Faktaboks

Martha Uldall-Jessen
Martha Christine Uldall-Jessen
Født
8. januar 1913, Vojens sogn, Haderslev amt
Død
11. august 1994, Haderslev
Arbejdsliv
Lærer, foredragsholder og modstandskvinde
Familie

Forældre: mejeribestyrer, sognefoged Mads Christensen Jessen (1874-1944) og Gyde Cathrine Uldall (1873-1937).

Gift 12. februar 1949 med sognepræst Peder Vigh-Pedersen, født 12. juni 1908 i Sundby sogn, død 18. april 1992 i Haderslev, s. af gårdejer Christian Pedersen og Kathrine Vigh.

Børn: Inga (1950).

Martha Uldall-Jessen voksede op i landsbyen Høgelund syd for Haderslev. Gennem både skole og hjem modtog hun en nationalbevidst påvirkning. Alligevel betegnede hun det selv som en åndelig vækkelse, da hun som ca. 20-årig blev medlem af det nyoprettede Det unge Grænseværn (DUG). I Tyskland var Hitler netop kommet til magten, og de tysksindede i Sønderjylland havde store forhåbninger om en grænserevision. Ikke mindst derfor så DUG tidligt Nazityskland som en alvorlig trussel og søgte at engagere især unge for danskheden. Martha Uldall-Jessen var på dette tidspunkt lærerstuderende på Haderslev Statsseminarium, hvorfra hun dimitteredes i 1937. Efter en periode som lærervikar var hun gennem et par år ansat på Københoved Skole ved Rødding, inden hun få dage før tyskernes besættelse af Danmark 1940 fik ansættelse på Hoptrup Skole tæt på barndomshjemmet.

Martha Uldall-Jessen havde i slutningen af 1930’erne med stor interesse læst tidsskriftet Det tredje Standpunkt, fra 1936 talerør for det nationalt bevidste parti Dansk Samling (DS). Hun tilsluttede sig idéerne, og under et årskursus på Danmarks Lærerhøjskole 1942-43 meldte hun sig ind i DS. Herefter modtog hun regelmæssigt partiets illegale blade og bøger til videre fordeling. Hun fortsatte også på lokalt plan som aktiv i DUG, der nu havde skiftet navn til det mere neutrale Dansk Nordisk Ungdom. I slutningen af 1944 modtog hun en opfordring fra en hende ukendt modstandsmand om at danne en sabotagegruppe i Hoptrup. Hun fandt tre gruppeledere, som igen tog kontakt til en række unge, og det blev denne flok, der som sabotører kom til at udgøre Hoptrups aktive modstandsbevægelse. I den første tid fungerede Martha Uldall-Jessen i rollen som organisator og kontaktperson, men fra omkring februar 1945 overtog hun ledelsen af sabotagegruppen. Herefter var det hende, der sammen med de tre gruppeledere planlagde de enkelte aktioner, bl.a. jernbanesabotager. Hun stod også for modtagelsen af våben og sprængstof; sidstnævnte hentede hun sommetider selv i en nærliggende landsby og transporterede det hjem på sin cykel. Cyklen rystede påfaldende på grund af vægten. Et af gruppens våbendepoter var placeret under stråtaget på skolen, hvor hun fortsat underviste. Her havde hun også sin lejlighed, hvor gruppelederne under foregivende af at sam- les til kortspil næsten hver aften holdt møde for næsen af de tyske soldater, der var indkvarteret på skolen.

Martha Uldall-Jessen fik senere tilnavnene Revolver-Martha og Hoptrups Jeanne d’Arc, først og fremmest på grund af en episode på befrielsesdagen 5. maj 1945. Her afværgede hun resolut, at et tilfældigt møde mellem arresterede hjemmetyskere, der var i modstandsbevægelsens varetægt, og en deling tyske officerer udviklede sig til en farlig situation. Ved Befrielsen fungerede modstandsbevægelsen som en form for midlertidigt politi, kollaboratører og stikkere skulle arresteres, ordenen opretholdes, og der skulle skaffes fødevarer og andre forsyninger både til de arresterede og til modstandsfolkene. Ved siden af disse rent lokale opgaver var Martha Uldall-Jessen medlem af Det sønderjyske Råd, der bestod af repræsentanter fra Frihedsrådets lokalkomitéer i Sønderjylland. Det sønderjyske Råd udformede et forslag til en mindretalspolitik, som bl.a. omfattede afskedigelse af tyske embedsmænd og den danske stats overtagelse af tyske skoler og forsamlingshuse. Martha Uldall-Jessen havde i efteråret 1945 taget orlov fra sin stilling for at virke som foredragsholder, bl.a. ved møder arrangeret af Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945. Hun gjorde sig først til talskvinde for Sydslesvigs genforening med Danmark, senere argumenterede hun for oprettelsen af en selvstændig fristat under allieret protektorat. I forlængelse af dette engagement lod hun sig opstille som kandidat for DS til folketingsvalget i efteråret 1945, uden dog at blive valgt. Den officielle danske politik blev til hendes skuffelse mindre vidtgående, end Det Sønderjyske Råd havde tilrådet. Det var især den danske regerings holdning til Sydslesvigspørgsmålet, der voldte hende sorg.

Det følgende forår genoptog Martha Uldall-Jessen sin lærergerning, nu i Sydslesvig under primitive forhold på den nyoprettede danske skole i Læk. Sydslesvig var i denne tid præget af store problemer, og der herskede regulær nød. Internt blandt de dansksindede stredes forskellige fraktioner, og når Martha Uldall-Jessen holdt foredrag i Danmark om forholdene syd for grænsen, oplevede hun, hvor vanskeligt det var blevet at interessere folk for sagen. Hun fortsatte dog kampen for danskheden og var i 1946 med til at oprette en dansk ungdomsforening i Læk. I 1948 rejste hun til en anden sydslesvigsk by Karby, hvor hun blev leder af en nyoprettet dansk skole. Hun fungerede som skoleleder i godt et halvt år, indtil hun i 1949 giftede sig med Peder Vigh-Pedersen, der var dansk præst i Sydslesvig. Ægteparret boede i Tyskland til 1958, hvor de flyttede til Jørlunde på Sjælland. Her blev Martha Uldall-Jessen ansat på den lokale skole, men hun fortsatte sit virke for det danske mindretal i Sydslesvig, bl.a. som primus motor i en komité for slesvigske børns ferierejser. I 1975 blev ægtefællen pensioneret, og parret flyttede til Hoptrup. Langt op i årene forblev Martha Uldall-Jessen en meget benyttet foredragsholder om besættelsestiden og Sydslesvig.

Beskrivelser og portrætter af Martha Uldall-Jessen

  • Foto i Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.
  • En dansker, der ikke er dansk. Radiomontage om Martha Uldall-Jessen, lavet af Lisbeth Jessen (Anna Elisabeth Jessen), DR, 1982
  • Privatarkiv i Mus. på Sønderborg Slot, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

Tilknytning til organisationer

  • Det Sønderjyske Råd

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig