Marie Kofoed

Marie Kofoed var født på Bornholm og udviste livet igennem stor interesse og trofasthed over for øen og dens beboere. Selv tilhørte hun både på mødrene og fædrene side gamle bornholmske slægter. I 1776 blev hun gift med sin slægtning Jochum Herman Ancher, der var købmand i Neksø. Ved deres eneste barns dåb i 1778 var både landsdommer og provst blandt fadderne, et umiskendeligt tegn på familiens solide position. For Marie Kofoed blev 1786 et skæbneår. I februar mistede hun sin søn, og i maj døde hendes mand. Inden året var omme, indgik hun ægteskab med den driftige og foretagsomme Hans Peter K. Han, der havde tjent en formue ved handel på Vestindien og Kina, havde slået sig ned som brygger og grosserer på Christianshavn og byggede her i 1785 et stort hus, den nuværende Heerings gård, hvor ægteparret bosatte sig. Under inflationen i forbindelse med Napoleonskrigene begyndte han at interessere sig for landbrugsinvestering og købte i 1809 Holbæk Slots Ladegård. Året efter erhvervede han godset Åstrup i Nordvestsjælland.

Efter ægtefællens død i 1812 beholdt Marie Kofoed ejendommene, som hun bestyrede med dygtighed og sparsommelighed. Hun kom godt gennem de økonomisk vanskelige år omkring statsbankerotten i 1813 og ligeledes gennem landbrugskrisen, der satte ind i 1818 og drev mange ud i fallit. Sin formue brugte hun på velgørenhed og på at understøtte slægt og venner. Bl.a. betalte hun størstedelen af den bornholmsk fødte J.N. Madvigs uddannelse. I 1818 fik hun titel af etatsrådinde, efter at hun ved kgl. gavebrev havde skænket 186.666 sletdaler til godgørende formål. Hun støttede ved den lejlighed kbh.ske sømænd og deres familier, samt kirker, skoler og hospitaler på Bornholm og Sjælland. I hendes testamente fra 1825 fordeltes yderligere ca. 300.000 rigsdaler til hendes hovedarvinger, som var bornholmske sømænd og deres efterladte, enker efter borgere og embedsmænd i København samt ugifte kvinder, hvis kår ikke svarede til deres opdragelse. Slægt, venner og tjenestefolk blev dog også rigelig betænkt. Hun havde ofte unge familiemedlemmer boende i gården på Christianshavn eller under sommerophold på godserne, men i sine sidste leveår siges hun at have været ensom og melankolsk.

Marie Kofoed synes ifølge de få udtalelser, der findes om hende, at have været en stilfærdig og beskeden kvinde, men hun udviste en for sin tid usædvanlig handlekraft både i forvaltningen af sin formue og i anvendelsen af den. Hun fik da også den for en kvinde enestående anerkendelse personligt at få etatsrådtitlen. I dag er der kun få spor tilbage af hendes virksomhed. Omfattende legatsammenlægninger i 1970’erne og 1980’erne har betydet, at mange legatgiveres navne er forsvundet, bl.a. hendes; men i hendes levetid og i hele 1800-tallet havde hendes godgørenhed betydning for mange mennesker.