Olga Lau viste tidligt anlæg for at udtrykke sig kunstnerisk, et forhold, der blev stimuleret af det miljø, hun voksede op i. På faderens side tilhørte familien en slægt af kunstnerisk begavede vævere, der selv komponerede deres mønstre. Familien viste forståelse for hendes evner, og allerede som 11-årig fik hun sin første tegneundervisning hos landskabsmaleren Rudolph Berthelsen, der var tegnelærer på Herlufsholm Skole. Hun fortsatte undervisningen på teknisk skole i Næstved og gik 1896-97 på Sophus Vermehrens malerskole i København Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder, der åbnede 1888, blev næste skridt på vejen, og 1898-1904 studerede hun under professor Viggo Johansen, der skulle komme til at spille en væsentlig rolle for hendes kunstneriske udvikling. Allerede i 1901 debuterede hun på Charlottenborgs Forårsudstilling, hvor hun udstillede jævnligt frem til 1944, ligesom hun i 1922 var medlem af censurkomitéen for Charlottenborgs Forårsudstilling og 1923-26 af udstillingskomitéen.
Flere stipendier og legater gjorde det muligt for Olga Lau at foretage studierejser til udlandet. 1903 var hun i Dresden, 1904 i Holland, 1906 i Paris, 1906-07 atter i Holland og 1912 i Berlin. Udlandsopholdene skabte et bredt erfaringsmæssigt grundlag for de genrebilleder og interiører, hun malede og udstillede på Charlottenborg og på sine separatudstillinger hos bl.a. Winkel & Magnussen 1913 og Kleis’ Kunsthandel 1919. Malerierne Min Moder, 1906, og Vintersyssel i Stuen, 1912, er stilistisk og motivisk med intimsfæren i centrum påvirket af Viggo Johansen. Billederne fra denne periode bærer ligeledes præg af, at hun 1907-14 boede i Dragør, hvis karakteristiske gamle huse og smalle gader blev et yndet motiv. 1914-21 var Italien hendes foretrukne rejsemål, og Det Anckerske Legat, som hun fik i 1919, gjorde det 1927-28 muligt for hende at slå sig ned i Italien. Her fandt hun nye motiver, bl.a. gav de italienske børn hende anledning til at male motiver med samme følsomhed i tonen, som kan ses i enkelte tidligere billeder, bl.a. maleriet af moderen fra 1906. Opholdet i Italien gav hende også lejlighed til et nøjere studium af sengotikkens og ungrenæssancens freskomalerier, der ligesom antikkens skulpturer blev en inspirationskilde. Erfaringerne fik indflydelse på figurbillederne, der fik symbolske undertoner, en mere lineær stil samt en betoning af det psykologiske udtryk.
Gennem årene arbejdede Olga Lau sig frem mod et mere selvstændigt udtryk, kendetegnet af forenkling i form og farve og en vis monumentalitet i kompositionen, især i de allegoriske billeder fra Italien. Hun malede også landskaber dels i Italien, bl.a. fra Positano og Anticoli Corrado i Abruzzerne, dels på Bornholm, hvor hun bosatte sig fra 1923. Her hentede hun motiver til en række landskabsmalerier i skarpe, lidt tørre farver med klippelandskaber, bymotiver og billeder, der beskriver de lokale miljøer omkring fx silderøgerier og stejlepladser. Det kan bl.a. ses i malerier som Tidligt Foraar i Gudhjem, 1930, og Bærplukkerne. Hun malede også flere portrætter, bl.a. af Viggo Johansens datter, maleren Ellen Ottesen i 1901 og et selvportræt 1926. Olga Lau deltog i en række udenlandske udstillinger, bl.a. Baltiska utställningen Malmø 1914, Danish National Exhibition Brooklyn 1927, og Nordisk Konstutställning Stockholm 1941. I 1951 afholdtes en retrospektiv udstilling på Bornholms Museum. Endvidere var hun repræsenteret på udstillingen Danske kvindelige kunstnere på Statens Museum for Kunst 1980 og på Gudhjem Museum 1983.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.