Nicoline Koch

Nicoline Koch var af gammel præsteslægt. Faderen var sognepræst i Vendsyssel og en kendt grundtvigianer. Hun blev uddannet på N. Zahles privatlærerindekursus og virkede som lærerinde på flere danske herregårde. I 1899 blev hun ansat som skolebestyrerinde på Sorø Pigeskole, men samarbejdsvanskeligheder i ledelsen tvang hende i 1914 til at tage sin afsked. Tilskyndet af denne oplevelse rejste hun midt under Første Verdenskrig til Paris for at videreuddanne sig i fransk. Måske var det med broderen, den århusianske læge P.G. Kochs hjælp, at hun i 1916 fik mulighed for at overtage Frk. Lindhards højere Pigeskole i Århus. Med Nicoline Kochs overtagelse af den velanskrevne pigeskole i Christiansgade, grundlagt 1866, mærkedes det hurtigt, at en dynamisk kraft havde sat sig i lederstolen. Hun var straks klar over, at skolen måtte gøres til eksamensskole, og allerede samme år oprettede hun en 1. mellemskoleklasse, og i 1920 tog de første elever mellemskoleeksamen og 1921 realeksamen. Eksamen ville give de unge mulighed for ansættelse i erhverv og være en “Prøvesten for vedkommendes Kraft og Pligttroskab”. I 1917 kom som en bombe opsigelsen af lejemålet i Christiansgade, og selvom Nicoline Koch efter eget udsagn ikke ejede fem flade øre, lykkedes det hende at mobilisere politisk opbakning og økonomiske ressourcer til at opføre en stor, tidssvarende skolebygning på hjørnet af Mørksgade og Louisegade, i dag Åboulevarden. I slutningen af 1918 blev bygningen indviet, skolen skiftede navn til N. Kochs Skole, og elevtallet voksede i de følgende år fra 80 til ca. 300.

Som skoleleder havde Nicoline Koch udsyn, overblik og mod. Det er karakteristisk, at da hendes senere efterfølger Kristine Nordby en dag foreslog, at skolen burde lukkes op for drenge, så var Nicoline Kochs reaktion, med “Tindren i Blikket” at udbryde: “Skal vi bygge en ny, stor Skole i Byens Udkant med Adgang ogsaa for Drenge?” Men Nordby manglede i denne situation modet til at støtte hende. I forhold til eleverne var Nicoline Koch en myndig, lidt frygtindgydende skikkelse, der betonede gammeldags dyder som pligt, præcision og orden. Men hun var også en livlig og vittig fortæller, der i de små klasser underviste i religion og historie, i de store klasser i fransk. Af ydre var hun en rank og statelig dame med et stærkt blik. Hendes levende følelsesliv kom især til udtryk i hendes faste gudstro og dybe fædrelandskærlighed. Da hun begyndte at arrangere skolerejser allerede i begyndelsen af 1920’erne, blev Sønderjylland naturligt nok det foretrukne mål. Nicoline Koch var, trods de konservative værdier hun hyldede, en fremsynet og dynamisk skoleleder. Hendes pludselige død i 1932 efterlod skolen i en tilstand af rådvildhed og chok, som en “Borg uden Høvding”. Hun havde omdannet en højere pigeskole til en moderne realskole, som overlevede 1930’ernes krise, og i 1990’erne stadig er en af Århus’ store, progressive privatskoler.