Marie Jeanne Clemens

Marie Jeanne Clemens blev født i Paris. Hendes fader, der var urmager, døde på en rejse, og da hendes moder giftede sig igen, kom Marie Jeanne Clemens til at bo hos en tante, formentlig den Madame Lignot, der ses på en af hendes tegninger, udført med blyant og rødkridt. I 1773 kom hendes senere ægtemand, den danske kobberstikker J.Fr. C., til Paris for at videreuddanne sig og blev her introduceret i Lignots hus af sin ven, den schweiziske billedhugger A. Trippel. Hos Lignot færdedes en kreds af kunstnere og lærde, og også Marie Jeanne Clemens tegnede og malede, men om hendes tidlige uddannelse ved vi intet. Under sit ophold i Paris 1773-77 lærte J.Fr. C. hende at stikke i kobber, og den bløde, taktile rokokotradition, tilsat træk fra nyklassicismen, omsatte hun 1777 i et flot, raderet portræt af ham. I 1781 blev parret viet i Paris af præsten ved det danske gesandtskab. Marie Jeanne Clemens tilhørte i forvejen de reformerte. Efter giftermålet slog parret sig ned i København, hvor ægtefællen var blevet udnævnt til hofkobberstikker i 1779.

Hurtigt lykkedes det Marie Jeanne Clemens at vinde indpas i det danske kunstliv, og mindre end et år efter sin ankomst blev hun 1782 som en af de første kvinder agreeret ved Kunstakademiet som pastelmalerinde, men hun fik aldrig indleveret de portrætter af arkitekten C.F. Harsdorff og billedhuggeren Andreas Weidenhaupt, der skulle være hendes medlemsarbejder. Ægteparret havde gennem et venskab med hofmarskal Johan Bülow nære forbindelser til toneangivende politiske kredse. En korrespondance mellem Bülow og Marie Jeanne Clemens viser hende som en kvinde med vid og intelligens. Bülow, der var amatørkunstner, havde et omfattende bibliotek, bl.a. med Rousseaus og Voltaires værker, som hun flittigt brugte. Da kunstnere som Jens Juel og Nicolai Abildgaard havde brug for en god kobberstikker til at gengive deres værker, blev begge ægtefæller inddraget i arbejdet. Juel havde Marie Jeanne Clemens allerede truffet og portrætteret i Paris i 1777. Hendes portrætter fra ca. 1785 i kobberstik af forfatteren Johan Herman Wessel og skuespilleren Frederik Schwarz er udført efter Juels forlæg ligesom En lille Pige med en Blomsterkurv. Efter en tegning af Abildgaard udførte hun det mytologiske motiv Pasiphae med Minotaurus, og efter egne tegninger bl.a. et selvportræt, ca. 1777, samt to portrætter fra ca. 1785 af skuespillerne Christopher Ørsted og Johanne Rosing. I 1780’erne førtes der på grund af trykkefriheden, som J.F. Struensee havde indført, en livlig debat i aviserne. I den anledning fremkom der også mange satiriske kobberstik og tegninger, fx Marie Jeanne Clemens' Figurer fundet i Ruinerne af Skandinavien, hvor personer, der havde været involveret i Struensees fald i 1772 og statskuppet i 1784, optræder sammen med nogle stærkt karikerede kunstnere. Fra 1788 opholdt hun sig sammen med sin mand i Berlin, hvor hun døde af tuberkulose i 1791. Hun efterlod sig en niårig søn, to andre børn var døde som små.