Nathalia Ryge

Som det fremgår af navnet Septima, blev Nathalia Ryge født som den syvende i rækken af den store romantiske heltefremstiller og læge J.C. R.s talrige børneflok, der alle blev “nummererede”. Tre af skuespillerens døtre valgte teatret som løbebane, en som syerske på skræddersalen og to som skuespillere.

Det var især Nathalia Ryge, datter af faderens første ægteskab, der var i besiddelse af et umiskendeligt talent foruden intelligens og et interessant ydre. Som faderen sværmede hun for de store heltekvad, og da hun endelig fik ham overtalt til at vejlede sig, valgte hun at debutere på Det Kgl. Teater som Valborg i Adam Oehlenschlägers Axel og Valborg i 1837. Det var imidlertid ikke de blide og bløde kvinder, der skulle blive hendes rollefag, men derimod verdensdamen med ulastelig elegance, stærke følelser og voldsomme lidenskaber. Disse egenskaber trådte tydeligt i karakter ved de næste debuter, som Miss Millner i E. Scribes Formynder og Myndling og som Harriet i Oehlenschlägers Tordenskjold. Hun fejrede i de følgende år store triumfer i den franske salonkomedie, hvor hun forstod at fremstille selv den almindeligste elskerinderolle med en ejendommelig og interessant karakteristik.

Fra faderen havde Nathalia Ryge foruden sit dramatiske talent også arvet sin gode talestemme, der havde den klang og smidighed, der fik konversationen til at flyde. Hun følte sig draget til teatret ved et vel nok sværmerisk og idealiseret kald, som til en tempeltjeneste. Det var fremstillingen af digterens ord, det ophøjede, det ædle, hun søgte i sin gerning. Men teater var andet og mere end dét, og dette andet skuffede og frastødte hende. Det fremgår også af et brev, hun senere skrev til skuespilleren Thomas Overskou: “Enhver har sin Forfængelighed, min var at udøve min Kunst for Enkelte, for de Indviede (...) Kunsten ærede og elskede jeg inderligt, men Stillingen var mig imod fra den første Aften.” Det var derfor med en vis lettelse, at hun i 1848, dagen efter at have stået på scenen for sidste gang som Fru Fortuna Vernon i H.P. Holsts Lykkens Hjul, giftede sig med en adelig kaptajn, men ægteskabet blev en skuffelse på trods af, at hun må have kendt greven gennem en del år. Han døde allerede i 1851, og et par år senere giftede Nathalia Ryge sig atter med en greve. Hun forblev således i et miljø, hvor skuespillere normalt ikke bevægede sig.