Allerede som barn udfoldede Nanna Nilson en usædvanlig interesse for alle former for kunstnerisk aktivitet, bl.a. sang, skuespil, tegning, maleri og skulptur. Da hun var 16 år, besluttede hun at drage nytte af det hele ved at blive koreograf. På den måde kunne hun forene formen fra skulptørkunsten, rytmen fra musikken, det visuelle udtryk fra billedkunsten og det dramatiske fra skuespilkunsten. Gennem årene har hendes åndelige interessefelt strakt sig fra zenbuddhisme over psykoanalyse og primalterapi, interesser, der har bidraget stærkt til den assimilative og psykologisk åbne dansekunst, der har kendetegnet dansegruppen New Now Dancers, som hun 1982 dannede i Danmark. Inden da havde hun dog været vidt omkring.
Efter at være uddannet i dans og rytmisk gymnastik fra Gymnastik- och Idrottshögskolan og Balett Akademien i Stockholm 1972 dansede Nanna Nilson hos den tyske neoekspressionistiske koreograf Pina Bausch, den jugoslaviske Ballet Russes-danser Mia Slavenska, samt hos M. Cunningham, en af de første postmodernistiske koreografer i Amerika. I deres forskelligartethed fik de alle, og i særdeleshed de to sidstnævnte, afgørende indflydelse på hendes danseteknik, som hun i udstrakt grad gennem undervisning formidlede til unge danske dansere. I flere år turnerede hun som danser med amerikanske kompagnier, bl.a. Twyla Tharp Dance Company, før hun i 1978 skabte sit eget kompagni Nanna Nilson Dance Company i Californien, USA. I 1981 kom hun til Danmark og ledede 1982-87 New Now Dancers i København med bl.a. forestillingerne Fire Foxtrott og Family Steps, 1984, Physical Memories og Walls, 1986. Manglen på professionelt uddannede moderne dansere i København og de bevillingsmæssigt stadigt usikre udsigter for dansen i 1980’erne fik hende imidlertid til at tage to år til USA. Hun vendte dog tilbage til Danmark og genoptog arbejdet med sit gamle kompagni med forestillingerne Oyster Dream, 1990, Stop, 1992, Tiden bagom skyggen, 1995, Mother Earth, 1996, og M.M.Water Walk 2097, 1997. Som et tværkulturelt arktisk-afrikansk-dansk multimedieprojekt betegner Mother Earth et vendepunkt i Nanna Nilsons værk, hvor det moderne liv knyttes til menneskets oprindelige kulturer. I 1998 relancerede hun sin gruppe i samarbejde med danseren John Bruun under navnet Body Brains Unlimited, en titel, som er indbegrebet af hendes kunst. I efteråret 1999 blev hun ansat som leder af linien for fysisk udtryk på Århus Teater.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.