Digteren og museumsmanden Peter Seeberg skrev i 1975 om Olga Sponneck, at hun havde nået at realisere det umulige, og tilføjede: “Her blev hun hjulpet af sin livslange skoling i uoprettelig ensomhed.” Denne ensomhed, eller måske især en privathed, ønskede hun at bevare efter døden. Hun destruerede alle private papirer, alt, hvad der kunne fortælle om barndom, ungdom og liv, før hun som 59-årig overtog Ørslev Kloster ved Skive med restaurering for øje. Olga Sponneck var på fædrene side barn af en tysk rigsgreveslægt, moderen kom fra en højborgerlig Altonafamilie, og Olga Sponneck havde indflydelsesrige slægtninge i Tyskland og England. Hendes barndom i Nykøbing S., hvor faderen, der blev invalideret i krigen i 1864, indtil 1891 var postmester, stod i familiens tegn, med besøg hos og af talrige slægtninge, tilsyneladende især tanter. Fra hun var 16, var hjemmet i København Olga Sponneck rejste i udlandet, på årligt tilbagevendende besøg på herregården Engestofte og tilbragte sommeren ved Sognefjord i Nordnorge sammen med forældrene. Under Første Verdenskrig begyndte hun at cykle, og hendes første møde med Ørslev Kloster indtraf på en cykletur fra Viborg. Mens hun spiste sin madpakke i vejkanten, faldt hun i snak med lokale folk, der fortalte hende, at klosteret formentlig ville blive revet ned. Mange år senere, i 1934, overtog Olga Sponneck det imponerende bygningskompleks, som i hænderne på et konsortium, der ønskede at rive det ned, havde fået lov at forfalde i en sådan grad, at en truende fredningssag kunne undgås. Det var i 11. time, men først ved sin faders død året før havde hun omsider følt sig fri for familieforpligtelser.
Det ældst bevarede i de oprindelige klosterbygninger er sengotisk, men de bygninger, som Olga Sponneck reddede fra nedrivning, fremstår som et enestående barokkompleks, skabt af generalmajor Johan Rantzau omkring 1700 midt i den periode på ca. 400 år, da Ørslevkloster var herregård. Det store jordtilliggende var forlængst solgt i 1934. Olga Sponneck havde ikke nogen stor formue til sin rådighed, men hvad hun ejede, var solidt anbragt, og hun var udstyret med en veludviklet sans for økonomi og en indgroet sparsommelighed. Hun modtog i de små 30 år, mens restaureringsarbejdet pågik, periodisk støtte fra Det særlige Bygningssyn, i dag fredningsmyndighederne, og fra Ny Carlsbergfondet, men værket var næppe lykkedes, hvis ikke en gennemført påpasselighed i stort som i småt havde været praktiseret. Ved hendes død fremgik det, at Olga Sponneck ikke havde levet som herremand, men døjet både kulde og smalkost. Og muligvis også levet mere ensomt, end hun brød sig om. Selskabelighed og besøg af slægt og venner aftog med årene, fordi hun ikke som gammel ønskede at lade sig se i indskrænkede omstændigheder. Hendes forhold til lokalbefolkningen var oftest godt, men blev med tiden præget af den bitterhed, hun følte mod alt og alle. Skønt hun gennem årene havde modtaget megen god hjælp for meget få penge, forventede hun tilsyneladende stadig mere. Olga Sponneck fik hjælp af Viborgarkitekten S. Vig Nielsen til istandsættelsen, men hendes egen evne til at gøre det rigtige under restaureringen var imponerende. Små stumper af nedrevet træ- og murværk blev omhyggeligt gemt, forsynet med påskrift om, hvor det stammede fra. Hvad der kunne bruges, blev genbrugt, og overalt blev arbejdet udført i nænsom respekt for det oprindelige. Bygningerne var tomme i 1934, men indboet fra barndomshjemmet fyldte godt i gemakkerne. Intet var nyt og flot, men meget var gammelt og så værdifuldt, at salget af det ved Olga Sponnecks død gjorde det muligt at oprette Ørslev Kloster Stiftelse, Komtesse Olga Sponnecks Legat, der siden 1969 er blevet administreret af Dansk Kulturhistorisk Museumsforening. Stiftelsen tilbyder kunstnere og forskere fred og ro i skønne omgivelser til en meget billig pris. Bygningskomplekset er nu fredet i klasse A.
Olga Sponneck døde alene juleaftensdag 1964. Hvorfor hun engang solgte sin sjæl til en forfalden herregård i et forblæst nordjysk sogn, er en hemmelighed. At hun kulturhistorisk på flere måder satte sig et storslået mindesmærke er til gengæld umiskendeligt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.