Faktaboks

Mirjam Gelfer-Jørgensen
Født
16. december 1939, København
Arbejdsliv
Akademiker, forsker, redaktør, overbibliotekar og doktor
Familie

Forældre: antikvitetshandler Meyer Gelfer (1901-78) og Hanna Levin (1907-75).

Gift 31. marts 1970 med teaterhistoriker Niels Peder Jørgensen, født 25. august 1944 på Frbg., s. af kontorchef Kaj Johannes Jepsen Jørgensen og viceskoleinspektør Karla Elvira Hansen.

Børn: Dina (1972), David (1977).

Mirjam Gelfer-Jørgensen
I sit forskningsmæssige virke har Mirjam Gelfer-Jørgensen koncentreret sig om tre områder: dansk og nordisk kunsthåndværk, jødisk kunst samt islamisk kunst og kunsthåndværk, hvorom hun har publiceret en række artikler i Hafnia, tidsskrift for kunsthistorie, som hun var redaktør af 1978-83. I 1987 blev hun dr.phil. på afhandlingen Medieval Islamic Symbolism. Foto fra 2015.
Mirjam Gelfer-Jørgensen
Af /Ritzau Scanpix.

Mirjam Gelfer-Jørgensen stammer fra et kultiveret, jødisk miljø i København. Forældrene var stærkt religiøse, men også præget af den traditionelle jødiske respekt for lærdom og uddannelse. Mirjam Gelfer-Jørgensen gik derfor universitetsvejen og valgte at studere kunsthistorie. Interessen for kunst og kunsthåndværk har hun givet fået gennem faderens metier som antivitetshandler. Trods den stærke jødiske prægning giftede hun sig med en ikke-jøde, men hun har fastholdt sine jødiske rødder, bl.a. som medlem af Mosaisk Trossamfunds delegeretforsamling. I 1959 blev hun student fra Skt. Annæ Gymnasium og 1971 mag.art. i kunsthistorie fra Københavns Universitet med et speciale om billedfremstillingen i islamisk kunst indtil år 1400. Mirjam Gelfer-Jørgensens karriere blev indledt med undervisning, først på Kunstakademiet 1971-74, siden som adjunkt ved Københavns Universitet, fra 1976 lektor. I 1984 blev hun ansat som overbibliotekar ved Kunstindustrimuseets Bibliotek og museets souschef. Her har hun arrangeret flere udstillinger, bl.a. Kongelige klenodier om 400 års svensk bogkunst i 1991 og Toulouse-Lautrecs plakater i 1994.

I sit forskningsmæssige virke har Mirjam Gelfer-Jørgensen koncentreret sig om tre områder: dansk og nordisk kunsthåndværk, jødisk kunst samt islamisk kunst og kunsthåndværk, hvorom hun har publiceret en række artikler i Hafnia, tidsskrift for kunsthistorie, som hun var redaktør af 1978-83. I 1987 blev hun dr.phil. på afhandlingen Medieval Islamic Symbolism, udgivet 1986. I 1988 udgav hun Herculanum på Sjælland, et grundlæggende værk om antikkens indflydelse på den danske møbeltradition, fx i de såkaldte kunstnermøbler. Hendes studier i kunsthåndværk har udmøntet sig i de to bind Dansk kunsthåndværk 1730-1850, 1973, og Dansk kunsthåndværk fra 1850 til vor tid, 1982. Mirjam Gelfer-Jørgensen, der siden 1983 har været medlem af bestyrelsen i Nordisk Forum for Formgivningshistorie, organiserede i 1985 seminaret Nordisk funktionalisme 1925-1950 på Kunstindustrimuseet. De 15 foredrag blev året efter publiceret i en bog af samme navn, som hun redigerede. Fra 1991 har hun endvidere været redaktør og udgiver af Scandinavian Journal of Design History.

Mirjam Gelfer-Jørgensens interesse for jødisk kunst og kultur er bl.a. kommet til udtryk i et medlemskab af nationalkomitéen for Jewish Art Index fra 1981. Hun har været blandt initiativtagerne til og fra 1985 medlem af bestyrelsen for det planlagte Dansk Jødisk Museum. Siden 1990 har hun desuden været medlem af redaktionen for det jødiske kulturtidsskrift Alef. I 1999 udkom værket Dansk jødisk kunst, der havde Mirjam Gelfer-Jørgensen som redaktør og 12 videnskabelige medarbejdere tilknyttet. Værket, der var den første samlede kortlægning af dansk-jødisk kunsthistorie, beskriver samspillet mellem dansk og jødisk kunst gennem 400 år. Endvidere har hun været fagkonsulent ved Den Store Danske Encyklopædi, medlem af bestyrelsen for Den Danske Helsingforskomité og siden 1995 medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd. Hun har modtaget legater fra Ole Haslunds Kunstnerfond 1975 og 1986, C.L. Davids Fødselsdagslegat 1986 og Carl Jacobsens Museumsmandslegat 1987. Mirjam Gelfer-Jørgensens forskningsmæssige og formidlingsmæssige engagement har været præget af målrettethed og konsekvens, og man fornemmer en stærk personlig drivkraft bag valget af forskningsemner og – områder.

Beskrivelser og portrætter af Mirjam Gelfer-Jørgensen

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig