Faktaboks

Nina Smith
Født
17. oktober 1955, Ølsted, Sønder Broby sogn
Arbejdsliv
Professor, vismand og forsker
Familie

Forældre: husmand Laurits Gotfred-Rasmussen (født 1918) og Birthe Nielsen (født 1919).

Gift 17. august 1978 (b.v.) med forskningsleder Valdemar S., født 2. april 1954 i Nibe, s. af direktør Erik S. og Kitty Fagersen.

Børn: Hans Martin (1979), Christian (1983), Anne Marie (1985), Frederik (1994).

Nina Smith

Nina Smith blev Danmarks første kvindelige vismand, da hun i 1995 indtrådte i Det Økonomiske Råds formandskab. Frem til 1998 var hun en markant talsmand for vismændene med en betydelig medietække og en solid faglig ballast. I 1993 var hun blevet professor i nationaløkonomi i Handelsskolen i Århus. Hendes forskning har hovedsageligt været koncentreret om empiriske analyser af det danske arbejdsmarked. Foto fra 1995.

Nina Smith
Af /Ritzau Scanpix.

Efter at være blevet student fra Vestfyens Gymnasium 1975 blev husmandsdatteren Nina Smith cand.oecon. ved Århus Universitet 1981. Allerede et par år før var hun blevet gift med studiekammeraten Valdemar S., og de kom til at udgøre et af de markante økonomægtepar, som der er en del eksempler på både i Danmark og i udlandet. 1982-86 var hun ansat ved Handelshøjskole Syd og kom derefter til Århus Universitet, de første år som lektor i statistik ved Institut for Statskundskab og senere ved Økonomisk Institut. I 1993 blev hun professor i nationaløkonomi ved Handelshøjskolen i Århus, i en periode med sin mand som institutleder. Som professor trådte hun i Ellen Andersens fodspor, men Nina Smith blev Danmarks første kvindelige vismand, da hun i 1995 indtrådte i Det Økonomiske Råds formandskab. Frem til 1998 var hun en markant talsmand for vismændene med en betydelig medietække og en solid faglig ballast.

Nina Smiths forskning har hovedsageligt været koncentreret om empiriske analyser af det danske arbejdsmarked. Hun har sammen med bl.a. professorerne Peder J. Pedersen og Niels Westergaard-Nielsen udgjort kernen i den arbejdsmarkedsforskningsgruppe i Århus, der blev kendt både her i landet og internationalt som CLS, Centre for Labour Market and Social Research. Udgangspunktet for meget af denne forskning er en database med en betydelig stikprøve af Danmarks befolkning, som følges år for år. Det er på grundlag af disse data muligt statistisk at undersøge fx, hvem der får stillinger, hvem der bliver arbejdsløse, og hvilken effekt uddannelse, aktivering, erhvervserfaring og køn har på den enkeltes chancer på arbejdsmarkedet. Analyserne har været udpræget økonomiske med fokus på, hvordan arbejdstagere reagerer på økonomiske incitamenter, og hvilke kvalifikationer der påvirker lønninger og beskæftigelseschancer. Det er også lykkedes at kvantificere virkningen af ikke-økonomiske begivenheder som fx skilsmisser. CLSs undersøgelser, der ofte har sat spørgsmålstegn ved etablerede synspunkter, har vakt en betydelig opmærksomhed i den danske økonomisk-politiske debat.

Nina Smith er utvivlsomt den i CLS, der er blevet bedst kendt i offentligheden. Med en lang række kronikker, interview, indlæg i fagblade og bredt publicerede forskningsrapporter har hun ved flere lejligheder været med til at sætte den arbejdsmarkedspolitiske dagsorden. Hun har bl.a. været en skarp kritiker af de orlovsordninger, den socialdemokratisk ledede regering gennemførte efter overtagelsen af regeringsmagten i 1993, ligesom hun har leveret ammunition til angrebene på arbejdsmarkedsuddannelserne i AMU-centrene. Hendes tilgang, specielt til børnepasningsorlov, har været kvindepolitisk. Selvom hun har udtrykt forståelse for ønsket om at have mere tid til børn, har hun advaret kvinder mod at tage orlov, fordi det er en meget kortsigtet løsning. Konsekvensen bliver, at “de, der trods alt er på arbejde, skal rende endnu stærkere, så det bliver endnu mere umuligt at forene arbejds- og familieliv.” Og kvinder, der går på orlov og deltid, opdager, når de vender tilbage til arbejdsmarkedet, at “mændene er rendt med karrieren”. Nina Smiths gennemslagskraft beror også på et betydeligt kendskab til sociale problemer. Hun var medlem af den kommission, der under ledelse af Aase Olesen 1991-93 kulegravede det sociale område på en måde, der måske nok imponerede mere i de faglige end i de politiske cirkler. En del af tankerne var for utraditionelle til at få politisk gennemslagskraft, i hvert fald på kortere sigt.

Privat har Nina Smith levet efter sine principper. Selvom både hun og hendes mand har imponerende karrierer, et landbrug med 20 tdr. land på Djursland, mange får og fire børn, er der ikke blevet megen plads til orlov og nedsat arbejdstid. Det var under amning af sit fjerde barn i 1994, hun sagde ja til at blive vismand. I 1995 fik hun Dansk Kvindesamfunds Mathildepris, og hun blev 1999 leder af det største af de centre, der blev dannet for at støtte yngre kvindelige forskere inden for det såkaldte FREJA-projekt. Flere af hendes undersøgelser har vundet international anerkendelse, bl.a. har hun publiceret to artikler i det anerkendte tidsskrift Oxford Economic Papers. Nationalt er hun særdeles velanskrevet i de faglige miljøer, bl.a. medlem af redaktionen for Nationaløkonomisk Tidsskrift.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig