministeriet og for partiet i kølvandet på den såkaldte Tamilsag, der førte til den borgerlige regerings afgang og rigsretssag mod justitsminister Erik Ninn-Hansen. Pia Gjellerup blev senere renset for medansvar i sagen, og hendes karriere fortsatte. I 1994 blev hun formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe, indtil hun efter valget i 1998 endnu engang blev udnævnt til minister, denne gang for Erhvervsministeriet. Hun havde på forhånd ikke noget indgående kendskab til dansk erhvervsliv, men satte sig på sædvanlig facon grundigt ind i sit nye stofområde og gik målrettet og pragmatisk i gang med at føre erhvervspolitik.

Det er ikke forløbet helt uden kritik, men hun har dog også høstet megen anerkendelse, bl.a. for gennemførelsen af Dankortloven, der gav mulighed for handel med Dankort via internet. Forhandlingerne mellem sagens hovedparter, Finansrådet og Dansk Handel og Service, var brudt sammen, men det lykkedes Pia Gjellerup sammen med det af hende nedsatte udvalg og gennem sejt arbejde at nå frem til et resultat og dermed vise, at det rent politisk kunne lade sig gøre at løse problemet. Pia Gjellerup er respekteret som en saglig, grundig og dygtig politisk håndværker, “en god problemknuser” er hendes skudsmål blandt politikerkolleger. Under Socialdemokratiets formandsopgør tilhørte hun Poul Nyrup Rasmussen-fløjen, og hun er fortsat at finde blandt hans støtter. Hun har siden været centralt placeret i partiet, og som medlem af det magtfulde økonomiudvalg har hun tilhørt regeringens inderkreds. Hun har dog også engageret sig i mere kontroversielle diskussioner i partiet. Således er hun sammen med bl.a. Jytte Hilden og Erling Olsen forfatter af debatoplægget Hilden and the Hackers, eller som det officielt hed Velfærdssamfundets anden etape, der blev bragt i Det Fri Aktuelt i 1996, og som vakte stor opstandelse i partiet. Hun har formået at forene målrettet politisk rugbrødsarbejde med fremadrettede politiske diskussioner.