Marie Sandholt

Marie Sandholt voksede op i gode kår i en københavnsk lægefamilie. En broder var den senere mejeripioner Henrik S. Efter endt skolegang indledte hun sin kunstneriske uddannelse på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder, hvorfra hun 1892-1901 fortsatte på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder. Men undervisningen her formåede ikke at give hende de store kunstneriske udfordringer, idet hun efter eget udsagn fik større inspiration og et nærmere forhold til kunst, da hun 1897-99 var i huset hos maleren Viggo Pedersen i Skamstrup ved Holbæk. Her læste hun med familiens børn og fik samtidig maleundervisning af Viggo Pedersen. Det toårige ophold kom både motivisk og stilistisk til at præge hendes billeder. Således viser et figurbillede Morgenglæde, 1902, med en kærlig moder og hendes to børn i dobbeltsengen, hvor stærkt den traditionsbundne lærers påvirkning har været, og hvorledes hun som Viggo Pedersen blev eksponent for den tids opfattelse af familieliv og samhørighed.

I en periode, hvor kvindelige kunstnere oftere blev sat i forbindelse med kunsthåndværk end med oliemaleri, og hvor det at male udendørsbilleder ikke blev betragtet som egnet for kvinder, var Marie Sandholt aldrig i tvivl om, at hun var maler. Hun betragtede sit fag med stor alvor og tog den udfordring op, der dengang lå i som samtidens mandlige kunstnere i al slags vejr at male billeder i det fri. Uddannelsen på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder kom hende til gode, da hun 1905-06 blev lærer i broderi og broderitegning på sin gamle skole. Hun udførte flere kunstindustrielle arbejder, bl.a. broderi, ligesom hun fremstillede børnefigurer i porcelæn for Den Kgl. Porcelainsfabrik og 1905-06 var ansat hos Bing & Grøndahl. På udlandsrejser mellem 1900 og 1910, bl.a. til Italien for at se ældre kunst og til Paris for at se den moderne, var hun to måneder tilknyttet Académie Colarossi, hvor den norske maler C. Krohg var lærer. Opholdet gav hende et udvidet kendskab til teknik og komposition, som hun selv følte var af betydning for hendes videre arbejde.

Landskaber med vidtstrakte udsyn og figurer i landskab var Marie Sandholts foretrukne motiver. En lang række skovbilleder viser, at træer havde hendes store interesse. Det skyldtes bl.a., at hun under Første Verdenskrig i aviserne havde læst om de ødelagte træer i Nordfrankrigs skove, hvilket gav træer en helt ny betydning, og gjorde det magtpåliggende for hende at male dem. Især de skiftende belysninger i skoven og landskabet tiltrak hende, og hun arbejdede oftest i det fri på lærred og akvarelskitser, der dannede udgangspunkt for senere oliemalerier udført hjemme. Marie Sandholt var også en habil portrætmaler, og inden for genren kan hendes maleri af skuespilleren Johannes Poulsen som narren i Shakespeares Helligtrekongersaften fra 1911 fremhæves. I flere selvportrætter får man indtryk af en søgen efter en fremstillingsform, hvor den kreative proces træder frem i motivet. Selvom Marie Sandholt var åben overfor de nye strømninger i kunsten og beundrede en kunstner som J.F. Willumsen, fordi han turde gå egne veje, fortsatte hun med at tolke naturalismen inden for den danske maletradition, men i enkelte billeder med en fornyelse i formudtrykket. Marie Sandholt debuterede 1895 på Charlottenborgs Forårsudstilling og fortsatte med at udstille her til 1943, deltog i flere udstillinger rundt omkring i landet og afholdt en række separatudstillinger i København I 1943 blev der afholdt en mindeudstilling af Marie Sandholt i Kunsthallen. Hun modtog flere legater og stipendier, bl.a. flere fra Akademiet fordelt over en årrække fra 1898 til 1915. I 1939 modtog hun Maleren Kristian Zahrtmanns Legat.