Marie Risegaard Jakobsen

Marie Risegaard Jakobsens fader blev kaldt Lammefjordens jorddrot, og ud over jord var han også rig på børn. Marie Risegaard Jakobsen var den næstyngste i to kuld børn, i alt 13, der voksede op på Risegård og på nabogården Frederikkes-Minde ved Fårevejle. Hjemmet var grundtvigsk, knyttet til højskolen og valgmenigheden i Vallekilde og præget af faderens virkelyst og idealisme. Den formue, han havde tjent ved Lammefjordens tørlægning, skænkede han til en velgørende legatstiftelse, bl.a. ud fra den betragtning, at børnene ville være bedst tjent med at skabe deres egen fremtid. Barndomshjemmet har Marie Risegaard Jakobsen skildret i bogen Niels Hansen Risegaard, 1979.

I 1925 rejste den 21-årige Marie Risegaard Jakobsen på egen hånd til Egypten for at møde faderen, der var på jordomrejse. Juleaften 1925 fejrede de i Bethlehem, hvor et møde med unge arabere gav hende en uforglemmelig oplevelse af menneskeligt fællesskab på tværs af nationer, racer og klasser. Det var en erfaring og overbevisning, hun altid siden bar med sig. I 1928 deltog Marie Risegaard Jakobsen i et uddannelseskursus for vordende højskolelærere på Askov Højskole og mødte her den jævnaldrende Hans Jakobsen. De giftede sig samme år, og efter en kort periode som lærere på Esbjerg Arbejderhøjskole overtog de i 1929 Stidsholt Friskole ved Sæby. To år efter besluttede det energiske unge par at bygge deres egen skole, Stidsholt Ungdomsskole, der blev indviet i 1931. Efter manges mening var det et dumdristigt projekt i de økonomisk vanskelige tider omkring 1930, men det gik godt, og skolen voksede og blev et kulturelt samlingspunkt i den noget afsides og barske egn. Forstanderparrets jævne og ligetil facon gjorde dem afholdte, og Marie Risegaard Jakobsen deltog på lige fod med sin mand i alt vedrørende skolens ledelse og undervisning. Helt til 1970 drev de ungdomsskolen, der derefter overgik til datter og svigersøn, mens friskolen blev nedlagt.

I 1933 blev Marie Risegaard Jakobsen valgt til distriktsformand for Nordjylland i Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (KILFF), og året efter afholdtes det første fredsstævne på Stidsholt Ungdomsskole. Det blev indledningen til en årelang tradition for fredsmøder, der hvert efterår samlede fulde huse på skolen. Marie Risegaard Jakobsen turnerede flittigt med fredsforedrag og lysbilleder fra Palæstina, fx talte hun i 1934 ved 30 møder og hvervede 500 nye medlemmer. 1935 havde KILFF afdelinger i 55 nordjyske sogne, og det må i høj grad tilskrives hendes indsats, at fredssagen fik så stor udbredelse netop blandt de nordjyske kvinder. En anden dynamo i den nordjyske fredssag var Svend Haugaard på Vrå Højskole, og både Haugaard og Marie Risegaard Jakobsen lagde mange kræfter i Fredsvenners Hjælpearbejde, senere Mellemfolkeligt Samvirke, der stiftedes i 1944 for at hjælpe krigsofre i andre lande. I 1945 indsamlede Marie Risegaard Jakobsen og ungdomsskoleelever således 10.000 kr. ved opførelse af et eventyrspil. Marie Risegaard Jakobsen havde talent for pengeindsamlinger, bl.a. gennem mærkesalg på Fredsdagen 5. oktober. I 1955 tog hun initiativ til, at KILFF i Nordjylland adopterede en græsk flygtningelejr på øen Syros, hvor man i flere år opretholdt en poliklinik for 100 gamle flygtninge.

Marie Risegaard Jakobsen agiterede også på skrift og i radioudsendelser for fredssagen. I pjecen Derfor er jeg medlem af K.I.L.F.F, 1952, argumenterede hun for, at enhver, der ønskede fred, også måtte give udtryk for sin “Vilje til Fred” ved en bevidst og organiseret indsats for en international retsorden og for afrustning. I 1973 udgav hun Hvornår – og hvordan – var det nu det var?, der fremstillede hovedtræk af KILFFs historie 1915-73. Marie Risegaard Jakobsen var medlem af KILFFs hovedstyrelse gennem en lang årrække, men tyngdepunktet i hendes arbejde lå i det nordjyske. 1946-50 var hun eneste kvindelige medlem af Volstrup sogneråd, valgt på en borgerlig fællesliste. Efter 1960 engagerede hun sig i stadig stigende grad i ulandsarbejde. Hendes samarbejde med Abbé Pierre i Paris og Mother Teresa i Indien førte til Aktion tæpper, og frem til 1984 afsendtes fra Stidsholt 21.400 tæpper og 27.31 trøjer til nødlidende i Indien og Bangladesh. MJR blev hyldet ved sine 30- og 40-års jubilæer som distriktsformand i KILFF, og ved sin afgang i 1980 efter 47 års utrætteligt arbejde blev hun udnævnt til æresmedlem. Til kort før sin død i 1986 sled hun fortsat i det med fredsmærkesalg til skoler og fuldendte dermed et langt livs uegennyttige indsats for mellemfolkelig forståelse.