Nina Sten-Knudsen

Nina Sten-Knudsen har som få kvindelige malere oplevet at brage lige fra Kunstakademiet og ind på landets museer. Hun fik sit maleriske gennembrud i 1982 på kollektivudstillingen Kniven på hovedet på Tranegården i Gentofte sammen med andre akademielever som Claus Carstensen, Peter Bonde, Inge Ellegaard, Kehnet Nielsen og Dorte Dahlin. Med eksplosionsagtig voldsomhed gjorde 1980’er-generationen med brede pensler og hidsige strøg op med den holdning til maleriet som dødt, der i disse år var dominerende på akademiet. Generationen, der var stærkt inspireret af samtidige tendenser i tysk, italiensk og amerikansk kunst, fik i medierne hurtigt prædikatet “unge vilde”. Nina Sten-Knudsen deltog på mange af tidens skelsættende udstillinger, bl.a. Gud og Grammatik på Charlottenborg 1984. Nina Sten-Knudsens projekt adskilte sig grundlæggende fra akademikammeraternes ved ikke at rette sig mod det grænseoverskridende og provokerende. Tidens postmodernistiske filosoffer prædikede de store fortællingers død og fraværet af sammenhæng og mening, men selvom hun delte oplevelsen af tilværelsen som fragmenteret, bevarede hun troen på maleriets evne til at skabe sammenhæng og generobre fortællingens rum.

Nina Sten-Knudsen voksede op i Gentofte. Moderen var billedkunstner, faderen forsker, og begge forældres tilgange til verden, den sanselige og den analytiske, har præget hende. Efter to års tegneundervisning på Glyptoteket blev hun optaget på Kunstakademiet i 1977, hvorfra hun tog afgang 1982. Nina Sten-Knudsen har rejst meget og opsøgt og studeret både vores egen vestlige kultur, men også fremmede kulturer i Mexico, Egypten og Cameroun, ligesom hun har opholdt sig på Orkneyøerne, Bali og Cuba. Læsning af kulturhistoriske værker har haft stor personlig og kunstnerisk betydning, ligeså et længere ophold 1985-86 blandt indianerne i Nordamerika. I modsætning til 1970’ernes kvindelige kunstnere har hun hævdet, at kønnet ikke spiller nogen rolle for karrieren som maler, og det har været hende magtpåliggende at føre maleriet væk fra det subjektive og ind i et alment rum. Sin metode har hun karakteriseret som “Åben og determineret tankeløs”. Hun har set den kunstneriske erkendelse som bundet i materialet, og den håndværksmæssige bemestring har derfor været afgørende. Fra de tidlige ydmyge materialer til 1990’ernes brug af bladguld og rene pigmenter har hun billedligt set arbejdet sig op gennem maleriets historie, fra hulemaleriet over renæssancens klassiske rum til det tidløse ikon.

Fra begyndelsen af sin karriere har Nina Sten-Knudsen været optaget af den nordiske historie og mytologi. Den minimale debutudstilling Myths, 1979, bestod således af håndfremstillede stenalderøkser. Gennem akademitiden tegnede hun på etnografiske samlinger i Danmark såvel som Paris. Hun har søgt at genfinde det primitive element i den vestlige kultur samt en tabt cyklisk tidsopfattelse. Et spor fandt hun i trommesalsmaleriet med hjorten ved skovsøen. Sammen med ulven, ørnen og hesten har hjorten udgjort en tilbagevendende arketypisk figur i hendes tidlige naturmystiske og romantisk-primitivistiske maleri. Indtil midten af 1980’erne dyrkede hun det flade maleri med enkle og stærkt visuelt fængende udsagn rettet direkte og insisterende mod beskueren. Siden slutningen af 1980’erne og op igennem 1990’erne har hun bevæget sig hen imod en klassisk position, som afsøger af et moderne traditionsbevidst og skønhedssøgende maleri. Udtrykket er blevet indadrettet og metafysisk spørgende, og nærværet er slået over i fravær. Samtidig er figuren forsvundet til fordel for tomme, rugende landskaber malet med en illusionistisk dybde, ligesom de grelle neonfarver er blevet afløst af et lavmælt monokromt udtryk. Gennem årene har hun deltaget på talrige udstillinger i ind- og udland, ligesom hun har haft mange separatudstillinger. Udstillingen Random Walk på Horsens Kunstmuseum 1995 var et højdepunkt, der viste hende som en afklaret og stilsikker kunstner. Fire år efter viste hun med den virtuose udstilling Landskab, senere, 1999, på Glyptoteket, at hun ikke havde forladt det perfektionerede og æstetisk slebne udtryk, hun var nået frem til. Men at hun også magtede at træde ind i en romantisk patos med store mangeperspektiverede billedrum, der forenede tråde og referencer fra det historiske landskabsmaleri med erfaringer fra det postmoderne maleri. Nina Sten-Knudsen har modtaget en række hæderspriser og legater, bl.a. fra Knud Højgaards Fond 1985 og Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond samme år. I 1992 blev hun udnævnt til årets HK-kunstner, 1993 tildelt det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond, og i 2000 tildeltes hun Anne Marie Telmányis Legat.