Nathalie Hansen

Nathalie Hansen blev født i en familie med fattige kår og kom som 14-årig i lære hos en lokal dameskrædder i Herrested på Fyn. Efter læretiden arbejdede hun som syerske, og over et par år blev der opsparet penge til videreuddannelse. Den opsparede sum blev brugt på et tilskærerkursus i København, formodentlig Marie Steffensens Skole for Tilskæring og Kjolesyning, og det var her hun kom i kontakt med Dansk Kvindesamfund (DK). Mødet med hovedstaden og kvindesagen overbeviste hende om, at skulle kvindernes stilling i samfundet bedres, måtte der uddannelse til. Specielt kvinderne var med industrialiseringen i Danmark i anden halvdel af 1800- tallet socialt udsatte. Mekaniseringen på landet pressede mange ind til byerne, og disse kvinder havde ingen uddannelse. I byerne fik de det dårligste og ringest betalte arbejde. Efter hjemkomsten begyndte Nathalie Hansen sit livslange arbejde med at uddanne kvinder i skræddersyning og tilskæring. Hun oprettede sin egen systue i Ørbæk, og den gav hende økonomisk mulighed for et tre måneders ophold på Askov Højskole i sommeren 1904. Mødet med dette åndelige kraftcenter blev af stor betydning for hendes videre liv. I de følgende år arbejdede hun som vandrelærerinde, men hendes engagement i kvindesagen førte til, at vinteren 1904-05 blev tilbragt i København som lærer ved diverse sykurser arrangeret af DK. Det var også DK, som i sommeren 1905 sendte hende til Færøerne, hvor hun arrangerede sykurser og agiterede for sagen. Nathalie Hansens mange kurser i Sønderjylland og hendes tilknytning til de dansksindede kredse betød, at de tyske myndigheders opmærksomhed blev rettet mod hende. I 1908 fik hun derfor undervisningsforbud og måtte forlægge sin undervisning til Vester Vedsted Højskole lidt nord for grænsen. Til støtte for undervisningen udgav hun i 1906 Snitmønstertegninger for Tilskæring og Kjolesyning. Metoden til konstruktion af snitmønstret byggede på et tysk system, som på dette tidspunkt brugtes af skræddere, men endnu ikke havde vundet indpas i undervisningssammenhænge. Heftet udkom i 19.000 eksemplarer, sidste gang i 1957, og anvendes stadigvæk, om end i tillempet form. Hun udgav i 1917 et lignende hefte om tilskæring af linned, dvs. undertøj.

Nathalie Hansens tilværelse som vandrelærerinde med mange kortvarige kurser rundt omkring har hun selv betegnet som meget givende, men også usikker, og derfor begyndte hun omkring 1908 at se sig om efter et fast sted at virke. Fremtiden blev bl.a. drøftet med lærer Marie Hansen på Vinding Højskole i sommeren 1908. Nathalie Hansens store erfaring havde overbevist hende om, at en længere og mere metodisk undervisning var påkrævet. Det var derfor naturligt, at ønsket om at oprette en fagskole for syersker opstod. Disse fagskoler kendtes fra udlandet, og DK havde i 1895 oprettet en sådan skole i København Som et resultat af Nathalie Hansens overvejelser blev Odense Fagskole for Syersker grundlagt i 1910. At skolen netop blev placeret i Odense skyldtes, at Bevægelsen til Bedring af Syerskernes Kaar, som DK stod bag, i 1909 så dagens lys her. Marie Hansen blev medforstander indtil 1918, da hun måtte trække sig ud af arbejdet på grund af sygdom. Nathalie Hansens erfaringer fra højskoleverdenen blev til en vis grad overført på Odense Fagskole for Syersker, idet det var meningen, at skolens sociale liv skulle forme sig som på en højskole. Undervisningens indhold var derimod primært lagt an på det rent faglige, idet der specielt i de første år kom en del fattige kvinder for at dygtiggøre sig med henblik på at kunne forsørge sig selv. Den anden store elevgruppe var unge piger, der skulle lære syning og tilskæring til eget brug. Fra omkring 1915 begyndte man også at uddanne håndarbejdslærerinder. I de første 50 år af skolens historie anslås elevtallet til at have været ca. 18.000. Nathalie Hansen blev den store lederskikkelse på skolen og formåede at udvikle et socialt og følelsesmæssigt fællesskab med de ansatte lærere. Hun havde sin lejlighed på skolen, ligesom enkelte af lærerne boede der. Arbejdsdagene var meget lange, og der var tit aftenarrangementer. Ferier blev ofte tilbragt i fællesskab, fx på Skagen eller i Norge. Nathalie Hansen forblev ugift hele sit liv. En status som frøken gav frihed, og det var hun meget bevidst om. Det var derfor et krav til de ansatte lærerinder, at de skulle være ugifte. Nathalie Hansen var meget aktiv i Odenses foreningsliv som bestyrelsesmedlem i DK, Kirkeligt Samfund, Frisindet Vælgerforening og i kommunens hjælpekasse. På sin 75-års fødselsdag i 1951 underskrev hun et gavebrev, som ændrede Odense Fagskoles status fra privat virksomhed til selvejende institution. Hun fortsatte endnu 16 år som forstander, men specielt fra 1960 blev det vanskelige tider, da elevtallet faldt drastisk. I 1967 gik hun af som forstander og blev afløst af Merete Jørgensen. Nathalie Hansen overlod til sin efterfølger en skole, som gennem en lang periode havde haft det vigtige formål at bedre kvindens stilling i samfundet, hvilket må siges at være lykkedes til fulde. Skolen eksisterer stadig i slutningen af 1990’erne under navnet Beklædningsfagskolen, Odense Fagskole og Håndarbejdsseminarium.