Marie Egeberg

Marie Egeberg var en typisk repræsentant for den generation af lærerinder, der med stærk energi og tro på sagen engagerede sig bredt i skole, kirke, kvindesag og kommunalpolitik. Som landmandsdatter fra Holtum ved Vejle rejste hun til København og tog lærerindeeksamen fra N. Zahles Skole i 1893. Sin undervisningsgerning, der skulle komme til at strække sig over 40 år, indledte hun i Sebbersund ved Nibe 1895-1900. Derfra kom hun til Svinninge ved Holbæk 1900, men vendte 1903 tilbage til sin hjemegn og rykkede ind i købstadsskolen i Vejle, hvor hun virkede til sin pensionering i 1933. Hun var en mild og pligtopfyldende lærerinde, der især underviste i dansk og regning og derudover altid lagde børnene to ting på sinde: At elske Danmark og frygte Gud.

I Vejle kom Marie Egeberg ind i en kreds af stærkt kvindesagligt interesserede lærerinder. Hun var først ved Søndermarksskolen, men kom 1917 til Langelinies Skole, hvor bl.a. den fagligt aktive Marie Munch og sønderjyden Christine Plov var ansat. Dette førte til, at Marie Egeberg engagerede sig i lærerindernes ligelønskamp og blev medlem af bestyrelsen for Købstadlærerindernes Valgforbund, der fra 1916 arbejdede inden for rammerne af Danmarks Lærerforening. Ligesom Plov blev hun en varm støtte i arbejdet for den sønderjyske sag. For Marie Egeberg gik det kirkelige og kvindesaglige engagement hånd i hånd. Hun var medlem af bestyrelsen for den lokale afdeling af KFUK (Kristelig Forening for Unge Kvinder), men især arbejdet for ydre mission havde hendes store interesse. 1912 blev hun medlem af hovedbestyrelsen for Lærerindernes Missionsforbund (LMF) og var samtidig formand for den lokale afdeling. LMF arbejdede for at sende lærerinder ud som missionærer ud fra den grundholdning, at de skulle bidrage til at forbedre forholdene for dårligt stillede kvinder på missionsmarken.

I 1915 var Marie Egeberg medstifter af Dansk Kvindesamfunds (DK) Vejlekreds, og i den lange periode 1920-40 fungerede hun som en yderst aktiv formand for kredsen. Samtidig var hun medlem af DKs fællesstyrelse 1924-37. I 1920’erne stiftede hun en række DK-kredse i det østjyske område. Hun var blandt initiativtagerne til Kvindernes Bygning i Vejle, der lå i Borgvold 8 og blev købt af DK 1931. Ved sin pensionering flyttede hun selv ind i bygningen, hvor hun påtog sig det daglige tilsyn med drift og regnskaber. Her blev hun boende til sin død i 1952. Politisk havde Marie Egeberg sit ståsted i Venstre, og hun virkede energisk for politisk oplysning blandt kvinderne. Selv påtog hun sig også adskillige tillidshverv, bl.a. som tilsynsførende med plejebørn, som medlem af hjælpekassen i Vejle 1921-25 og af Vejle byråd 1925-29. I byrådet talte hun uforfærdet kvindernes sag og kæmpede bl.a. mod tidens tendens til at diskriminere og udelukke kvindelig arbejdskraft fra offentlige arbejdspladser.

Marie Egeberg var et organisationsmenneske og en trofast deltager og taler på møder, hvor problemer af folkelig, politisk og national art var til debat. Hun ydede en betydelig indsats for at sætte kvindesagen på dagsordenen i Vejle. Ved sin død var hun æresmedlem af DK. Hendes begravelse i 1952 tiltrak et meget stort følge, og medlemmer af DK bar hendes kiste til graven. En epoke for kvindebevægelsen i byen var slut. Marie Egebergs Mindefond har siden støttet arbejder med kvindelige formål i Vejle amt.