Mary Willumsen

Mary Willumsen stammede fra en arbejderfamilie i Valby og lærte i en ung alder at være flittig og at arbejde hårdt. Som syvårig omdelte hun sammen med sin moder og broder avisen Social-Demokraten og tjente således lidt ekstra til familien. Efter sin konfirmation i 1899 begyndte hun som syerske hos Magasin du Nord. I 1910 giftede hun sig med husmaleren og fotografen Harald Axel Larsen, som lærte hende at fotografere, og kort efter hans død i 1913 gik hun i gang med de berømte optagelser fra badeanstalten Helgoland ved Svanemøllebugten. Mary Willumsen er blevet kendt for sine postkort af kvinder, fotograferet på badeanstalten og i sandklitter. Temaet varierer over grupper med skolepiger, der smiler og vinker til kameraet, til voksne kvinder i forskellige grader af afklædthed, som danser, poserer eller bare ligger for fotografen. Billederne viser, at Mary Willumsen havde et naturligt talent for såvel komposition som spontanitet. Enkelte fotografier er erotiske, men ellers er de fleste uskyldige betragtninger af kvinder i det beskyttede badeområde. Billederne afspejler inspiration fra tysk nudist- og fransk postkortfotografering, men hurtigt fandt hun sin egen stil, der ikke ses i andre fotografier fra tiden, og især ikke hos andre kvindelige fotografer.

Et af de træk, der træder tydeligst frem i Mary Willumsens optagelser, er respekten for modellernes personlighed og individualitet. Hun gemmer ikke deres seksualitet væk, men dvæler heller ikke ved den, som det er tilfældet for talrige tyske og franske erotiske postkortfotografer. I hendes fotografier præsenterer kvinderne sig selv, eller Mary Willumsen lader dem lege en slags gemmeleg med fotografen. Kvindernes virkelige identitet er skjult, og i stedet lader hun dem fremtræde som evige symboler for kvindeligheden. De første optagelser i 1914 blev bestilt af kvinder på Helgoland, som selv ønskede at blive fotograferede. Senere da salget og publikationen af postkortene tog til, begyndte Mary Willumsen at spørge kvinder, om de ville stå model for hende. I årene 1915-19 fik hendes billeder en varm modtagelse, og det blev nogle af hendes mest aktive år. Nogle af fotografierne blev gengivet i Vore Damer, tidens dameblad, dog uden navns nævnelse. Samtidig blev postkortene udstillede og solgt i mange kbh.ske kiosker, ligesom de blev reproducerede på forskellige postkortforlag. I 1917 giftede den 37-årige enke sig for anden gang, denne gang med mælkekusken Jens Ludvig Georg W. Han hjalp til med produktionen i mørkekammeret, der var henlagt til den mørklagte hovedtrappe i parrets lejlighed i Viborggade. For at bibeholde kundernes interesse overtalte ejeren af Scala Kiosk Mary Willumsen til at lave optagelser med mere afklædte modeller. Det ønske efterkom hun, men stadig med respekt for kreativiteten, således at postkortene hverken blev utugtige eller pornografiske.

I 1919 begyndte Københavns politi en omfattende aktion mod kiosker, forlag, postordrefirmaer og fotografer, som handlede med erotiske billeder og litteratur. Mary Willumsen blev sigtet, og i følge hendes egen erklæring til politiet i 1920 fremstillede hun over 1.000 postkort om måneden alene til Scala Kiosk. Politiet konfiskerede over 15.000 postkort som beviser i forbindelse med undersøgelsen. Herudover lå der bestillinger fra Tyskland på yderligere 10.000 postkort. Efter halvandet års efterforskning returnerede politiet de fleste af de postkort, som anklagemyndigheden havde anset som lovlige, og al videre retsforfølgelse af Mary Willumsen blev indstillet. I 1922 bad hun om tilladelse til at fortsætte produktionen af badepostkort. Hun var økonomisk afhængig af indtægterne og lovede at opfylde alle krav fra myndighedernes side. Det er muligt, at hun fremstillede nogle få billeder derefter, men allerede i 1928 begyndte hun at rense nogle af glaspladerne for at genbruge glasset til en drivbænk. Mary Willumsen fotograferede aldrig på Helgoland igen. Hun levede resten af sit liv tilbagetrukket fra fotograferingens verden og ernærede sig ved at opkøbe nips og antikviteter, som hun fandt hos marskandisere og på auktionshuse og solgte videre til velhavende borgere i Hellerup og Gentofte.

Det unikke i Mary Willumsens fotografier ligger i hendes betragtning og præsentation af kvindekroppen. Postkortene tiltrækker såvel kvinder som mænd, og der er noget i deres enkelhed og ligefremhed, der fanger opmærksomheden og får beskueren til at kigge, undre sig og smile. Mary Willumsen blev senere i forskningen forvekslet med Marie Villumsen, der var højskolefotograf i Vestbirk, og først i 1994 er hendes sande identitet blevet afdækket. Samme år blev der afholdt en udstilling af Mary Willumsens badebilleder på Glyptoteket. Hendes postkort og en del af de originale fotografier og negativer befinder sig i dag bl.a. i Det Kgl. Bibliotek og i Statsbiblioteket.