Minna Ronnefeld

Minna Ronnefeld er en af de få danske musikpædagoger, der også har virket i udlandet. En del af hendes arbejde har ligget i Salzburg og Wien, og hun har været foredragsholder og gæstelærer adskillige steder i Europa, USA og Canada. Såvel Minna Ronnefelds moder, der tog en fysioterapeutuddannelse for som enlig at kunne forsørge sine to døtre, som hendes mormoder spillede udmærket klaver, og Minna Ronnefeld selv begyndte at få klaverundervisning som syvårig. Hendes videre uddannelse fandt sted 1948-54 på Musikkonservatoriet, hvor hun tog diplomeksamen i klaver og musikpædagogisk eksamen i klaver og hørelære. Hun kritiserede tidligt fraværet af kropslighed og bevægelse i forbindelse med traditionel børnemusikundervisning og blev i 1953 udpeget til at deltage som repræsentant for de pædagogstuderende i en elevudvekslingsrejse til musikinstituttet Mozarteum i Salzburg. Her mødte hun den tyske komponist og pædagog C. Orff, der har givet inspiration til børnemusikundervisningen over hele verden. I 1955 fortsatte hun sine studier på Mozarteum, hvor hendes lærer blev Gunild Keetman, der var en fremragende repræsentant for den Orffske idé om sammensmeltning af sprog, bevægelse, musik og dramatik. Det følgende år overtog Minna Ronnefeld sin lærers stilling og skulle som sådan undervise i Orffs pædagogik.

Det var en kæmpeudfordring for en 24-årig dansker, og Minna Ronnefeld måtte for alvor tilegne sig det Orffske idégrundlag samt improvisation, som aldrig var blevet dyrket på Musikkonservatoriet i København Som 26-årig giftede hun sig med dirigenten Peter R., som dengang var H.v. Karajans assistent ved Salzburgfestspillene. Da ægtefællen i 1959 blev ansat på Statsoperaen i Wien, rykkede familien teltpælene op. Samme år fødtes sønnen Matthias, der senere blev en lovende komponist, men som døde ung på grund af en invaliderende sukkersyge. I Wien var Minna Ronnefeld i 1960-62 gæstelærer ved Hochschule für Musik und darstellende Kunst, og hun holdt kurser om Orffs pædagogik i og uden for Østrig. Hun fulgte sin mand, da han blev operachefdirigent først i Bonn og siden i Kiel. Men efter hans tidlige død i 1965 flyttede hun tilbage til Wien, hvor hun dels blev knyttet til den østrigske radio som kritikerrådgiver, hvilket indebar, at hun gennemlyttede og vurderede allerede udsendte programmer, dels til forlaget Universal som lektør. I 1969 slog hun sig ned i København, hvor hun de første år arbejdede på Danmarks Radio som producer for ny musik og desuden underviste, bl.a. på Danmarks Lærerhøjskole (DLH). I 1975 blev hun fastansat på DLH og etablerede tværfaglige blokkurser i den Orffske pædagogik. Som seniorstipendiat gennemførte hun et storstilet forsøg på en række skoler med det formål at “udvikle en pædagogik med tættest muligt samspil og ligevægt mellem det musiske, det boglige og det praktiske”, som hun har forklaret. Projektet indgik i Minna Ronnefelds ph.d.- afhandling Det førfaglige i æstetisk dannelse, 1990. Senere var hun gæsteprofessor i musikdidaktik i Salzburg, hvor hun virkede 1993-94. Grundlaget for Minna Ronnefelds karriere har været en alsidig praktisk musisk pædagogisk formidling. Hendes forskning, der ud over ph.d.-afhandlingen har udmøntet sig i en række artikler på dansk, tysk og engelsk, er faldet ret sent i hendes liv, men har ligget i forlængelse af de Orffske idéer, hun tidligt stiftede bekendtskab med.