Mette Hardenberg

Faktaboks

Mette Hardenberg
Født
22. december 1569, Ringsted
Død
4. maj 1629, Eskebjerg, Stubberup sogn
Titel
Adelig
Arbejdsliv
Lærd kvinde
Familie

Forældre: godsejer, rigsråd Erik H. (1529-1604) og Anne Rønnow (1541-1609).

Gift 22. juni 1588 med godsejer, rigsråd Preben Gyldenstierne, født 25. oktober 1548 på Gammel Estrup, Fausing sogn, død juli 1616 på Vosborg, Ulfborg sogn, s. af biskop Knud Henriksen G. og Jytte Podebusk.

Børn: Knud (1591), Eiler (1592), Henrik (1594), Birgitte (1595), Anne (1596).

Artikelstart

I 1500- og 1600-tallet blev de fleste af adelens børn på et tidspunkt sendt til videre optugtelse hos venner eller slægtninge. For Mette Hardenberg skete det usædvanligt tidligt, idet hun umiddelbart efter sin fødsel kom til sin moster Birgitte Rønnow, der lige var blevet enke. Efter seks år vendte hun tilbage til forældrene på Hagenskov på Sydfyn, hvor hun blev, indtil hun 19 år gammel ved et dobbeltbryllup i Odense ægtede den 39-årige Preben Gyldenstierne, der var lensmand på Åstrup ved Hjørring. Den anden brud var hendes søster Kirsten, der blev gift med Axel Brahe. Moderen Anne Rønnow led i perioder af melankoli, en anden søster Anne H. ligesom Mette Hardenberg selv af andre former for sindssyge. I 1597, da Anne H. førte processer mod “troldkvinder” både på Fyn og i Jylland i den formening, at hendes tilstand skyldtes, at hun var forgjort, blev Mette Hardenberg pludselig ramt af en “sygdom”, der ikke var mindre bemærkelsesværdig end søsterens. Hun blev besat af en ond ånd, som skulle have slået hende, så hendes krop “sad udi it blodige Kiød”, og desuden slået hendes “Median och Lunge Aare, saa at hendis Ermer er løben fulde af Blod, och var ner løben hende ihiel”. Bæstet plagede hende i seks uger, indtil hun, mærkeligt nok ligesom søsteren, gennem en natlig åbenbaring hørte en stemme, der fortalte hende, hvordan hun skulle blive frelst. Hun fulgte stemmens råd, hvorved det dagen efter lykkedes hende at jage ånden på flugt, og hun blev igen “smuk sund og til pas”. Ifølge det skrift, hvori beretningen findes, er den fortalt af Mette Hardenberg selv og hendes mand, “enddog hun gidder iche gierne tallit derom som hand, men hand will iche dølge det, men siger, at hand will haffue det ud paa trøch”.

Mette Hardenberg har efterladt en bønnebog, dels skrevet af hende selv, dels af Karen Lunge og andre. Mange af Mette Hardenbergs egne indskrifter, ligesom hendes vilde og ret ulæselige håndskrift, vidner om hendes sygdom: “gyf mig gledenn y genn ... gif mig lyfet udy genn for kristi dyd”, ligesom Lunges indskrivninger helt eksplicit fremtræder som trøsteord og bønner, Mette Hardenberg kunne anvende “for synn nadige Beffrielse vdaff En stour nød och farlig Anfecting”. Bønnebogen findes i Karen Brahes bibliotek, og Brahe har selv på første side indføjet nogle oplysninger, bl.a. at Mette Hardenberg var hendes faders mormoder. Efter Gyldenstiernes død 1616 opholdt Mette Hardenberg sig mest på det fynske Skovsbo, som hun havde arvet fra sin fader. Hun døde 1629 under et besøg hos søsteren Kirsten på Eskebjerg, det nuværende Scheelenborg. I ligprædikenen over Mette Hardenberg omtaler biskop Hans Mikkelsen hende som en lærd dame; og noget kunne tyde på, at både hendes og søsterens psykiske problemer har været forbundet med ambitioner, som det har været vanskeligt at tilfredsstille efter Reformationen, hvor kvindernes eneste “karrieremulighed”, nu da klostervejen var ude af sagaen, var ægteskabet.

Beskrivelser og portrætter af Mette Hardenberg

  • Portræt fra ca. 1590 af en datter af Erik H. og Anne Rønnow, muligvis Mette Hardenberg, på Skovsbo.
  • Hans Mikkelsen: Ligprædiken over Mette Hardenberg, 1631. Danske Magazin II, 1806.

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig