Faktaboks

Nikoline Werdelin
Født
15. september 1960, København
Arbejdsliv
Tegner, forfatter og illustrator
Familie

Forældre: læge Ole W. (født 1933) og magister Lillian Uggerløse (født 1935).

For den store offentlighed kom Nikoline Werdelin til verden i 1984, præcis 100 år efter, at Viggo Hørup og Edvard Brandes grundlagde Politiken. Bladet udskrev nemlig i den anledning en tegneseriekonkurrence, som hun vandt med sin stribe Café. Den kørte på bladets bagside hele vejen op gennem 1980’erne og portrætterede dagligt i få, suverænt præcise streger og replikker epokens mennesker ved en bardisk. Søgende, sjove, overfladiske, selvoptagne, lystne, lækkersultne og meget menneskelige mennesker i de kyniske 1980’ere.

Nikoline Werdelin blev født 1960 af akademikere i Københavns nordlige forstæder. Skolen havde hun det hårdt med, gymnasiet droppede hun ud af, og skønt det lykkedes hende med ærligt slid og croquistegning at blive optaget på Skolen for Brugskunst i 1981, forlod hun den efter tre år, uforenelig som den var med arbejdet på Café. Hendes eneste vellykkede og tilfredsstillende oplevelse i skolesystemet var et ophold på Grundtvigs Højskole, ellers har hun været selfmade fra og med jobbet som kassedame i Brugsen til og med de sene 1990’eres succeser på mange felter, ikke mindst som dramatiker. Liebhaverne, 1997, opnåede ved en lang række opsætninger hurtigt status som moderne, dansk teaterklassiker. Stykket udstiller til grin og eftertanke den “perfekte” Helenes livskatastrofe i den kbh.ske overklasse, da hendes lige så perfekte mand viser sig at have gjort kønslige investeringer til anden side, netop som det fuldendte ægteskab skulle krones med en prægtig palævilla. Den blinde maler, 1999, som Nikoline Werdelin selv instruerede ved førsteopsætningen på Husets Teater, har som alt dominerende hovedperson en “genial” kunstner med enorm succes, som i narcissistisk egoisme og flæbende barnagtighed æder den ene kvindetype op efter den anden: den kreative, den intellektuelle, den dullede. Man griner af kunstneren, men det er kvinderne, der er til grin. En enkelt meget rost novelle i kulturtidsskriftet Fredag og en musical om en tyk pige og et bjerg af slik Under de gule måner, 1987, er det også blevet til undervejs.

Café-striben afløstes efter nogle års pause af en ny serie Homo metropolis, der blev for 1990’erne, hvad Café havde været for 1980’erne: et suverænt, dagligt signalement af tidens typer. Nikoline Werdelins gehør for replikker har været lige så uovertruffent som den iagttagelsesevne, hun har udløst i sine rammende streger. Tilsyneladende har hun set, hørt, registreret, tekstet og tegnet alt i én, seismografisk præcis bevægelse. Den giftesyge Fiona, den aids-syge bøsse, børn og barnløse, terapi-Danmark og jeg-vil-også-ha’-en-kæreste-Danmark. Hendes verden er et marked med menneskelige udbud og efterspørgsler, med behov, tilfredsstillelser og mange skuffelser. Det centrale varmeanlæg såvel i hendes teaterstykker som i tegneserierne, også de store ugentlige som Rosa i ugebladet Alt for damerne og Her på bjerget i Politiken, har været træfsikkerheden, den følelsesmæssige præcision, det intelligente grin. Det er alt nok til, at man holder sig lun og særdeles munter, også selvom der godt kan komme et par kølige trækvinde fra kynismen.

Nikoline Werdelin, som i privatlivet har været passioneret opdrætter og opdrager af bokserhunde, synes ikke at være fremmed for ret meget menneskeligt. Hun har først og fremmest løftet den daglige og ofte dagsaktuelle tegneserie til et niveau, som tåler sammenligning med den franske forfatter H. de Balzac. Café og Homo Metropolis er en “Menneskelig komedie” med det sene 20. århundredes midler. Nikoline Werdelin har endnu før sit 40. år haft talentet og ikke mindst styrken til at gennemføre dette projekt, og det har krævet sin kvinde år ud og år ind at aflevere en serie hver dag. Striberne er løbende blevet samlet og udgivet i bogform. Hvis man bag talentet, styrken og den erotisk-humoristiske rytmesans vil finde et livssyn, kommer man det næppe nærmere end gennem hendes udtalelse til Weekendavisen om, hvad nogen burde sige til os ved fødslen: “Goddag og velkommen, du skal bare vide, at her, hvor du nu er kommet, vil du nogle gange være meget bange, du vil se dig selv som en kujon, du vil føle, at du har forrådt nogen eller noget, af og til vil du være glad, opleve lidt nærhed, i bedste fald en del, og hvis du lærer at læse, vil du aldrig være helt alene.” Foruden sine egne striber har Nikoline Werdelin illustreret en lang række bøger samt tegnet bogomslag. Hun har modtaget flere hædersbevisninger og legater, bl.a. Ping-Prisen fra Robert Storm Petersens Mindefond 1986 og i 1997 Publicistprisen og Danske Bladtegneres Cross Pris.

Beskrivelser og portrætter af Nikoline Werdelin

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig