Mette Dyre

Mette Dyre tilhørte den jyske linie af den gamle adelsslægt Dyre og indtog i kraft af sine to sidste ægteskaber en fremtrædende rolle i nordisk unionspolitik i årtierne omkring 1500. Da hendes mand Knut Alvsson 1499 mistede sin forlening Akershus i Norge, som han havde fået af kong Hans, rejste hun med ham til Sverige. Her knyttede de kontakter til selvstændighedspartiets ledere, navnlig marsken Svante Nilsson Sture, som ønskede at løsrive Sverige fra den nordiske union under kong Hans. Mette Dyre forblev på marskens besiddelse Stäkeborg, mens ægtefællen 1502 gjorde indfald i Norge. Alvsson havde først fremgang, men blev derpå trods frit lejde dræbt på et skib i Oslofjorden tilhørende hans personlige fjende Henrik Krummedige. Mette Dyre forsøgte at videreføre Alvssons politik, og ved breve og bud opfordrede hun nordmændene til nye opstande mod kong Hans. Hun støttedes heri af Svante Nilsson, som hun giftede sig med i 1504, efter at han samme år var valgt til Sveriges rigsforstander. Hun blev ham en trofast hjælper og varetog flere betydelige opgaver; bl.a. havde hun under hans fravær i 1507 ansvaret for Stockholm Slot, og 1510 var hun hans repræsentant i Finland. Mere end 40 bevarede breve til hr. Svante vidner om hendes myndighed, hengivenhed og bekymring for ægtefællen. Dette ægteskab, indgået i en moden alder, var for Mette Dyre tydeligvis andet og mere end en politisk forbindelse.

Allerede tidligt var Mette Dyre kommet i et spændt forhold til stedsønnen Sten Sture den Yngre, som efter faderens død i 1512 inddrog de godser, hun havde fået i morgengave, også som et led i den politiske kamp om rigsforstanderskabet. I 1515 måtte hun acceptere et ubilligt forlig i form af en erstatningssum, men kort efter, inden sagen afsluttedes, drog hun til Danmark for med hjælp fra Christian 2. at afpresse Sture sin ret. Kongen forlenede hende med bispelenet Hørby ved Holbæk og skaffede hende forstanderskabet for Skt. Agnete Kloster i Roskilde. Sammen med sine tre brodersønner, hvis svenske godser var inddraget, udrustede Mette Dyre et skib, som i 1516 på floden Trave opbragte et skib med en værdifuld ladning tilhørende Sture og hanseatiske købmænd. Denne sag medvirkede kraftigt til bruddet mellem Sverige og Danmark det følgende år. Arvestriden blev først afsluttet i 1541, da Mette Dyres efterkommere frafaldt videre tiltale.

Mette Dyres karakter har været omstridt, og især den nationale historieskrivning i Danmark har bedømt hendes optræden i norsk og svensk politik strengt på baggrund af de skærpede magtkampe i den sene unionstids Sverige. Hendes kamp for sine morgengavegodser fremtræder imidlertid reel og forståelig. Hun mødte udfordringerne med kraft og arbejdede energisk og klogt for at nå sine mål. Hendes breve til ægtefællen Svante Nilsson vidner om, at hun var en personlighed med såvel følelser og tanker som politisk indsigt.